Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Guds kærlighed er den største gave

TORSDAGSTANKE

Guds kærlighed er den største gave

De sidste to år af vores liv har været præget rigtig meget af Corona. Den påvirker hele verden. Vores samfund, vores liv og vores hverdag er ikke det samme som før. Vi kan ikke tænke på meget andet end Corona. Så kommer en ny variation – nu hedder den Omikron. Men på trods af Omikron, er det på tide at tænke på jul.

Men når vi så siger jul, tænker de fleste kun på gaver, julefrokost og hygge. Det er som om, der er flere slags jul. Forretningernes jul, som slutter 23. december. Og kirkens jul, der først starter 24. december.

Husk på grunden til, at vi fejrer jul. At Gud elsker os så meget, at han valgte at blive menneske. Gud blev menneske i Jesus Kristus, fordi han elsker os.

Den største julegave er Guds kærlighed. Så er gaver, mad og hygge sidegevinster, men ikke det vigtigste. Prøv at huske det, når forretningernes jul og Corona prøver at kapre al vores opmærksomhed. Julen starter først 24. december. Indtil da er det advent, Corona eller ej.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende