I mange af vores menigheder og i vores kirkesamfund opleves ofte mangel på kandidater til råd og ledelse. Jeg tror, at mange potentielle kandidater afstår fra tjenesten af frygt for at drukne i drift, vedtægter og ’skæld-ud’, i stedet for at arbejde med langsigtede perspektiver og visioner.
”Baptister kan ikke lide topstyring!” Sådan sagde et af mine tros-forbilleder til mig en gang efter en lidt ophedet diskussion til et forhandlingsmøde. Dette udsagn har jeg reflekteret en del over siden – og undres stadig. Jeg tror ikke, jeg kender nogen kirkeledere, der ønsker at topstyre, altså i ordets negative betydning – derimod kender jeg mange kirkeledere, der føler et kald til at være hyrder og være med til at sætte en retning for menighedens vandring. Jeg tror nemlig, at ledelsen i kirken skal føre menigheden tættere på Gud.
Måske er tiden kommet til, i højere grad at bruge vores møder og konferencer til at drøfte vision og mission, og i mindre grad at drøfte praktiske beslutninger. Måske er tiden kommet til, at vi skal lade vores ledere lede os.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende