Kirketjeneren – Silas Ntukamazina

Blå bog

Silas har trådt sine barnesko i Musema, hvor han blev født i 1965, så han er også vokset op med danske baptister. Det blev dog amerikanske baptister, der sendte ham til Kenya for at læse sin anden bachelorgrad i teologi. Den første bachelorgrad var læreruddannelsen, som han efterfølgende brugte på baptisternes skoler i Musema. Som så mange andre barundi har Silas også måttet tage turen ind og ud af Burundi som flygtning; første gang i 1988 og nogle år frem og igen i halvfemserne. Han har været præst i forskellige baptistkirker i både Kenya og Burundi og blev ordineret i 2006. I 2008 fik han job i den kirkelige NGO, Food for the Hungry, der arbejder med fødevaresikkerhed, et job han forlod i 2015, da han blev valgt til generalsekretær. Sideløbende med arbejdet er han også begyndt på at læse sin tredje bachelorgrad, denne gang i jura.

En generalsekretær-titel er noget, de fleste kirkefolk i Burundi gerne lader sig friste af. Men for Silas var det anderledes. Det krævede en del overtalelse og en endog meget stor loyalitet over for baptistkirken at forlade et velbetalt og sikkert job til fordel for en lønhalvering og ansvaret for en dybt forgældet kirke. Men her et år efter at han blev valgt, har han ikke fortrudt det. Gælden er under kontrol, opbakningen er stor fra alle hjørner af kirken, og når man kommer på kontoret, mærker man straks forandringen. Medarbejderne er blevet et team, der arbejder sammen om fælles mål.

Visioner

Silas er ikke selv til mange og store ord, javel, det er en kliche, men for ham er det resultaterne, der tæller. Show, don’t tell. Men han lyser op og vil gerne snakke, da jeg spørger ham om hans visioner for de kommende år.

”Kirkens største udfordring er at skaffe veluddannede præster og styrke lederskabet i menighederne. Ud over et par håndfulde præster med gymnasie- og universitetsuddannelse har langt de fleste blot syv års skolegang bag sig, inden de kommer til præsteskolen i Rubura. Fattigdom og manglende uddannelse gør det vanskeligt at ændre menighedernes udsyn og gøre tingene anderledes.”

Kvinder skal styrkes

Silas har ordination af kvindelige præster som en anden mærkesag, men han tøver, da jeg spørger, om han tror, det bliver i hans tid. ”Vores medlemmer er meget traditionsbundne, men jeg håber, det lykkes. Vi har brug for at styrke kvindernes position i familien og kirken”, svarer han.

Silas vil også meget gerne have flere medlemmer – men ikke af egen avl, om man så må sige. ”Manglende familieplanlægning er en katastrofe for vores land. Vi er nødt til at sætte dette på kirkernes dagsorden. Her har vi svigtet”.

Små fremskridt

Silas drømmer om, at kirken bliver mere selvhjulpen, men ved godt der er lang vej, så længe landet er så fattigt. ”Mange af vores medlemmer betaler tiende, men tiende af meget lidt bliver til meget, meget lidt”, siger Silas med et smil. Til gengæld har han gået alle indtægtskilder efter i hjørnerne – UEBB tjener penge på at udleje lokaler og jord – og det har hjulpet betydeligt. ”Efter et kriseår, hvor alle medarbejdere accepterede en lønhalvering fra juni 2015, er det fra nytåret igen muligt at betale lønninger, og det giver selvfølgelig ekstra mod på opgaverne, at tingene flytter sig.”

Hvad der har været de største succes’er spørger jeg afslutningsvist: ”Fællesskabet om vores kirke, som jeg mærker overalt, og at vi har fået internet på kontoret, det gør mange ting meget lettere”.

Du kan støtte BaptistKirkens internationale mission på MobilePay: 2299 6483 eller konto 3201 10042879 mærket ”IM”. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Ja, indimellem skal der ikke meget til, før noget opleves som en succes, fremtiden skal erobres et skridt ad gangen. Internettet er et symbol på, at fremtiden er kommet til baptistkirken – og det ser ud til, at Silas og resten af baptistkirken er klar til at gribe den.