Når baptister gør en forskel

Lyt til artiklen her

Jeg sidder til møde i Baptist World Alliance Verdens-råd mellem to fantastiske mænd.

Den ene er John Beasy, som kommer fra Australien. Han er næstformand i HR-udvalget, hvor jeg er formand, men vi har aldrig talt om hans tjeneste derhjemme i Adelaide som seniorpræst i en lokal baptistkirke med 250 medlemmer, der har fået hjerte for socialt arbejde.

Den anden er Fernando Brandao fra Brasilien, som kan fortælle om et enestående arbejde med flygtninge i Sao Paolo.

Jeg starter med det sidste:
Baptisterne i Brasilien har taget imod 900 flygtninge fra Afghanistan og 32 palæstinensere fra Gaza. Baptisterne tager det fulde ansvar for disse familier. De sørger for et sted, de kan bo, tøj, undervisning og hjælp til at lære portugisisk – med hjælp fra bibelen. De hjælper dem med at søge jobs. Hver eneste dag serverer de næsten 3000 måltider.

Og de får ikke én krone fra myndighederne – men ros fra den brasilianske præsident, Luis da Silva, som har sagt, at baptisternes flygtningecenter er det bedste i hele Brasilien til at tage imod flygtninge.

De har ansat 35 missionærer, som arbejder på flygtningecenteret i Sao Paulo sammen med 20 frivillige.

Der er mange fantastiske historier. Den bedste er måske, at der var en hotelejer, der lukkede sit hotel og gav baptisterne nøglen. De kan bruge hotellet gratis i fem år. Med swimmingpool og golfbaner er der grønt og smukt. Stedet bliver kaldt Vila Minha Pátria, ”Mit hjemland”, og her bor de knapt 1000 flygtninge.

Taknemmelige muslimer

En anden fantastisk historie handler om en afghansk kvinde, der kom gravid til Brasilien, mens hendes mand blev tilbageholdt i Pakistan. Hun levede en måned i lufthavnen i Sao Paolo, kontaktede baptisterne og blev hentet. Fem måneder senere fødte hun sin baby, og godt et år efter lykkedes det for hendes mand at komme til Wien, få visum og de brasilianske baptister betalte for hans flybillet. Ved ankomsten sagde han; ”Jeg er muslim, og jeg ser, hvad I kristne gør for min familie. Hvem er de der baptister? Jeg ser jeres kærlighed.”

Der er tre mio. baptister i Brasilien fordelt på 15.000 kirker. Og de planter hundredvis af kirker i disse år.

Jeg bliver meget ydmyg.

Livets brønd

Tilbage til John Beasy, der har skabt et socialt projekt, som nu er spredt til Bangladesh. Det hedder LifeWell. Navnet leder tanken hen på den samaritanske kvinde ved brønden, som møder Jesus. Hun får del i det levende vand, der springer som en kilde i hendes indre. Der er tanke for dyb forvandling i LifeWell.

Det er et program, som han påstår kan overføres til en hvilken som helst menighed, der har en bygning.

Det handler om at se hele mennesker, krop, sjæl og ånd.

De har åbnet deres lokaler for f.eks. en massør, fysioterapeut, psykoterapeut, psykolog, mentorer og rådgivere. De har det krav til dem, at de skal være veluddannede og kristne. Det er en forudsætning, at disse terapeuter skal have en levende tilknytning til en kirke, men faktisk helst ikke den kirke, de arbejder i – menighedens medlemmer skal opleve en frihed, når de kommer til massage eller rådgivning.

Terapeuterne betaler husleje og står selv for booking, så det kræver ingen ansatte i kirken. Men kirken viser, at de tager sig af hele mennesket. Og det center for helse, som kirken er blevet, har fået et godt ry igennem de 15 år, det har eksisteret, fordi folk ved, at det er behandlere med høj etik, de kommer til.

Det er da genialt – og har da også spredt sig til syv centre i baptistkirker i Adelaide og gennem personlige venskaber otte centre i Bangladesh. Kunne det fungere i Danmark?

Vision 2033

I øvrigt arbejder verdensrådet med en vision for 2033. For at markere 2000-året for kirkens begyndelse og for Helligåndens udgydelse. På bordet er nogle meget konkrete planer for, hvordan baptister fra hele verden kan være i mission. På fem områder er der inspiration til, hvordan vi lokalt kan styrke vores mission:

• Ved at læse Bibelen – måske fem år i træk læs Ny testamente fra ende til anden. Og være med til at sende bibler til mennesker, der bliver forfulgt.
• At åbne vores spiseborde for naboer og bede for dem.
• At investere i næste generation af unge ledere. Og støtte kirkeplantning.
• At alle kirker har et specielt tilbud til sårbare – det kan være børn, unge eller familier.
• At alle baptister aktivt arbejder for at stoppe vold i vores lokalsamfund, vold i familier, vold overfor kvinder og børn.

En stor mundfuld, ja, så hvad nu hvis vi i hver eneste kirke valgte ét område, som vi ville prioritere frem til år 2033?