Påskens spændingsfelt

Der er ofte forskel på, hvad Jesus siger, og hvad vi forstår. Det er ligesom disciplene på vej til Emmaus (Lukas 24:13-35). De går og taler sammen, fortabte og ulykkelige efter Jesu død. Da Jesus møder dem på vejen, ”så de bedrøvede ud” (Lukas 24:17). Det græske ord er ‘skutheropos’ og er kun brugt to gange i det Nye Testamente.

Det refererer til en smerte så stor, at den tegner linjer i vore ansigter. Måske var det sorgen, der overskyggede dem, så de ikke kunne genkende Jesus, da han slog følge med dem.

Disse to Emmaus-disciple levede i spændingsfeltet mellem det, de forstod, og det, Jesus allerede havde gjort.

Jesus havde allerede sprængt dødens lænker. Jesus havde allerede åbnet – ikke bare sin egen gravhule, men også gravene med mange fra byen (Matthæus 27:52-53). Disciplene havde allerede modtaget budskabet fra kvinderne, som kom til graven, kun for at høre engle sige: ”Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt.” (Matt. 28:6). Men i øjeblikke fulde af stor sorg og mange spørgsmål kan vejen synes ensom. Jesus besvarer deres spørgsmål, præcis som han vil besvare vores. For spørgsmål diskvalificerer os ikke!

Hvis du er i spændingsfeltet mellem det, der er sket, og det, du kan forstå, er du ikke alene. Hvis du er på vej – fuld af spørgsmål, fordi du har lidt et uventet tab eller oplever, at dine forventninger ikke er blevet opfyldt, er du ikke alene.

Den opstandne Herre er her, og Jesus går smertens vej med os. Guds rige befinder sig ofte i dette spændingsfelt – mellem sandheden i opstandelseshåbet og den virkelighed, vi erfarer.

Voldsomme dødsfald og uventede tab overvælder vores verden i dag. Millioner af mennesker har mistet livet i pandemien. Hundredvis af millioner er blevet endnu fattigere. Racediskrimination, voldelig nationalisme, krige og konflikter, ekstremt vejr, folkedrab og den ufattelige kløft til forbrugerismen efterlader himmelråbende og nagende spørgsmål.

Men det er en del af påskens budskab – at den opstandne herre er her. Selvom vi ikke kan genkende ham, går Jesus smertens vej sammen med os.

Det er helt sikkert, at mens Jesus fulgtes med disse disciple i spændingsfeltet imellem det, han allerede havde formået, og det, de forstod, var hans undervisning vigtig. Men Jesu undervisning gjorde det ikke alene. Den forvandlede ikke disciplene. Deres øjne var stadig lukkede, indtil Jesus gik med dem ind i deres hjem og helt intimt delte brødet med dem. Undervisning er essentiel, men nærheden og relationen var det, der forvandlede dem.

Det var først, da brødet blev delt, at ”deres øjne åbnedes” og de kunne genkende Jesus, som havde været sammen med dem hele tiden på smertens vej. (Lukas 24:31).

Det samme er sandt i dag. I en verden af smerte, er Jesu undervisning vigtig, men det er relationen i Kristus, der forvandler os.

Lad os modtage alle de spørgsmål, som denne verden stiller, og følges med dem, der søger at forstå. Men lad os undgå at forsøge at svare og alene holde prædikener. Vi skal hellere følge Jesu model, og som ham rumme smerten og sorgen i et nært fællesskab med mennesker.

Er vi villige til at følge denne Jesus-model? Med dem, der lider, dem, der har masser af spørgsmål, dem, der er på dødens rand. Er du villig til at investere dig selv i smerten og dele brødet med disse mennesker i deres hjem?

Denne påske er baptister verden over – i 126 lande – vidner om, at den opstandne Herre er her. Selvom vi ikke kan se ham eller fuldt ud forstå alting, så går Jesus smertens vej sammen med os alle på vej mod opstandelsen.

Elijah Brown
Generalsekretær i Baptisternes Verdens Alliance