Kvinder ser behov – og har ressourcer

Anne-Marie Møller var i Rwanda og Burundi i 2018 – og her mødte hun den præst og hans kone, som også hedder Anne Marie, som kan ses på billedet ovenfor.

Det er med bedrøvelse i stemmen, at Anne-Marie Møller fortæller, at der ikke er en lokalforening for det, hun er formand for, i hendes egen menighed.

”Vi havde en seniorkreds, men den gik ind. Så forsøgte vi at lave et kvindearbejde – som et mødested mellem burmesiske og danske kvinder. Vi havde den praktiske tilgang, bagte sammen, lærte dem at strikke, malede på sten, og vi havde det rigtig godt sammen. Lærte hinanden at kende. Men det var svært at finde et tidspunkt at mødes på. Var det en hverdagsaften kom burmeserne ikke. Var det en lørdag formiddag kom danskerne ikke. Når de nu er ved at købe hus, ringer de og spørger efter hjælp.”

Faktisk siger Anne-Marie, at ikke mindst mødet med flygtninge, vietnamesere og burmesere, har gjort kristenlivet så meget vigtigere for hende.

Et specielt omsorgsgen

”Jeg deltog i en nordisk kvindekonference i Sjövik i Sverige for nogle år siden. Det gik op for mig dér, hvor vigtigt kvindearbejdet stadig er. En flygtningekvinde fortalte, hvad det havde betydet for hende at møde kvinderne i sin nye kirke. Det gjorde stort indtryk.”

Da Anne-Marie så for nogle år siden gik på efterløn, blev hun aktiv. I menigheden har hun været menighedsrådsformand og lige nu står hun med ansvar for omsorgstjenesten sammen med præsten.

”Jeg tror, vi kvinder har et specielt omsorgsgen, Vi ser et andet behov. Måske vi mangler lidt selvtillid en gang imellem, og så er det nemmere at tage ansvar blandt andre kvinder, end hvis der også er mænd. Det er nemmere at tale sammen.”

Flere penge til mission

Anne-Marie peger selv på det internationale arbejde for Danske Baptisters Kvindenetværk, når hun skal fortælle om, hvad der er vigtigt for hende som formand.

”Vi vil gerne bruge flere penge og have mere fokus på mission. Vi er ved at omlægge flere ting i Kvindenetværket. Dels nedlægger vi vores blad og gør det til et digitalt nyhedsbrev. Det gør vi for at spare penge – bladet har været vores største udgift og de penge vil vi hellere bruge på mission. Samtidig opfordrer vi til, at kvinder printer nyhedsbrevet og bringer det ud til dem, der ikke har computer. Så bliver det samtidig til et besøg og en opmuntring; ”De husker mig stadig”.

Pengene vil vi i stedet bruge dels i Afrika og dels i Bulgarien. Vi har i mange år haft et godt partnerskab med kvinderne i Rwanda og Burundi. Jeg er selv så heldig, at jeg var med i Afrika i 2018. I mødet med de afrikanske kvinder så vi, hvordan det store fællesskab ændrer livet for hver lille familie. Vi samarbejder også med Coffee Beanies, der hjælper kvinderne til at strikke og skaffe sig indkomst ad den vej.”

Hun understreger det gode samarbejde med BaptistKirkens internationale sekretær Morten Kofoed. ”Vi kan supplere. Som nu, hvor vi hjælper med at betale for at få Lise Emming til Afrika”. (Læs mere her.)

Bulgarien

Tidligere har Kvindenetværket og de lokale kredse samlet tøj ind og sendt det til Letland. De meddelte, at de ikke havde brug for det længere, men det har de i Bulgarien. Herfra har en kvindelig leder, Didi Oprenova, besøgt Danmark. Det bliver måske til et nyt partnerskab, og Kvindenetværkets bestyrelse håber at rejse til Bulgarien i slutningen af 2021.

”I partnerskaberne beriger vi hinanden. Vi kommer med økonomi og f.eks. tøj, mens de i den grad beriger vores kristenliv.”

Kvinderne har droppet ”møntindsamlingen”. ”Vi går jo fra mønter til MobilePay, så nu hedder det bare årsindsamlingen. Men formålet er det samme. At hjælpe kvinder i deres arbejde – og det skal være kvinder!”

Kys det gode liv

17.-19. september i år afholder Kvindenetværket en konference i Sæby under temaet ”Kys det gode liv”.

”Det er fantastisk at være sammen. Det er kvinder hele vejen igennem, der giver oplæg og lægger op til samtalen. Sidste gang var det Charlotte Rørth og Lotte Lyngby. Denne gang kommer Louise Adrian, der har Fangekoret og Solveig Bergstrøm fra Norge, som vi har haft besøg af før.

Formålet er, at vi bliver inspirerede og kan gå hjem og gøre det, vi føler os kaldet til.”

Det er ikke mange steder, der længere er deciderede kvindekredse. I Østhimmerland tiltrækker de kvinder fra et stort område. Her mødes man om at se en film, spiser sammen og skal læse en bog for at være med. I Østervrå har de Café Mandfred. Det er langt fra kun kvinder, vi kender, som kommer dér.

I Skjern har den burmesiske kvinde Chin Chin en kreds med 12 kvinder, der er medlemmer af Kvindenetværket.

Se behov og ressourcer

Anne-Marie Broholm Møller
69 år
Bor i Hjørring sammen med sin mand, Carl
Har arbejdet som lærer

Det har altid været en udfordring, at de fleste, ligesom Anne-Marie, først bliver aktive i Kvindenetværket, når de går på efterløn eller pension.

”Min drøm er, at yngre kvinder engagerer sig i Kvindenetværket. Der er masser af behov omkring os og vi er en ressource i menighederne og vores lokalsamfund. Vi skal væk fra, at vi kun kan bage kage. Vi skal engagere os mere i socialt arbejde for dem, der har det svært: Enlige ældre, enlige mødre, flygtninge. Som Kvindenetværk kan vi styrke og inspirere hinanden.”

Anne-Marie håber at komme rundt i hele landet. Ikke for at holde oplæg og taler, men for at møde kvinderne og se, hvad de gør. ”Jeg vil gerne være hele landets formand for Kvindenetværket”, slutter hun.