Når det bliver tydeligt, at det er nu

Lyt til artiklen her:

Tine Kragh er vokset op i Østervrå og kom til tro i Vrå Baptistkirke via spejderarbejdet, et tværkirkeligt kor samt en præsentation af de grønne, røde og blå nådegaver. Siden har hun været i Vrå. Hun stiftede familie med Anders og har nu fire børn mellem 25 og 17 år.

Tine er folkeskolelærer, og har udover det været meget aktiv med især ledelsesmæssige opgaver i kirken. ”Lederansvar, facilitering og undervisning begejstrer mig, og der har været rig mulighed for at øve sig og udvikle disse områder i spejderkorpset og i menigheden. Det giver så megen mening at prøve at iværksætte indholdsrige rammer, aktiviteter og oplevelser for folk til Guds ære.”^[1]

Det giver så megen mening at prøve at iværksætte indholdsrige rammer, aktiviteter og oplevelser for folk til Guds ære.

”Nu er jeg en kransekagefigur, men jeg holder tråde i menighedens meget selvkørende udvalg. Vi har fået en sekretær, som laver dagsordener og indkaldelser, for jeg er ikke så organiseret, og det er en stor hjælp.” Da deres tidligere præst gik på pension, blev Tine frikøbt en dag om ugen i et år for at være koordinator. Nu hjælper hun det nye præstepar godt i gang. En sidegevinst er, at Tine nemmere kan mødes med ledelsen en hverdag.

Til spørgsmålet om svagheder smiler Tine og henviser til ikke at være så organiseret, men også til at være meget diplomatisk. ”Jeg vil helst være gode venner med alle, og det er ikke altid hensigtsmæssigt ikke at sige præcis det, jeg tænker.”

Tilbageblik – hvorfor ikke før?

Den åndelige del har oftest været nedtonet, og jeg har brug for en bedre balance.

”Måske troede jeg ikke helt på projektet. BaptistKirken er en mastodont med mange led i alle processer. Den åndelige del har oftest været nedtonet, og jeg har brug for en bedre balance.” Tine har et stort hjerte for de unge og har været meget tvivlende overfor, hvilken kirke der skulle overlades til næste generation. ”De unge søger grænser og rammer, mens den mere modne generation kan se, at der er mange gråzoner. Det er svært at finde en mellemvej uden at falde i grøften.”

Fremtiden

Tine Kragh trådte ind i ledelsen, fordi hun oplevede en vilje og en ny indsigt i, at der skulle en Genstart til at sikre BaptistKirkens overlevelse.

”Vi har ikke fundet de vises sten endnu. Vi har gode møder, og vi indhenter viden og undersøger både eget og andres kirkesamfund.” Især var Tine glad for det andet møde i genstartsprocessen, hvor ledelsen havde fokus på arbejdet med børn, unge og unge familier.^[2] Hun syntes særlig godt om Søren Østergaards billede med den australske fårehyrde, der kunne holde styr på mange tusinde får på et kæmpe areal. ”Vi skal ikke sætte hegn, men grave vandhuller.”

Hvordan får vi skabt vandhullerne?

Jeg tror, vi er nødt til at arbejde mere sammen. De unge gør det bedre end os, men har meget brug for ægte voksne, der kender dem og ser dem.

”Jeg får ikke så let selv ideer, men i samtalen kan de dukke op.” En gang havde Tine et syn, hvor alle præster mødtes på kontoret med deres madpakker: ”Jeg tror, vi er nødt til at arbejde mere sammen. De unge gør det bedre end os, men har meget brug for ægte voksne, der kender dem og ser dem.”

Bøn er en væsentlig del af forberedelsen og efterbearbejdningen af møderne, og derudover mener Tine, at hun bidrager i processen med det, hun er og står for: ”Jeg er jo ikke skriftklog, men jeg har en bredde på mit kristensyn, som jeg mener er vigtig at have med, når vi skal se fremad.” Tine tror, der er håb for fremtiden, især efter sidste møde. De unge kan noget selv.

Genstart er en spændende proces, hvor Tine Kragh trods sin store erfaring føler sig som nybegynder på nogle områder, men på andre måder har meget at bidrage med. Tine får energi ved relationer og holder sig engageret ved at tale med mange kloge og kærlige mennesker – og ved at tage på stille-retræte: ”Jeg forsøger at drikke af kilden!”

 ^[1] baptist.dk nr. 4. 2023

^[2] Læs artiklen om mødet: https://baptist.dk/genstart-2025-med-fokus-paa-boern-og-unge/