Afbrændinger er ikke et nyt fænomen. Engang hørte de til blandt kristne. Afbrænding af litteratur, men også af mennesker! Det skete fx i 1500-tallet, da katolikker og lutheranere tog livet af døbere i tusindvis.
De var primært fredelige kristne medborgere, der pga. af deres tro blev brændt eller druknet. Og her i landet blev baptister som bekendt udvist eller fængslet indtil 1849 – af lutherske konger og medkristne.
I dag er situationen en anden. Vores horisont er blevet global. Nu handler det om ikke-kristne troende. Hos os er der nogle få ‘kristne’ danskere, der ønsker at såre muslimer ved at brænde Koranen. Det skal selvsagt ophøre, som enhver afbrænding altid bør bremses – også når kristne forfølges og dræbes i muslimske lande.
Men med hvilke midler? Regeringen vælger at lovgive. Det er kun at ridse i overfladen. Under den ligger der en systemfejl. Til religionsfrihed bør der i et demokratisk samfund høre religionslighed. Lige vilkår – uanset religion – skaber agtelse, der baner vejen for en kritisk samtale om sund og syg religiøs opførsel.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende