Påskerefleksion – Gud gør, at jeg tør håbe!

Torben Andersen

Præst i Hjørring Baptistkirke og
Generalsekretær i Baptistkirken i Danmark

Lad mig dele denne påskerefleksion med enhver, der vil læse med og måske selv reflektere videre. I hvilket lys fejrer vi påske i år? Hvad fylder i tanke og sind – personligt, i familier og menigheder? Det er ikke mærkeligt, hvis Corona, manglende fællesskab og tomme kirker hurtigt presser sig på. Hverdagslivet er ikke længere det samme, heller ikke søndagslivet. Bekymringer for at blive syg eller at en af ens nærmeste bliver det. Ja, i værste fald at nogle vil dø. Det er en hård tid. Tør vi håbe på en lys fremtid?

Påske er kirkens største højtid og det er tankevækkende, at man i år vælger at lukke op for flere butikker Skærtorsdag og Påskesøndag, mens kirkerne stadig står tomme. Påske er de kristnes største højtid. Mange traditioner er forbundet med påsken. Bliver det det samme i år? Tør vi håbe på en god påske?

”Så længe, der er håb, er der liv!” sagde den kristne psykiater Gordon Johnsen (1905-1983), som var med til at stifte Modum Bad i Norge. En diakonal institution for behandling af psykiske lidelser og senere kom Instituttet for sjælesorg til.

”Håb er kraften til at være glad under omstændigheder, hvor vi kender til at være desperate!” sagde G. K. Chesterton (1874-1936), en engelsk journalist, forfatter og katolik.

Gud skænker aldrig håbløshed.

Gud er håbets Gud

I den kristne tro og derfor også i bibelen knyttes håbet til Gud. ”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred…”, skriver Paulus i slutningen af romerbrevet (15,13). ”Gid håbets Gud vil give jer glæde og fred…” lyder det i Bibelen 2020. Herved understreges ønsket om, at det vil ske. At læserne, modtagerne af brevet, menigheden i Rom (og os i dag), må opleve og erfare, at Gud er håbets Gud og giver håb til den, som sætter sin lid til ham. Gud skænker aldrig håbløshed, da det vil være i uoverensstemmelse med den, Han er!

For ikke mange uger siden skrev jeg Torsdagstanken på baptist.dk: Stol på at det vil lysne. Den lød i al sin korthed sådan:

”Livet forandres i disse dage. ”Frygt ikke” lyder det igen og igen i bibelen og vi løfter ordene frem. Vi har brug for det, men endnu mere at flytte fokus fra noget, vi ikke skal gøre, til noget der giver nyt mod og håb!

Bibelen 2020 er lige udkommet og det kendte ord i Salme 23 vers 4 taler nu igen om ”dødsskyggens dal” og ikke ”mørkets dal”. Jeg glemmer aldrig en andagt fra min ungdom, hvor det blev sagt, at der er aldrig tale om skygge uden lys!

Stol på at det vil lysne – er ikke kun en torsdagstankes overskrift, men en titel på en helt ny bog på dansk af Thomas Sjödin. Læs den. ”Fornægt ikke mørket, men ringeagt heller ikke kraften i lyset”, lyder det i forordet. Stol på Gud!”

Stol på at det vil lysne

Nok var der mørke, men mørket havde ikke magten. Gud var i kontrol.

Da Jesus døde på korset ”blev det bælgmørkt over hele landet” (Bibelen 2020, Lukasevangeliet 23,44). I tre timer var det bælgmørkt. I den autoriserede oversættelse står der: ”… og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time…”. Nok var der mørke, men mørket havde ikke magten. Gud var i kontrol. Jeg tror, det mere var en oplevelse af dødsskyggens dal end mørkets dal. Der var lys, men det var så svært at få øje på. Gud var til stede som aldrig før, da Jesus døde på korset. Men som det menneske han også var, gennemgik Jesus lidelsen og smerten, som om Gud var borte og ude af kontrol. ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” råbte Jesus højt. (Mattæusevangeliet 27,46). Vi kommer aldrig til at opleve den smerte, som Jesus måtte gennemgå. Den var unik med unikt indhold og konsekvenser. Men vi kan finde trøst og styrke i enhver lidelse og smerte, vi må opleve og erfare ved at se hen på Jesu kors. Vi ser det nemlig ikke i lyset af dødens sejr, men i lyset af påskemorgens opstandelse!

Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden

Det er på grund af Jesu Kristi opstandelse, at vi kender til Jesu kors og kan søge styrke der. Vi kan synes, at vi lever i en hård tid, men det er intet at regne for tidspunktet for Jesu død. Men Gud er håbets Gud og derfor vil der med Ham altid være en vej ud af håbløsheden. Fra mørke til lys. Det ligger implicit i det bibelske budskab og den kristne tro. I Salmernes Bog 62,6 kommer David med det statement og den overbevisning, som vi har godt af at høre igen og igen: ”Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham.” I Bibelen 2020 lyder det: ”Kun hos Gud kan min sjæl være stille, han gør, at jeg tør håbe.”

Det er på grund af Jesu Kristi opstandelse, at vi kender til Jesu kors og kan søge styrke der.

Gud gør, at jeg tør håbe

Det er en hård tid. Tør vi håbe på en lys fremtid? Det er for tidligt at gøre op, hvad Corona-krisen kommer til at betyde for os personligt og i menighederne, i det danske samfund som sådan og på verdensplan. ”Fornægt ikke mørket, men ringeagt heller ikke kraften i lyset”, skriver Thomas Sjödin. Han fortæller, at han har tre fremtrædende elementer i sine klummetekster: Lyset, håbet og muligheden. ”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar.”

Jeg håber, at dette også lykkes mig i denne påskerefleksion. Vi er midt i en Coronatid, hvor så meget er anderledes, end vi almindeligvis kender til og bekymringer let kan tage overhånd og hos nogle sætte sig til decideret angst. Naturligvis må vi være oprigtige og ikke tage let på tilstedeværelsen af en voldsom sygdom. Hverken personligt eller i menighederne. Det er alvorligt. ”Frygt ikke” læser vi igen og igen i bibelen eller som det lyder i Bibelen 2020: ”I skal ikke være bange” (Mattæusevangeliet 28,5). Vi har brug for at høre det, men endnu mere at flytte fokus fra noget, vi ikke skal gøre, til noget der giver nyt mod og håb!

Glædelig påske: ”Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden!