Om danskhed

Danmark og danskhed

‘Danskhed’ er individuelt og bør ikke defineres af andre end en selv.

Som land er Danmark kendt for ligestilling, et stærkt velfærdssamfund og verdens lykkeligste folk. Faktorer, der alle gør Danmark til et dejligt land, men ordet ‘danskhed’ har fået en negativ klang, fordi man ønsker at bevare den såkaldte ‘danskhed’. I den forbindelse vil man regulere, hvordan danskere må gå klædt, og hvad de skal spise i institutionerne. Det er at gå imod værdier som ligestilling og frihed, som netop er noget af det vigtigste i det danske samfund. Hvis det er ‘danskhed’, så vil jeg ikke være dansk.

Hvis man føler sig dansk, så er man dansk!

Caroline Holm, sekretærassistent, tilhører Korskirkens Baptistmenighed.

Der er et yndigt land

For Helle Hyldgård er det særlige ved at være dansk gavmildhed og lyst til at gå langt for andre mennesker, som hun oplever omkring sig.

”Det gælder, hvad enten det er overfor et nært familiemedlem eller et menneske, vi ikke kender særlig godt”,  fortæller Helle og fortsætter: ”Samtidig er det at være dansk også evnen til at stå tæt sammen på tværs af politiske, religiøse og kulturelle holdninger, når der opstår særlige begivenheder – hvad enten det er Kim Larsens død, kvinde-EM i fodbold eller lignende begivenheder. Vi er et lille land, der i fællesskab kan løfte meget”.

Helle Hyldgård, 38 år, pædagog¸ tilhører Pandrup Baptistkirke.

Er det noget særligt at være dansk?

Betyder det noget? Født og opvokset som dansker i Danmark, er det en selvfølge og ganske almindeligt.

Som udvekslingsstudent i USA boede jeg i en familie sammen med en pige fra Indonesien. Desuden mødte vi de andre fra regionen. Det var pludselig anderledes at være dansk. Da jeg kom hjem, arbejdede jeg med udvekslingsprogrammet. Det danske blev hele tiden sat i perspektiv.

Som lærer på en dansk skole har jeg boet i Sydslesvig i næsten 40 år. Det opleves anderledes at være dansk her, for jeg er midt i en tysk hverdag, men også det bliver almindeligt, og ikke noget jeg tænker over. De danske årsmøder først i juni er en folkefest, der vil noget. Det er med til at definere, hvem vi er.

Som danske er vi fælles om meget, men vi skal ikke være ens. Danskere findes i mange modeller –  heldigvis.

Karen Sofussen, lærer, tilhører Baptistkirken Sydjylland.

Gode til at improvisere

Det specielle ved at være dansk viser sig ved, at vi er forskellige fra svenskere eller tyskere.

Det danske består bl.a. i, at vi er lidt mindre velorganiserede – og ret dygtige til at improvisere. Som da vi i 1992 blev Europamestre i fodbold. Fordi vi blev indkaldt til slutkampene med kort varsel, havde vi ikke tid til at lave systemer. Vi spillede bare fodbold, som vi kan lide det.

Jeg overlevede selv i 1943 ved en totalt uforberedt redningsaktion. En improvisation, der lykkedes. Tyskere og svenskere kan lave Folkevogne og Volvoer. Vi laver Ellerter, og det er vi ikke så gode til. Men når det for alvor gælder, kan vi godt tage os sammen. Og så gør vi det godt.

Bent Melchior, tidligere overrabbiner.

Et solidarisk folk

Det, vi opfatter som at være dansk, afhænger af vores menneskesyn og livserfaringer.

En af de første ting jeg lærte, da jeg kom til Danmark, var, at danskerne er solidariske. Sæt en flok danskere på en øde ø, og de danner en frivillig forening.

Danskerne hjælper til. I år har vi 75-året for redningsaktionen for jøderne. Helt almindelige danskere sejlede jøder over Øresund. I dag havde vi kaldt dem menneskesmuglere og sat dem i fængsel. Tænk på Venligboerne – flere hundrede tusinde mennesker, der inviterer flygtninge ind i fællesskabet. Sygeplejersker og læger tager ud i verden til alvorlige brændpunkter.

Danskere har viljen til at gøre noget for andre end sig selv.

Özlem Cekic, debattør og tidligere folketingsmedlem.