Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
En græsrodsbevægelse, som vokser nedefra

En græsrodsbevægelse, som vokser nedefra

At vandre som pilgrim er populært, og mange kirker arrangerer vandringer – men det er ikke længe siden, interessen begyndte at spire.

I slutningen af 1990´erne begyndte interessen for pilgrimstanken at vokse i Skandinavien. Vadstena Pilgrimscentrum blev oprettet i Sverige – og interessen begyndte at spire frem især omkring Nidaros-domen i Norge. Begge steder var gamle nordiske pilgrimsmål.

I Vadstena skabte historierne om den hellige Birgitta i middelalderen grobund for valfarterne. I Nidaros var det fortællingerne om den hellige Olav, der kendes som grundlægger af Norge som nation. Da interessen for pilgrimsspiritualiteten begyndte at vokse igen, blev de to nordiske helligsteder vigtige nye fora, og det blev oplagt at åbne pilgrimscentre der.

Pilgrimscenter i Viborg

I Danmark har den stærke lutherske tradition stort set udryddet interessen for lokale helgener, men rundt omkring i landet begyndte interessen for de nordiske pilgrimsinitiativer dog at pible frem. Flere tog på besøg i Vadstena og Trondheim og kom inspirerede hjem. En mindre gruppe af pilgrimsinteresserede begyndte at mødes i Løgumkloster, og i Viborg spirede tanken om at skabe et lille pilgrimscentrum.

Viborg ligger som hoveddestination på Hærvejen, og det var derfor oplagt at have et lille sted, hvor man kunne modtage de mange vandrende, der kom sydfra, eller hvorfra man kunne vejlede og udsende dem, der skulle vandre fra Viborg og sydover.

En lille gruppe kvinder kontaktede domprovsten, og det resulterede i, at et lille forhus knyttet til domprovstegården blev indrettet som pilgrimssted. Herfra voksede pilgrimsbevægelsen, og foreningen Viborg Pilgrimscentrum fik sin første større opgave. Man var bl.a. optaget af at afdække historien om Sankt Kjeld, der var en lokal helgen fra Viborg, og det lykkedes gennem tiden at samle meget værdifuldt materiale om en ellers ret ukendt side af dansk helgenhistorie.

Herberger langs Hærvejen

Gennem et stort netværksarbejde lykkedes det at skabe gode overnatningsmuligheder langs hærvejen.

Sideløbende arbejdede man med at udvikle Herberger langs Hærvejen ved en hjælp af en række interregionale fonde, der understøttede turisme-udviklingen. Arkitekt Andreas Blinkenberg i samarbejde med pilgrimspræst Elisabeth Lidell fik ideen, og gennem et stort netværksarbejde lykkedes det at skabe gode overnatningsmuligheder langs hærvejen, især stillede gårde undervejs fx staldbygninger til rådighed. Via fonde blev der skaffet penge til at renovere bygningerne, og de enkelte ejere forpligtede sig til i løbet af en 10-årig periode at holde herbergerne åbne forår, sommer og efterår.

Landsdækkende pilgrimsruter

I Løgumkloster udviklede pionéren Jens Kristian Krarup konceptet Klosterruten, der skulle gå gennem hele Danmark til væsentlige kultur- og klosterdestinationer. Det blev til et livsværk, udfoldet i ti grundige guidebøger, der i høj grad var med til at danne rygraden i den danske pilgrimsbevægelse. Efterhånden som den 2300 kilometer lange rute blev til og blev beskrevet, forbandt den alle dele af landet.

Klosterruten … skulle gå gennem hele Danmark til væsentlige kultur- og klosterdestinationer.

Også Santiago-foreningen, der er landets største pilgrimsforening, har gjort en stor indsats. De har planlagt og afmærket Den Danske Pilgrimsrute, der ligesom Klosterruten går gennem det meste af landet, bare med en anden og mere enkel ruteføring.

Pilgrimsforeninger

Santiago-foreningen har primært hentet sine medlemmer blandt vandrende, der har gået til Santiago de Compostela. Da interessen for at vandre på de franske, portugisiske og spanske ruter stadig er stor, har denne forening en væsentlig betydning som aktør. Spredt i landet findes diverse lokale pilgrimsforeninger og -grupper – bl.a. i Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, København og Roskilde.

Pilgrimspræster

Pilgrimsbevægelsen består primært af lægfolk, men ganske få præster er ansat af stifterne til at arbejde – i det mindste på deltid – mere grundigt med pilgrimsarbejdet. Viborg var først til at oprette en pilgrimspræstestilling, og siden fulgte Århus, så Lolland-Falster, og til slut Roskilde Stift.

Mange præster også andre steder har taget pilgrimsarbejdet til sig som en måde at danne menighed på.

De fire stifter er i dag fortsat de mest engagerede, men mange præster også andre steder har taget pilgrimsarbejdet til sig som en måde at danne menighed på. Det bedste og tidligste eksempel er nok menigheden i Bellahøj i København, hvor en af de tidlige pionerer, sognepræst Peter Møller Jensen, gik aktivt i gang med at gøre pilgrimsarbejdet til en del af menighedens liv og vækst. Bellahøj menighed ses stadig aktivt vandrende ude på Klosterruten, ofte flere gange om året, og efterhånden tager flere og flere præster denne inspiration op.

Der er ingen tvivl om, at pilgrimsbevægelsen er kommet for at blive – også selvom vejene indimellem har været snørklede og kringlede, fulde af forhindringer undervejs, som altid på enhver klassisk pilgrimsvej.

Mere viden:

Den bevægelige spiritualitet (eksistensen.dk)
Den Danske Klosterrute – Pilgrimsvandring (klosterruten.dk)
Den danske pilgrimsrute – Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Pilgrim | viborgstift.dk
Pilgrim Møn og Sydsjælland | Pax et bonum (pilgrimmoen.dk)
Pilgrimsguide til Vadstena – Pilgrimsvandring.dk
Nidaros Pilegrimsgård (nidarospilegrimsgard.no)

Læs også artiklen ‘Pilgrimsvandring og økumeni‘, der fortæller om historien bag pilgrimsvandringer.

Giv din mening til kende