Nærvær i bøn og samtale – en huddling-proces i Holstebro

Hanna Ringgaard

• 57 år, har boet i Holstebro siden 1982
• uddannet gartner
• menighedsrådsformand og aktiv i søndagsskole og børnearbejde

Vi havde brug for et forløb, der kunne fastholde os i det, vi har gang i. Vi ville gerne investere tid i at blive udrustet til at være disciple og bære frugt samt i at være målrettede i det, vi gør.

Huddle-gruppe

Som menighedsråd fik vi også mulighed for sammen at danne en Huddle-gruppe. Egentlig havde vi ikke tænkt os, at vi skulle i gang, men Erland Grarup ringede og tilbød at lave et huddle-forløb med os. Det takkede vi ja tak til.

Så i trygge rammer, motiverede og fulde af forventning til, hvad Gud ville gøre i vores liv, mødtes vi hver anden uge, i alt ti gange. Hver gang var der afsat 1,5 time til undervisning, samtale og bøn. Vi blev hver udrustet med en lille notesbog til at skrive aftaler, noget vigtigt eller bare egne notater.

Holstebro Baptistkirke

Hvad siger Gud til mig?

Det, der er fokus på i en huddle-gruppe, ser således ud – fordelt over ti sessioner:

• Fysisk og åndelig livsrytme
• Hvornår læser jeg i Bibelen?
• Hvornår beder jeg?
• Hvordan tjener jeg menigheden?
• Hvem er jeg sendt til?

Tid til bøn og stilhed

Personligt oplevede jeg, hvor vigtig det er for mig at hvile; helt bevidst at sætte tid af til at være sammen med Gud. Vi har ofte travlt med mange ting, men hvornår bruger jeg tid til at læse i Bibelen og bede? Jeg fik lavet en plan og en liste over de mennesker, jeg gerne ville bede for hver dag. Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Centrale skriftsteder i processen

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej!

Salmernes Bog kap. 139, vers 6 og 23-24 – læst fra ‘Bibelen på Hverdagsdansk’.

Og til eftertanke

Jeg fik også tænkt over, hvad der er min opgave i menigheden. Hvad brænder jeg for? Er jeg i den tjeneste, jeg gerne vil være i? Er der nogen i menigheden, jeg gerne vil vandre med, dele liv og fællesskab med på en særlig måde?

Det har vi fået givet videre til menigheden, og mange har oplevet, at de har ting til fælles med andre, som de ikke har tænkt på. Mange har behov for at finde én at følges med. Og lige præcis det har gjort, at mange små fællesskaber er opstået, fx bede- og bibelgrupper.

Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Kaldsudfordring

Jeg blev også udfordret på kaldet til at gå ud i verden. Jeg har let ved at være i det trygge fællesskab sammen med dem, jeg kender, og som kender mig. Er jeg klar til at gå ud? Til at tage arbejdshandsker på? Til at gå ud og gøre en forskel?

Ved hver samling talte vi om, hvad der var vores ‘Kairos’ – en oplevelse, noget der har udfordret os personligt siden sidst eller noget der fik os til at standse op, lytte til Gud og handle på det. Det er vigtigt for mig at bede om Guds vejledning i alt – og ikke gå mine egne veje og tro, jeg selv kan.

Søg mere viden

• Om Holstebro menighed: youtube.com/watch?v=mUELJoyxlb4
• Om KirkePlanterNet: kirkeplanternet.dk
• Om Huddling: mosaiknet.weebly.com/uploads/2/4/3/8/243865/mosaikbogen_-_websize.pdf s. 50-52

Den største oplevelse og glæde

Det har helt sikkert været det, at der har været tid til at dele liv, både det gode og det besværlige. Vi kom tættere på hinanden. Vi kunne støtte hinanden i det, vi stod i, men også udfordre hinanden på en kærlig måde. Vi kunne holde hinanden fast på personlige aftaler. Og ikke mindst fik vi mulighed for at bede sammen. Vi er helt sikker gået stærkere ud af det; udrustet til den opgave, Gud har sat os i!