Mange kan sikkert huske deres egen tid i kristendomsklassen. Andægtigt sad man og lyttede til præstens undervisning sammen med menighedens øvrige unge. Men også det har ændret sig.
Teksten ovenfor er fra den trykte invitation til kristendomsklassen for unge i de nordjyske menigheder. De inviteres til 7 undervisningseftermiddage, jule-special med mad, hygge og kristen meditation for unge, afslutningsgudstjeneste samt 3 superdøgn og gensynsdøgn.
De seneste to år har også Bethelkirkens unge deltaget. Erfaringerne herfra er nu grundlaget for undervisningen af kristendomsklasserne i Nordjylland. I 2013-14 deltog 20 unge fra 8 menigheder, sidste år lidt færre, og i år deltager 18-20 unge.
Unge kristne som undervisere
’Du kommer til at møde nogle unge kristne, der er ældre end dig, og som gerne vil fortælle, hvad troen betyder for dem. Der bliver forskellige engagerede præster som undervisere’, fortsætter invitationen.
De voksne unges personlige troshistorie gjorde stort indtryk på kristendomsklassen.
Netop inddragelsen af unge voksne har vist sig at bære frugt. De unge voksne kan udfordre deltagerne på etik, hverdagsliv, tro og tvivl – og gå meget tæt på dem i aktiviteter og spørgsmål, som vi voksne ikke på samme måde er i stand til, fortæller Anne-Marie Winther fra Vrå menighed. Der var stor tillid og lydhørhed mellem vores unge og de voksne unge. De voksne unges personlige troshistorie gjorde stort indtryk på kristendomsklassen. Samværet gav plads til leg og udendørs aktivitet ind imellem. Det gav bedre koncentration og lydhørhed i den efterfølgende undervisning.
Superdøgn
Anders Hyldgård, Lars Midtgaard og Anne-Marie Winther underviste forrige år ud fra Livsmønstre, Teentro, Con Dios, bevægelsesøvelser (krop og bøn) og egne materialer på superdøgnene. Aftenerne blev brugt til hygge, film, nærvær og samtale. Der blev knyttet venskaber, tumlet, leget og snakket! Der lå en stor kvalitet i at være ’på lejr’ og sove i en drengegruppe og en pigegruppe hvert sit sted i Bethelkirken.
Det faktum, at mange af de unge lige var blevet døbt eller havde bestemt sig for at blive døbt, gav en særlig god mulighed for at gøre dåbsundervisningen vedkommende. Andre af de unge er barnedøbt og blev konfirmeret undervejs i forløbet. De valgte både konfirmation og kristendomsklasse. Det gav ingen konflikter.
Men et minus ved at samle de unge er, at den enkelte ikke nødvendigvis får en nær tilknytning til sin hjemmenighed.
Hvad gør man på Sjælland?
’Den traditionelle model for undervisningen af kristendomsklasser har været, at med en bestemt mængde viden, som den unge opnår i løbet af et år i kristendomsklasse, vil han eller hun selv kunne udmønte dette i praksis. Vi har styrket den idé ved at gøre det meget skoleagtigt: Med ugentlige timer, med klasse og lektier og en slags ’eksamen’ til sidst.
Men mange af os tænker utvivlsomt på kristen læring som et spørgsmål om discipelskab. Hvis vi virkelig vil fokusere på discipelskab blandt de unge i kristendomsklassen, bør vi vende det rundt, så vi søger at vise dem en praksis, der vil virke som et grundlag for deres viden’. Sådan lød optakten til undervisningen fra Ole Lundegaard og Kasper Klarskov.
Vi startede sidste år med 21 deltagere fra Korskirken, Lyngby og Tølløse, fortæller Kasper Klarskov. Allan Ibsen og Rikke Nilsson deltog sammen med os i undervisningen. Vi mødte en broget flok med meget forskellige baggrunde. En del udtalte endda, at de end ikke troede på Gud. Så der var meget spændende arbejde at gøre.
Vi fik lov til at nedbryde en masse fordomme om kirken og Gud.
Indhold i undervisningen
Vi lagde ud med at snakke om de store spørgsmål. Skyd på præsten – her fik de lov til at være ærlige, og det samme gjorde præsterne. Vi fik lov til at nedbryde en masse fordomme om kirken og Gud. Og vi takkede for deres ærlighed. Derefter lavede vi en lectio divina[1] over beretningen om den fortabte søn – en historie, som vi ser som en af rammefortællingerne på Guds syn på mennesket.
Vi havde på forhånd lavet en plan for undervisningen, men rettede den til efter de input, vi fik fra de unge undervejs.
Rammer for undervisningen
Vi valgte at mødes med 6-8 ugers mellemrum, hvor vi er sammen et døgn, oftest fra fredag aften til lørdag middag. Desuden har vi en hel weekend hvert halve år. Fællesskabet har været i fokus. Når vi ikke har samlet dem ugentligt til undervisning, har der i stedet været tid til sociale aktiviteter. Det har styrket sammenholdet.
Reaktioner fra de unge
Alt i alt har vi taget udgangspunkt i de kristne praktikker i stedet for viden om kristendommen. Det ville efter vores mening give større udbytte for de unge. Reaktionerne fra de unge har vist, at vi valgte rigtigt. De unge har været glade for vores engagement. De har set præster, der ofte har taget udgangspunkt i deres eget liv og været ærlige om deres oplevelser.
1 Gentagen læsning af og eftertanke over en bibeltekst
Giv din mening til kende