Pilgrimsvandring og økumeni

Peter Lodberg:

• Formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd 2022-
• Lektor og professor ved Det Teologiske Fakultet, Afdeling for Systematisk Teologi, sektion for Missionsteologi og Økumenisk Teologi 1996-
• Afdelingsleder ved Afdeling for Teologi, Institut for Kultur og Samfund 2012-15
• theol. 2010
• Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp 2002-04
• Generalsekretær i Det økumeniske Fællesråd 1985-89

I den latinske bibeloversættelse Vulgata møder vi ordet fremmed i ordet peregrini, der er forudsætning for det danske ord pilgrim. I det tidlige Romerrige (30 f.Kr. – 212 e.Kr.) var en pregrinus en fri lokal undersåt, som ikke var romersk borger.

Fri og fremmed på jord

I de første kristne menigheder opstår på den baggrund opfattelsen af, at den kristne er en fri person i forhold til myndighederne, og at man finder sin sande identitet som en fremmed på jorden, når man forlader det kendte og begiver sig ud i det fremmede.

Den kristnes rejse mod et pilgrimsmål på jorden bliver en foregribelse af den endelige rejse mod gudsriget. Den jordiske pilgrimsrejse går derfor til de steder, hvor Jesus selv opholdt sig, eller hvor der er levn efter ham, så det bliver muligt at komme i direkte kontakt med ham og det hellige.

Hellige rejsemål

Ikke mindst kejser Konstantins mor dronning Helena bidrog i 300-tallet til at materialisere pilgrimstanken, da hun foranledigede, at der blev bygget kirker i Jerusalem og Betlehem, som hun opfordrede til, at man besøgte på sin pilgrimsfærd. I Jerusalem blev der bygget en kirke, hvor Jesus var blevet korsfæstet og opstod, og i Betlehem blev der bygget en kirke over den grotte, som traditionen havde udpeget som Jesus’ fødested.

I Middelalderen er et yndet rejsemål de steder, hvor der er genstande, de såkaldte relikvier, der er knyttet til Jesus og de helgener, der på en særlig måde repræsenterer det guddommelige nærvær.

Der bliver skabt en fælles trospraksis, når man går sammen, oplever det samme og kan reflektere sammen.

Pilgrimsvandring – en levende tradition

Den ortodokse kirke og den katolske kirke har holdt pilgrimstanken og dens praksis med at tage på pilgrimsvandring levende gennem århundreder. I de protestantiske kirker har ikke mindst den engelske baptistprædikant John Bunyans bog – The Pilgrim’s Progress fra 1678^[1] – haft stor indflydelse som én af de mest udbredte andagtsbøger. Bogen underbygger følelsen af at være en fremmed, der i verden er på vej mod den evige salighed. Det gælder om at forsage verden for at gøre sig klar til den endelige forløsning og udfrielse fra verden for at kunne finde hvile hos Gud.

På tværs af kirkerne

Pilgrimstanken er blevet opfattet forskelligt i kirkesamfundene, men i dag sker der en interessant og nødvendig nyfortolkning af dens teologi og praksis. Det sker i et fællesskab mellem kristne fra de forskellige kirkesamfund.

Grundtanken er at være på vej sammen i et fællesskab, der nok vedkender sig forskellene mellem kirkesamfundene, men ikke lader sig stoppe af de teologiske og historiske konflikter. Fælles bønner ser dagens lys, og vi opdager, at vi kan lære nye og gamle salmer i fællesskab. Der læses undervejs fra Bibelen, som er fælles for alle kristne, selvom der godt kan være forskel på oversættelserne. Der bliver skabt en fælles trospraksis, når man går sammen, oplever det samme og kan reflektere sammen.

Undervejs sker der en koncentration om, hvad der er vigtigt i tilværelsen.

Målet for pilgrimsvandringen kan være kirker eller hellige steder. Undervejs sker der en koncentration om, hvad der er vigtigt i tilværelsen. I den forstand er der fortsat et element af forsagelse i pilgrimsvandringen. Men i forhold til Bunyan er der en fornyet opmærksomhed på at være taknemlig over for skaberværket og en indbygget opfordring til at tage vare på naturen til bedste for vores efterkommere.

Pilgrimsvandring giver økumenien liv og en fælles retning med respekt for, at vi bringer vores forskellige traditioner i spil.

Læs også ‘Viborg – den gamle pilgrimsby‘ om Hærvejens hovedby som det jyske pilgrimscentrum.

^[1] The Pilgrim’s Progress udkom i adskillige danske udgaver i de følgende århundreder.