Elise og Jørgen Jørgensen har været lederpar for Lollands Baptistmenighed i mere end en menneskealder.
Det er længe siden, der har været så mange mennesker i Nakskov Baptistkirke. Over 40 deltog i det, der længe havde været planlagt som en takkegudstjeneste for kirkebygningen, som er sat til salg. De fleste deltagere havde en personlig relation til Lollands Baptistmenighed og et forhold til den kirke, der nu snart skal lukke.
Elise Jørgensen, der i mere end en menneskealder har fungeret som menighedens leder, og hendes mand, Jørgen, er begge over 80 år. De har været med i kirken hele deres liv, og det var også her, de traf hinanden. Elise fortalte ved gudstjenesten, at hun var med, da kirkebygningen bogstaveligt talt blev flyttet fra Roløkke nord for Nakskov ind til Nakskov by. Det var i 1959, hvor der var en arbejdslejr for unge mænd og kvinder fra hele landet. Mursten, tagsten, vinduer og døre blev pillet ned og en ny kirke blev så opført af håndværkere i et parcelhuskvarter i Nakskov. Det tog 14 dage, og det var ikke kun arbejde. Der blev holdt lejrbål og bibeltimer.
I stedet for en bolig på loftet, blev der lavet menighedslokaler, som er blevet flittigt brugt i tidens løb, ikke mindst til børnearbejde.
En svær beslutning
Den nye kirke blev indviet 8. maj 1960. Den oprindelige kirke var bygget i 1920 i Roløkke. Allerede i 1874 fik menigheden en menighedsbygning i Roløkke, et lille hvidt hus med lejer i den ene ende.
Menighedens historie går tilbage til 1857, og den er således en af de ældste seks menigheder i BaptistKirken.
Det har været en svær beslutning at skulle sælge kirken. ”Men det er det helt rigtige, vi har gjort”, kunne Elise bekendtgøre. Hun sluttede sin tale med at sige: ”Endnu er vi her, og der er ikke noget værre end en tom kirkebygning, der forfalder. Så vi holder døren åben, så længe vi kan.”
Hvad der bliver af menigheden, er ikke besluttet endnu.
Alting har en tid
Gilbert Rukundo: ”Alting har en tid”
Gilbert Rukundo har været menighedens gæsteprædikant siden 2010. Han er også præst i den internationale baptistmenighed på Amager, og han har specielt taget sig af de afrikanere, der har været og er tilknyttet menigheden. Hans budskab til menigheden og de forsamlede var, at ”alting har en tid”, idet han citerede Prædikerens Bog 3. kapitel. Og nu var det tid til at lukke kirken. ”Vi holder jo ikke op med at være kristne, fordi kirken lukker. Gud har gode planer for vores liv, og vi må ikke holde op med at spørge: ”Gud, hvad vil du, at vi skal gøre i morgen?”
Uden død ingen opstandelse
Lone Møller-Hansen: ”Hvedekornet lægges i jorden og må dø, for at noget helt nyt kan opstå. Sådan kan det også være i en menigheds liv.”
Generalsekretær Lone Møller-Hansen prædikede over Jesu ord om hvedekornet; Det ene korn, der bliver lagt i jorden, opstår som noget ganske andet. Hun sagde bl.a., at det er en forudsætning for opstandelsen, at der er en død. Uden død ingen opstandelse.
”Sådan kan det også være i vort personlige liv. Når noget skal lægges bag os, for at noget nyt kan ske. Og det kan være sådan i et fællesskabs liv.”
Hun tilføjede, at intet godt er gjort forgæves, og der har været meget godt i kirken i Nakskov.
Anne-Marie Winther, hvis far, Kristian Sørensen, har været præst i Nakskov, kom med en opmuntrende hilsen: ”Jeg håber, at bygningen kommer til at leve et liv, hvor den bliver brugt til socialt arbejde.”
Der var dejligt mange i kirken i Nakskov denne lørdag eftermiddag.
Det har bygningen allerede tjent som, og det vidnede Eydritt Marseille om. Højgravid – faktisk efter termin – deltog hun i takkegudstjenesten og kom med sin egen tak. Hun og hendes mand Jan er lederpar i Frelsens Hær i Nakskov og hun roste baptistkirkens fantastiske rammer. ”Der er gået så meget af Guds lys og kærlighed ud fra denne kirke,” og så fortalte hun om et par af de piger, der har mødt Jesus i Frelsens Hærs børnearbejde i baptistkirken i Nakskov.
Jørgen og Elises to sønner, Flemming og Karsten, deltog musikalsk i gudstjenesten og havde familien med, så tre generationer Jørgensen fik sagt farvel med manér.
Inventaret i kirkebygningen kan afhentes efter aftale, når kirkebygningen er solgt. (Se mere her.)
Herunder ses to billeder fra kirkens indvielse i Nakskov d. 8. maj 1960.
Hej
Efter min mening kirker tilhør Gud. Jeg er i gang med at skrive om dette emne. Jeg skriver på engelsk, og her er en google oversat af noget af det.
Hvad interesser folk ændre meget fra tid til tid men præstens ord plejer altid være det same, uanset om folk kan lide eller ej. En kirke er det same som præstens ord, kommer der mange eller ikke nogen kirken er kirken og skal forbliv kirke.
Her er hvad jeg har skrevet:
Religioner, kirker, moskeer eller synagoger er ikke præstens butik eller forretningssted.
Ved kært Skaberen af al Eksistens navn.
En butiksejer opretter en butik eller et forretningssted for forretning og tjene penge, og når hans virksomhed mister kunder, skifter han sin forretning til en anden forretning eller sælger butikken for at flytte til et andet sted og drive forretning der.
En religion, kirke, moske eller synagoge er hverken en butik eller en forretning. Et samfund, en gruppe mennesker, en person eller en stat beslutter at bygge en kirke, eller moske eller synagoge. De samler et budget til projektet for at købe en grund og bygge deres kirke, moske eller synagoge. Hvad siger jeg? Siger jeg, at denne grund, og hvad du bygger på den, er Guds ejendom? Ja, og endda meget før det og faktisk siden budgettet er samlet til projektet, budgetpengene er Guds ejendom, og du bruger dem til at bygge for Ham.
Efter du har bygget, bliver det først et populært sted, og mange mennesker plejede at vise op der. Du har bygget en kirke, moske eller synagoge for Gud, og Gud har givet dig fremgang. Du har betalt en kirkegrund og bygningen til Gud, og Han betalte dig mange gange mere med Sin Barmhjertighed og velstand. Gud har betalt for kirken og nu kirken og dens grund tilhør til Gud, og ikke længer til dig.
Tak for din hilsen, Preben. Der er altid mange personlige minder og historier knyttet til en kirke og netop derfor er det smertefuldt, når den lukker. Af samme grund har det været en svær beslutning for Elise og Jørgen, men de er heldigvis glade for at den er taget. Guds fred og rige velsignelse.
Taknemlighed og vemod har jeg også for Menigheden på Lolland og for Kirkebygningen. Da kirken lå I Roløkke var det min mors barndomskirke. Det var der hun blev døbt og senere gift. Det var både min mormor og morfar samt min oldemors kirke. Jeg var selv med ved genindvielsen i 1960. Det var derfra min mormor blev begravet i 1964. Jeg har haft glæde af at se og høre min far på talerstolen ved flere Gudstjenester. En del gange tog min far turen fra Midtsjælland for at fejre Gudstjeneste med sin kones gamle menighed.