Nyt fundament for BaptistKirkens fællesskab

Lyt til artiklen her:

”For to år siden sad vi i BaptistKirkens ledelse og konstaterede, at der var ting i vores fællesskab, der ikke var hensigtsmæssige. Vi ”begravede” flere menigheder, end vi plantede nye. Vi oplevede, at demokratiet ikke handlede om samtale, men var blevet degraderet til at handle om at tage stemmehæfterne frem. Vi talte ikke sammen, der var intet på spil – og ingen gejst,” sagde Christian Bylund, da han indledte fremlæggelsen af ledelsens planer for Genstart2025-processen.

Christian fortsatte: ”Hvordan kan vi være kirkesamfund, når så mange ting brænder?” Christian forklarede, at ledelsen oplevede, at de sad seks ledelsesmedlemmer omkring bordet på hver sin brændende stol – med endnu flere brande omkring sig, end de kunne slukke.

Ingen færdige løsninger fra toppen

Fra begyndelsen af Revitaliseringsprojektet, der senere blev til Genstart2025, var BaptistKirkens ledelse klar over, at den ikke ville forsøge at komme med færdige løsninger. Derimod ville man forsøge at skabe en proces, hvor alle interesserede kommer til at arbejde med spørgsmålet: ”Hvad vil det sige at være baptist og baptistkirke?”

Proces, principper og kronjuveler

Processen frem mod det tidspunkt, hvor menighederne skulle deltage aktivt, var planlagt til at tage fire ledelsesmøder. Det blev hurtigt til fem og senere seks møder. Et af de vigtigste resultater af ledelsens arbejde er tre principper for det videre arbejde.

Principperne er

• At vi har lyttepligt! Fordi Gud leder os, når vi lytter til hinanden og især lytter til dem, der mener noget andet end os.
• At vi er stærkere sammen! Som enkeltpersoner har vi brug for menighedsfællesskabet, og som menigheder har vi brug for hinanden: Lytte til hinanden og bruge hinanden.
• At vi har taleret i hinandens menighedsliv

De tre punkter taler ind i nyfortolkning af to ”baptistiske kronjuveler”:

• Den demokratiske opfattelse, der skal udvides med samtaledemokrati frem for afstemningsdemokrati og
• Udfordringen af den enkelte menigheds suverænitet, ved at lade andre – menigheder eller udenforstående enkeltpersoner fx mentorer – få taleret i menighedens liv.

”Plejer” er ikke længere nok

Det er nødvendigt at udfordre det, vi plejer at gøre. Plejer rækker åbenlyst ikke til at være baptistkirke i fremgang længere. De tre principper kendetegner den kultur, som ledelsen ønsker at fremme i BaptistKirken.

Vejen mod den fælles kultur med lyttepligt, sammenhold og taleret i hinandens liv går via fælles værdier. Derfor er det ledelsens plan, at den proces, der sættes i gang med udsendelse af materiale til menighederne i august 2024, skal bringe os nærmere en række fælles værdier.

Synoden beslutter værdierne

På synoden i pinsen 2025 er det planen, at vi endeligt beslutter, hvilke værdier, der skal kendetegne BaptistKirken i fremtiden.

”Baptister har ikke tradition for at skrive tykke lærebøger eller samle sig om trosbekendelser. Vi samler os om at gøre noget, om at handle, om den mission, vi har i verden. Derfor skal vi også samle os om processen med at skabe fælles værdier,” lød det fra Lasse, inden han gav ordet videre til Christian, der gennemgik det praktiske forløb.

Læs mere om Genstart2025

Find alle artikler om Genstart2025 på baptist.dk i denne artikel: Artikler og information om Genstart2025.Her finder du også komplet oversigt over processen med datoer

Samtalen begynder i det små

”Det er vigtigt, at arbejdet begynder med samtale ude i menighederne. Derfor kan det materiale, vi sender ud til august også bruges i cellegrupper, smågrupper eller bibelgrupper. Det er vigtigt, at det er ude i menighederne I begynder at gå på den vej, i den retning, der fører os frem til fælles værdier,” fortsatte Christian.

Præsterne er kulturbærere

”Men vi har også brug for kulturbærere: Nogle der tager de tre principper på sig og siger. ”Det er det her, der skal kendetegne vores proces. Derfor har vi inviteret præsterne på en tre-dages ”arbejdslejr”, hvor alle præsterne bliver uddannet i en lytteproces. Præsterne skal kunne lede og undervise andre i lytteprocessen.”

Senere bliver alle menighedsledere inviteret til en tilsvarende undervisningsdag i Tølløse eller Rebild:
”Det er dem der arbejder aktivt med ledelse i menighedsråd og andre sammenhænge, vi skal have fat i: De mennesker, der fremadrettet skal tegne de menigheder og det kirkesamfund, vi ønsker,” forklarede Christian.

På baggrund af processen, der begynder i de mindste grupper og fortsætter i menighederne, kan vi i fællesskab på synoden i juni 2025 finde de værdier, der giver den retning, vi skal gå som BaptistKirke og menigheder i fremtiden.

Udfordrende proces

Christian påpegede, at processen vil være en udfordring, fordi anvendelse af de tre principper gør op med en kultur, som er indarbejdet i os over mange år:
”Men vi er i gang med at bryde en kultur ned, som åbenlyst har været usund for os. Vi har præsenteret nogle nye og bedre principper, som vi skal arbejde hen i mod: Det kræver både tid og tilvænning. På synoden skal vi have værdierne på plads. Vi får ikke en færdig plan for alting på synoden, men måske en plan, der angiver nogle vigtige handlinger, der kan bringe os videre i den rigtige retning.”

Inden debatten præciserede Lasse, at synode ikke er ”for enkelte kloge mennesker, der sidder og samtaler.” Det er meningen, at synoden i Sæsing skal være en kirkefest med oplæg, samtale og fejring sammen – i fællesskab.

Spændende debat

I den efterfølgende debat var talelysten stor. Op mod tyve af landskonferencens deltagere tog ordet i en debat, der var præget af ros til ledelsen for at have taget initiativ. Men også et traditionelt baptistisk ”bare det nu fører til noget”-forbehold i flere af indlæggene.

Det blev påpeget, at værdier er umistelige: De værdier, vi når frem til på synoden, skal være så væsentlige for os, at vi ikke kan leve uden som menigheder og kirkesamfund.

Udsagnet var i tråd med at par indlæg, der fremhævede, at vi skal gå ind i processen med øjnene åbne for, at vi ikke når til enighed om værdierne. Og at netop værdiernes umistelighed for nogle kan føre til brud mellem os. En situation, som flere fremhævede som en mulighed, der vil kalde på forståelse for hinandens synspunkter.

Fokus var også på, at taleret ind i hinandens menighedsliv ikke må forveksles med beslutningsret. Det kan være ”surt” at forsøge at vejlede andre, der så vælger ikke at ville vejledes alligevel!

Flere pegede på, at fælles bibellæsning og fortolkning i større eller mindre fora er en nødvendighed i processen. Vi kan ikke lade beslutningerne hvile på enkeltpersoners udlægning, vi må tilbage til den baptistiske tradition med at læse bibelen og udlægge teksten i fællesskab.

Der blev også opfordret til at inddrage både børn og unge. Spørge dem, hvordan de opfatter menighedsfællesskabet og hvad, der skal til, for at de forbliver en del af fællesskabet. Her kunne Lasse oplyse, at projektet allerede har etableret ”lytteposter” med unge mennesker, der skal give deres mening til kende.

Arbejdsmodellen

Som afslutning på debatten gennemgik Lasse kort modellen, der danner grundlag for de kommende samtaler, uanset om det foregår i cellegruppen eller på synoden. I al sin enkelhed kommer den enkelte deltager til at lytte cirka tre gange så lang tid, som deltageren taler under arbejdet. Givetvis en udfordrende tanke for en del af de tilstedeværende på LK1!

BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard afsluttede debatten med løfte om, at alle forslag, forbehold og forvirringer var noteret til brug i den kommende proces.

Læs mere om Genstart2025

På baptist.dk vedligeholder vi en oversigt over alle artikler, der indeholder information om Genstart2025: Artikler og information om Genstart2025. Her finder du også en oversigt over processen – med datoer.