Efter interviewet med ophavskvinderne Aysel Lindberg og Henny Gümüs fik jeg lyst til at besøge projektet, når det faktisk foregår – for at se og høre, hvad der faktisk tænder de mennesker, som deltager. Projektet kører selvfølgelig kontinuerligt gennem året, hvor legetøj modtages – både nyt og brugt – og hvor kontakterne til både offentlige og private virksomheder holdes ved lige. ”Vi har nogle frivillige støttepersoner – både nogle, som arbejder og sponsorer. De gør, at vi med tryghed kan starte hvert år” fortæller Aysel.
Hver brik tælles
”Vi får f.eks. hvert år en stor donation af batterier”. Og det er der brug for.
Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder
Projektet får donationer af nyt legetøj, men genbrug og modtagelsen af legetøj fra private er stadig den helt bærende del af projektet. Dette legetøj skal efterses, repareres og der skal eventuelt sættes nye batterier i. Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder. Hele denne proces tager tre dage. Den fjerde dag er uddelingsdag. Så der er rigtig mange hænder i gang i disse hektiske døgn.
Det er godt at gøre gavn
Midt i dette kaos af legetøj og cellofan får jeg lov til at stille spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” til en del af de frivillige. Svaret er meget entydigt. Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det.
Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det
En af deltagerne udtrykte det sådan: ”Jeg giver egentlig ikke så meget, men får en masse igen” og en anden sagde: ”Det giver en rigtig god fornemmelse at gøre nytte, og så har vi det godt sammen”. En tredje deltager nævnte: ”Mit eget juleri kan godt vente, til jeg har gjort gavn her. Det er vigtigere at tænke på nogle glade børn, end hvordan der ser ud hjemme hos mig.”
Der er flere frivillige, som bruger både ferie og afspadsering på at deltage. Og der har aldrig været brug for at hverve folk aktivt – al reklame for frivillighed går fra mund til mund.
Børn hjælper til
”Hvert år er der selvfølgelig frivillige, som ikke kommer af forskellige årsager” fortæller Henny ”men der kommer også nye hvert år, så vi oplever, at vi bliver flere og flere.” Aysel fortsætter ”I år har vi oplevet, at der er kommet forældre sammen med deres børn som frivillige. Ideen om at legetøj, som ikke bliver brugt, kan gå videre til andre børn, er gennem dette blevet formidlet direkte fra forældre til børn. Det er en gave at opleve.”
Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være
500 gaver blev pakket. Knapt 400 børn kan se frem til en rigtig fin gave juleaften. Resten af pakkerne bliver brugt resten af året eller gemt til næste år. En flok frivillige kan slappe af med gode minder fra en hektisk men glad uge. Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være.
Giv din mening til kende