Lyt til artiklen
Åbn lyd i nyt vindueValget er et kæmpe klap på skulderen til Nicolas og til det frivillige arbejde i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU). Der er 17 pladser i DUF’s styrelse. Hvad betyder det for BBU og BaptistKirken, at Nicolas sidder på en af pladserne?
Med i maskinrummet
Nicolas behøver ikke mange brøkdele af et sekund til at tænke over svaret:
”Vi kommer helt ind i maskinrummet og er med til at styre retningen for DUF. Valget giver ikke særlige fordele, men vi kan præge samtalen med de tanker, der er i vores bagland og i vores kirkesamfund. Vi kan fortælle, hvad der er vigtigt for os.”
Det er svært at forestille sig, at flere unge møder evangeliet, fordi BBU har en plads i DUF’s styrelse. Eller at de frivillige myldrer ind i kirkerne, fordi vi kan dele vores tanker med andre foreninger. Hvorfor er det så vigtigt at påvirke DUF’s retning? Igen kommer svaret prompte fra Nicolas:
”DUF repræsenterer rundt regnet 650.000 børn og unge. Derfor taler DUF også med et ret stort mandat i den demokratiske samtale mellem regering, politiske partier og civilsamfundet. Og når vi taler om åndsfrihed og retten til at mene og tro, som vi nu gør, så er DUF både vores talerør og garant for vores rettigheder.”
DUF er en vigtig ”spiller”
Nicolas fremhæver, at retten til at mene, tro og tænke frit er det fundament, DUF blev stiftet på. Vi skal møde hinanden trods forskelle. Vi skal forstå, at vi er fælles om noget, der er ”større end os selv og vores egen lille andedam”, som Nicolas udtrykker det. Nicolas fremhæver, at DUF er en vigtig ”spiller”. Organisationen er med i en række kommissioner og udvalg nedsat af regering og folketing. På den måde sikrer DUF fortsat fokus på børn og unges vilkår.
Børnene bliver Nicolas mærkesag
Det er oplagt, at man ikke kan engagere sig lige meget i alle spørgsmål som styrelsesmedlem. Nicolas har allerede prioriteringerne på plads:
”Både for mig og for den kirkelige gruppering, jeg repræsenterer i styrelsen, er børnene vigtige. Jeg tror, børnene bliver min mærkesag. DUF glemmer nogle gange, at der er rigtig mange børn i mange af medlemsorganisationerne.”
Flere vil arbejde for børnene
Den kirkelige gruppering i DUF omfatter stort set alle de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Nicolas fortæller, at der er et bredt ønske om mere fokus på børns vilkår. Ikke kun i forhold til børnehave, skole og fritidsordning men også på et mere abstrakt plan:
”Det her med at børn skal have lov til at være børn. Det lyder måske lidt ”flyvsk”, men jeg tror, vi alle sammen kan skrive under på, at vi lever i et samfund, hvor børn skal tage stilling til meget mere end tidligere. Det handler om klima og køn og alt muligt. Som kristne organisationer i DUF har vi en forpligtelse til både at tale børns rettigheder og muligheder op og til at skærme børn mod ting, som børn ikke behøver tage stilling til.”
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Dansk Ungdoms Fællesråd – eller Dansk Ungdomssamvirke – blev stiftet i juni 1940 som en reaktion på datidens nazisme og fascisme. I dag er DUF en paraply- og interesseorganisation for 81 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer med flere end 600.000 medlemmer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, sociale organisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Nøgleordene i arbejdet er demokrati, ungeindflydelse og foreningsudvikling.
Styrelsen står for ledelsen af DUF imellem delegeretmøderne, der er DUFs højeste myndighed. Styrelsen består af formand, næstformand og 17 medlemmer fra hver deres medlemsorganisation.
Arbejdsgangen i DUF
I DUF er det årlige delegeretmødet den øverste myndighed. Nicolas fortæller, at styrelsen mødes en gang om måneden. På møderne følger man op på beslutninger fra delegeretmødet og tager stilling til sager, der dukker op undervejs. På tidspunktet for interviewet havde Nicolas endnu ikke været til sit første styrelsesmøde. Han vidste derfor ikke, hvilke udvalg og arbejdsgrupper, han kom til at deltage i.
Nicolas fortæller, at arbejdet i DUF minder om det, der sker i regering og folketing:
”Vi er delt op i grupperinger, fordi vi helt naturligt har forskellige ting til fælles. BBU er med i den kirkelige gruppering, der favner alle de kristne børne- og ungdomsorganisationer. Der er Samrådet, hvor spejderne er med. Der er en gruppering, der hedder Vennerne, som er de politiske ungdomspartier, minus Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. De er så med i Familien, sammen med en masse lignende organisationer fx fagbevægelsens ungdomsorganisationer.”
De kristne vil have mere indflydelse
Reglen er, at jo flere man er, desto mere indflydelse kan man få. Nicolas fortæller, at væksten i de kirkelige organisationer medfører et ønske om mere indflydelse:
”DUF er politisk. Man kan godt mærke, at man ”træder et trin op” i forhold til det almindelige foreningsliv. Det handler både om overordnede strukturelle forhold, demokrati, åndsfrihed – de brede penselstrøg. Men også om det fx bliver for dyrt at være aktiv i foreningslivet. Det er en balance, vi skal holde.”
Nicolas pointerer, at selv om DUF er en politisk organisation, så er det den demokratiske samtale og mødet mellem forskellige interesser, der er vigtig:
”Det må ikke handle om at blive dygtig til at lave politiske studehandler. I BBU og i den kristne gruppering ønsker vi heller ikke, at DUF bliver ungdomspolitikernes træningsbane.”
Begejstret for arbejdet
Det er tydeligt, at Nicolas er begejstret for DUF’s idégrundlag. Alligevel skal han lige bruge et øjeblik til at overveje, hvad der fascinerer ham mest ved det arbejde, han er på vej ind i:
”Der er krig og konflikter og der sker forfærdelige ting rundt om i verden. På den baggrund synes jeg, det er helt unikt, at vi i Danmark har DUF. Her kan vi som kristen ungdomsorganisation være i fællesskab med andre, som vil noget helt andet, har helt andre holdninger og værdier. Men vi kan mødes om et fælles tredje. Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større. Jeg kommer med min egen lille ungdomsorganisation og bliver en del af hele Danmarks ungdom.”
Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større.
Et A- og et B-hold?
Nicolas er klar over, at begrebet ”hele Danmarks ungdom” nok er på kanten til en overdrivelse. Men er ungdommen delt i et A- og et B-hold i forhold til foreningslivet? Nicolas forklarer, at DUF har fokus på, hvordan de enkelte organisationer i paraplyen kan række ud til unge, der ikke er en del af foreningslivet:
”Vi er godt klar over, at der er en masse, som ikke er en del af et fællesskab. Men som med så mange andre ting, så har vi ikke den gode løsning endnu. Men bare det, at opmærksomheden er der, og at det bliver italesat gør, at vi bliver mindet om, at det er faktisk ret unikt at få lov til at tilhøre et større fællesskab. Jeg vil ikke sige, at der er et A- og et B-hold. Men der er helt klart nogen, der ikke har de samme muligheder, og som ikke er en del af et fællesskab. Dem kæmper vi også for at få med.”
En vigtig post
Det er ude i foreningerne, børneklubberne, gospelkorene og studiekredsene børnene og de unge oplever engagerede frivillige ledere, der vil det bedste for dem. DUF er med til at skabe de politiske og økonomiske rammer for det arbejde, BBU gør for børnene og de unge. Derfor er en styrelsespost en vigtig mulighed for BBU til at dele ideer og værdier med andre ungdomsorganisationer.
Giv din mening til kende