Når kirken svigter

Der var mennesker fra alle kirkelige sammenhænge på stolene, men mindst lige så vigtigt var det, at der var måske 1000 mennesker, der fulgte med online. 30 kirker og kirkelige organisationer, blandt andet BaptistKirken, havde indbudt til konferencen ”Når kirken svigter”. Nogle af de tilstedeværende var mennesker, der var blevet svigtet og havde vendt kirken ryggen. Det havde været svært at komme over tærsklen til en kirke igen. Andre sidder med ledelsesansvar og ved, at de nårsomhelst kan få en opringning, hvor et menneske er blevet svigtet i en af deres kirker. Andre igen var psykologer eller andre behandlere, som renser sårene, efter en kirke – en leder eller et helt fællesskab – har overtrådt nogle grænser hos vedkommende. Eller ikke set personen.

Det var meget komprimeret. Fire timer inkl. en spisepause med otte oplæg og en lidt ”forkølet” panelsnak til sidst, hvor fire kirkeledere skulle samle op. Det var måske det eneste, der ikke rigtig lykkedes.

Forklædt

Det stærkeste var helt klart de fire indledende oplæg.

Først psykolog og forfatter Irene Rønn Lind, der i 2007 skrev bogen ”Forklædt – pæne psykopater og deres ofre”.

Hun var spot on med beskrivelsen af de sekteriske miljøer, hvor én leder kan manipulere og hvor alle udenfor miljøet er vantro. Og så snart der spørges ind til, om noget kunne være forkert, er det en bekræftelse på, at alle andre er imod os.

I disse miljøer kan magtmennesker begå voldsomme overgreb uden at blive modsagt.

Hun kom også med forslag til, hvordan disse sekteriske miljøer kan forebygges – bl.a. med tilsyn og teologisk oplæring.

Min refleksion er, at magtmennesker vil undgå tilsyn og at stå til ansvar overfor andre, for så mister de deres magt.

Min refleksion er, at magtmennesker vil undgå tilsyn og at stå til ansvar overfor andre, for så mister de deres magt. Så længe nogle søger mod den ”stærke mand/kvinde” og et enkelt sort-hvidt verdensbillede, vil dette bestå. Men vi kan måske undgå dem i vores egne, mere demokratiske miljøer og her bruge advarselslamperne.

Irene indførte også begrebet kontinuum, som bl.a. handler om, at der kan være usunde tendenser i en kirke, uden at hele kirken er usund. Og at noget, der starter sundt, kan udvikle sig til noget usundt.

‘Radikal’ ung mand

Herefter trådte Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet op på scenen med Roald Bergman Schmidt. Roald havde i 2020 lavet en TV-dokumentar om sit ungdomsliv i Pinsekirken i Rønne, hvor han følte sig svigtet. Det havde fra denne kirkes side været meget kritiseret, at konferencen lagde platform til Roald, men samtalen udviklede sig ikke til en hetz mod Pinsekirken. Måske også fordi Mikael Wandt netop var ungdomspræst i denne kirke, da Roald kom til kirken for 25 år siden – her var også plads til selvransagelse. Mange kan sikkert genkende unge, usikre drenge og piger, der søger bekræftelse, endelig finder et fællesskab, som vil dem, men som kan kamme over, hvis de ikke får vejledning.

Torben Andersen – her med Lone Møller-Hansen: Brug videoerne på www.naarkirkensvigter.dk sammen med deres unge og ledere.

At der på det tidspunkt var en ledelse i den lokale kirke, som bifaldt afbrænding af bøger på gaden og anden ’radikal’ adfærd, kan forklare meget.

Roald sagde bl.a. at han ikke følte sig set. Det skulle blive et nøgleord i konferencen, som flere vendte tilbage til. Ser vi faktisk mennesket? Eller ser vi altid ressourcer, et nyt medlem, én der kan bidrage økonomisk eller har nogle evner, der kan bruges i kirken.

Drop Satan

Bente Boserup fra Børns Vilkår kunne fortælle rystende historier fra Børnetelefonen om børn og unge, der er i klemme i trosfællesskaber, om det så er deres familie eller en kirke.

Blandt andet ringer skilsmissebørn helt ned til 7-8 år og fortæller, at de oplever, at hos den ene forældre bliver der truet med Satan og fortabelse.

”Drop Satan for de små”, var Bentes opfordring.

Men barnet må ikke svigtes og barnets rettigheder må ikke overtrædes.

Hun er på vagt overfor negativ social kontrol men medgiver, at børn og unge skal opleve social kontrol, for det er forældrenes opgave at opdrage deres børn. Men barnet må ikke svigtes og barnets rettigheder må ikke overtrædes.

Ifølge Bente henvender de unge sig mest med regler omkring sex – ikke at gå i seng med en kæreste, før de er gift bl.a. Det førte til en sund samtale om, hvordan kristne miljøer kan rådgive uden at fordømme. Hvordan de unge kan klædes på til selv at tage ansvar for deres handlinger.

Mikael Wandt Laursen var efterfølgende glad for, at vi som kirker ikke i denne konference blev strøget med hårene. Han sagde: ”Forældre med kristen tro har et kald til at give den videre til vores børn. Vi har en forpligtelse til at give dem rødder – og vinger. De må aldrig være i tvivl om vores kærlighed og støtte.”

Påvirk med respekt

Carsten Hjorth Pedersen sluttede sit arbejdsliv som leder af Kristent Pædagogisk Institut denne aften med indlægget; ”Påvirk med respekt”, som også er en bog, udgivet i 2019.

Han talte om at intimisere; altså fortælle børn (og andre), at de er forkerte. At de ikke må tænke og være, som de er. Det er noget andet end at intimidere, hvor man overskrider grænser, f.eks. med seksuelle overgreb.

Carsten Hjorth Pedersen fremlagde en tese om, hvordan man som voksen påvirker børn – og andre – med respekt for deres grænser.

Og han talte om at desertere, som kan være lige så slemt. At man trækker sig tilbage og svigter ved ikke at være synlig med sine holdninger.

Jeg efterlyser voksne, der vil noget og samtidig viser, at de holder af børnene. At vi er villige til at konfrontere – være tydelige, og samtidig respekterer den anden. Og som er villige til at flytte sig.

Han havde fire råd til, hvordan man påvirker børn i mindretalsmiljøer. Børn som i deres omverden kan føle sig meget forkerte.

• Lyt til barnet
• Sæt dig mest muligt i barnets sted
• Find mest muligt positivt i barnets følelser og tanker
• Skab så vidt muligt tryghed omkring samtalerne

Hvad livet har lært os

Den næste sektion blev domineret af en psykolog, Charlotte Godsk Petersen, der selv har forladt kirken som et svigtet menneske og nu lever af at hjælpe andre, der er svigtet, bl.a. af kirker.

Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet erkendte: ”Livet har lært mig, at hvis folk er sort-hvide, så er der en skyggeside.”

Livet har lært mig, at hvis folk er sort-hvide, så er der en skyggeside.

Joseph Berg Bolding, hypnoterapeut og coach, var overbevisende i sin livsfortælling, der havde bragt ham forbi både Faderhuset og Evangelist. Han kom med en offentlig undskyldning og blev et eksempel til efterfølgelse.

Endelig kom journalist Asbjørn Asmussen fra Indre Mission med fire punkter, der kunne være givet af en baptist:

Vi skal være gode til at adskille kernetro og kultur; Hvad er grundliggende og hvad kan diskuteres.

Vi skal undgå magtkoncentration.

Vi skal skabe rum for kritik og debat i en tryg og god ramme.

Og endelig skal vi fejre vores forskellighed.

Når – ikke hvis – vi svigter

Henrik Nissen fra regen/Kristuskirken var begejstret for at deltage – og for at konferencen overhovedet blev afholdt:

Henrik Nissen: Vi har helt sikkert svigtet nogen.

”For mig er det vigtigt, at konferencens titel er Når kirken svigter. Ikke hvis men når vi svigter, for det gør vi og det har vi gjort og det kommer vi til igen. Der er noget om det med kontinuum. Der er forskel på, hvordan vi siger tingene. Vi har ikke seksuelt misbrugt nogen, men svigt kommer i mange forskellige former. Der er helt sikkert nogen, der har opfattet noget, jeg har sagt eller gjort, som et svigt. Det er vigtigt at få skabt et samtalerum, hvor der ikke er noget, der er tabu. Der skal ikke være noget, vi ikke må sige i vores sammenhænge. Vi skal i hvert fald være mere nysgerrige og mindre hurtige til at dømme.”

Brug det gratis materiale

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen var en af baptisterne, der deltog i Når kirken svigter-konferencen i København. Han siger:

”Jeg har været på mange konferencer i tidens løb, men sjældent en som denne, hvor der er talt så direkte og klart om en problematik, vi som kirkefællesskaber ikke må vige udenom. Tværtimod! Konferencen kalder på selvransagelse og medansvar og tilgivelse der, hvor vi har svigtet. Mennesker kan blive såret for livet, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvordan vi forkynder kristentroen og praktiserer Guds nærvær, især overfor børn og unge. Jeg vil stærkt anbefale materialet på www.naarkirkensvigter.dk.”