Anders er også ansat i Baptistmenigheden i Pandrup. Han er 37 år, født og opvokset ved Vivild på Djursland. Hans familie er baseret i Indre Mission, og her i børneklubben hentede han et godt fundament for kristentro og kristenliv i de mange gode bibelhistorier. Fra 9-10 års alderen kom Anders desuden med på lejre 3 gange om året, og allerede som 14-årig var han med som leder.
Det er givende at arbejde sammen på tværs af forskellige opfattelser.
Her oplevede han for første gang glæden over, ’at Gud kan bruge mig’. Ligeledes oplevede han i sin ungdomstid forbønnens kraft i den forstand, at han følte, at han ad den vej fik mod til at bede højt, tilskyndelse til at læse regelmæssigt i Bibelen og ikke mindst til at tale til andre mennesker. Samtidig oplevede han det også som lidt skræmmende, at han følte et kald til tjeneste for Gud.
En beslutning modnes
I gymnasietiden på Det kristne Gymnasium var Anders med til at oprette et bønsfællesskab og karismatiske samlinger på skolen. Her fik han grundlagt en forståelse af, at det er givende at arbejde sammen på tværs af forskellige opfattelser.
Efter et år som volontør på efterskolen ved Espergærde blev Randers næste stop i Anders’ liv. Han færdedes i såvel IMU[2] som Den Evangeliske Frikirkes ungdomsafdeling Skywalk og oplevede igen en rigdom i at arbejde på tværs af kirkesamfundene, fx i arbejdet med nat-evangelisation. Anders fandt det meget lærerigt også at møde mennesker, der ikke nødvendigvis så sig selv som kristne, men som havde truffet nogle stærke valg for deres liv og valgt en vej væk fra en socialt nedbrydende adfærd for i stedet at arbejde for andre mennesker, ældre og svage. Det slog ham, at ’selvom man kalder sig kristen, behøver man ikke være bedre end andre’.
Efter et år i Randers finder Anders ud af, at han skal i gang med at læse teologi og begynder at læse på SALT[3] på fuld tid og med praktik i Den Evangeliske Frikirke. Men med et ønske om at ’få mere jord under neglene, går han ned på halvtids studium og bliver ved siden af studiet ansat som ungdomspræst i Citykirken i Taastrup.
Et vigtigt bibelvers
’Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer’.[4] Det bibelvers har været en stor hjælp for Anders både i spørgsmålet om barnedåb og voksendåb og i mødet med kristne, der har følt sig ledt eller vejledt ad andre veje, end han selv.
Det blev til 7 år i Citykirken for Anders, men da hans og Helles familie bor i Jylland, søgte Anders et menighedsfællesskab der, som han kunne få et samarbejde med. Efter samtaler med flere tog de imod et tilbud fra Pandrup-Birkelse og Brovst menigheder med hhv. 2/3 og 1/3 ansættelse. De valgte ud fra fornemmelsen af, at disse er åbne og udadvendte menigheder. Det seneste år har Anders kun været ansat i Pandrup-Birkelse. Familien bor i Pandrup. Helle er uddannet pædagog, og foruden de to voksne består familien af Noah på otte år, Jonathan på fem og Alma på næsten to år.
Når Anders skal beskrive menigheden i Pandrup, lægger han vægt på dens stærke, sociale profil. Mange i menigheden er engageret i arbejdet med indvandrere og flygtninge og andre sociale projekter, ligesom menighedens ‘Seniortræf’ er et samlingspunkt i byen i kraft af temaer, der som regel har almen interesse.
Opbakning til ungdomsarbejdet
To søndage om måneden varetager Anders gudstjenesten i Pandrup, så på det praktiske plan er han ikke bekymret for at få det nye job til at køre. Han føler sig godt rustet til tjenesten på baggrund af erfaringerne fra tiden som leder på de mange ungdomslejre.
Selvom man kalder sig kristen, behøver man ikke være bedre end andre.
Tanken, om at resultaterne måske ikke altid er så synlige hverken for ham eller hans omgivelser, virker som en større udfordring. Ligesom præstegerningen kan det føles lidt usynligt i hverdagen, men han glæder sig til opgaven og synes, det er særdeles vigtigt at styrke ledertræningen. Ikke at han ser sig selv som den store ’idégenerator’, men mere som den, der bakker op og giver de unge rygdækning i det gode arbejde, de gør.
Helt konkret skal han støtte projekterne Follow[5] og Jeremias[6] samt forsøge at søsætte et projekt for den næste aldersgruppe. Han skal også være en del af samarbejdet om ungdomssporene ved sommerstævnerne, hvor han glæder sig meget over samarbejdet med Missionsforbundets unge. En vigtig side af arbejdet ser han også i et samarbejde på tværs af BBU og BaptistKirken, fx gennem Mission i Danmark. Fundamentet for arbejdet ser han i de centrale værdier, vi alle deler, i troen på en levende Gud, der taler og virker i dag.
1 Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
2 Indre Missions Ungdomsforbund
3 Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi, der var en fælles frikirkelig teologiuddannelse.
4 Romerbrevet kap. 14, vers 22
5 BBU’s træning for 13-17årige
6 BBU’s træning for 17-21årige
Giv din mening til kende