Hvordan behandler menigheden sine syge? Hvordan tager vi os af dem, der er blevet ”medsyge” ved at være nær relation til den syge. Og du kan blive ved, for det handler om relationel omsorg hele vejen rundt.
Det er så nemt at tørre det enkelte kristne menneskes forpligtelse af på professionelle, terapeuter og præster. Men de opfattes ikke som menigheden, dem der står i relation til og er ligeværdige venner.
Hvor bliver de af, tænker mange syge og medsyge og føler sig forladt, ikke set – ensomme. Og dette er måske bare igen en løftet finger, denne gang fra en præst, der ser og mærker smerten i forladtheden. Er det svært, så mærk efter i dig selv og brug dig selv som pejling for, hvordan ville du have det, hvis du var alene med angsten for din indlagte syge ægtefælle? Hvordan ville det føles, hvis naboerne og ikke relationen i menigheden viste sin omsorg?
Ingen kan vel være uenige om, at vi som kristne har et særligt ansvar.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende