Jesus og Charlotte i bare tæer

Charlotte Rørth tager imod i bare tæer og vådt hår. Hun har været nede og træne. Den dårlige ryg kræver det.

Hun skynder sig at beklage, at hun kun har købt ind til to, croissanter og fastelavnsboller. Hun vidste ikke, at der var en fotograf med. Jeg undskyldte med, at han havde til hensigt at fordufte, når billederne var taget, men samtalen blev for spændende.

Ligesom huset er spændende. Det viser sig, at Charlotte er flyttet ind i sin mand, Uffes, barndomshjem. Et smukt murermesterhus, der har været i familiens eje siden det blev bygget i 1928, i det sydlige Aalborg, højt hævet med udsigt over byen. Det gjorde de i november 2014, et års tid efter at Uffes mor var død. I december samme år begik deres yngste søn, Frederik, selvmord, to dage før hendes bog ”Jeg mødte Jesus, bekendelser fra en modvilligt troende” gik i trykken. Og i januar 2015 udkom hendes bog så og siden har livet stået på gloende pæle. Hun har fået lov til at holde fri uden løn fra sin arbejdsplads, når det passer hende. Hun arbejder fortsat som journalist på Nordjyske.

En sællert

Hun er træt, fortæller hun os. Sorgen går hende på, og samtidig er hun udaset. Selvom hun sover meget. Siden bogen udkom, har hun mødt 10.000 mennesker til 45 foredrag rundt om i landet, og nu er bogen udkommet i Norge. Senere i år udkommer den både i Polen og Spanien. Der er planlagt 70 foredrag i 2016. Hun ligger igen på bestseller-listen hos boghandlerne.

Hun anede ikke, hvad hun havde sat gang i, da hun skrev sin bog.

Måske er hun den første, de fortæller det til.

”Jeg var nok, med salmedigteren Hans Anker Jørgensens ord, ’bange for at blive hånet og stenet’ ”, fortæller hun. Men reaktionen har været stik modsat. Mennesker har taget imod bogen med et åbent sind. Omkring 800 mennesker har skrevet til hende og betroet hende, at de har haft lignede oplevelser, som den hun har fortalt om i sin bog. Måske er hun den første, de fortæller det til.

De har ikke haft mod til at stå frem, som hun har gjort. Bange for at blive ”hånet og stenet”. Hendes næste bog vil handle om nogle af de andre vidnesbyrd fra mennesker, der har mødt Jesus.

Samtale om tro

”Mit eneste ønske har været, at mennesker skulle tale om Jesus. Og det gør de. Mange af dem kommer to eller tre sammen til foredragene. De snakker selvfølgelig sammen på vej hjem. Og på arbejdspladsen dagen efter. Jeg oplever, at de lytter opmærksomt, spørger ind. Jeg opfordrer altid til, at man er nænsom og varsom, når man taler om det, man tror på.”

Hun oplever en ny åbenhed omkring det åndelige.

”Tiden er moden. Vi er trætte af alt det andet. Har ingen tillid til politikerne, mens vores klode og vores velfærd er i fare. Det er som om, at man kan vælge at blive fundamentalist eller mere åben. Jo mere bange man er, jo mere fundamentalistisk bliver man.

Der var et lys omkring dit hoved. Det fulgte dig. Jeg så det to gange.

Det er som om, debatten er blevet meget hård. Ordene er hårde. Det vil jeg ikke have ved mine foredrag. Vi skal behandle hinanden med respekt og tolerance.”

Fotografen fortæller, at han var med til et af foredragene. ”Du lyste”, siger han. ”Der var et lys omkring dit hoved. Det fulgte dig. Jeg så det to gange.”

”Det fortæller folk mig, men jeg kan ikke selv se det eller mærke det”, svarer hun.

Familien

I bogen fortæller hun, at hendes søn, Niklas, var en af de første til at mærke lyset fra Charlotte. Hun skød lyn ud af fingrene, ca. 15 cm. Og det virkede som elektriske stød. Men han blev ikke bange og tog heller ikke afstand.

Også den ældste søn Sixten, har haft en åndelig erfaring. En nærdødsoplevelse, da de havde et alvorligt trafikuheld for ti år siden, samme uheld som satte mén i Charlottes ryg. Sixten blev kastet ud af bagruden og svævede mellem liv og død i seks dage. Eller rettere, han var død.

Men han er i allerhøjeste grad levende, da han træder ind i stuen midt under interviewet. 27 år nu, og stadig mors dreng.

Uheldet har bundet familien tættere sammen, og det samme har Frederiks selvmord.

Hun mødte Jesus to gange i løbet af et år

Nogle har spurgt, om hun virkelig kan tro på en Gud, der “sådan tager hendes barn fra hende”. Hun svarer, at hun ikke tror på, at Gud gør sådan og fører regneark over vores liv og sørger for, at Frederik dør for at straffe hende eller hans far, brødre eller ham selv. Hvorfor, Frederik døde, ved ingen og hun ser ingen mening med hans død, men mærker, at Jesus’ kærlighed hjælper hende med at leve meningsfyldt med den. ”

Nede på jorden

Hun virker til at være et ydmygt og behageligt menneske. Nem at tale med. Nede på jorden, selvom hun i bogstaveligste forstand har haft hovedet i himlen.

Hun mødte Jesus to gange i løbet af et år, i det samme kapel i Spanien. Han stod halvanden meter foran hende. Det første, hun bemærkede, var de solblegede hår på hans fødder i de ”slidte Jesus-sandaler” på den røde grusvej et sted i Israel for 2000 år siden. Han gennemtrænger både tid og sted på en ufattelig måde.

Han talte til hende. Telepatisk. Hun forstod ikke sproget, men nogle af ordene og attituden.

Hun følte sig set, accepteret og elsket af manden med rødt sand mellem tæerne.

Læs bogen – og bliv rørt.