Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Kirkens rolle?

TORSDAGSTANKE

Kirkens rolle?

”Der er to ting, man ikke kan være alene: Det ene er at være gift. Det andet er at være kristen!”, sagde en gæsteprædikant i vores kirke forleden. Tillad mig her kun at forholde mig til det sidste.

I denne tid hører vi jævnligt om mennesker fra kendis-sfæren, der kommer til en personlig gudstro. Deres kendisstatus er nok årsagen til, at vi hører om det. Og selvom jeg glæder mig over hver eneste beretning, så rammes jeg også af et vist fællestræk i deres historier: Deres nyvundne tro er ofte sket helt og aldeles uden om kirken! Kirken har slet ikke spillet nogen rolle i deres vandring frem mod troen.

Det udfordrer mig og kalder på refleksion. For hvad betyder det? At kirken sidder inde med en kapital, som mennesker ikke efterspørger? Eller at Gud er blevet lidt træt af at vente på, at kirken skal vågne op, så Han viser sig for mennesker mere ’direkte’?

Uanset hvilket svar jeg læner mig mest op ad, så tror jeg, her er noget, jeg skal forholde mig til!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende