Jeg bliver så glad for vores nadverbog

Perspektiver på den kristne nadver, udgivet af Baptistkirken i Danmark. Koster 50 kr. + porto og kan bestilles på info@baptistkirken.dk

Teologisk Forum, og især formanden Johannes Aakjær Steenbuch, er særdeles produktive. Senest er udkommet en bog om ”Perspektiver på den kristne nadver” – 44 smukke sider, flot layout, et sprog, der er nemt at forstå – og ikke mindst en favnende tekst, som ikke er snæver ”baptistisk”.

Bogen er i en fortællende stil, som starter i Jesu samtid og også sætter nadveren i det historiske perspektiv.

Den inddrager andre traditioner end vores egen – ”vi gør det, fordi de forskellige perspektiver alle har rod i de bibelske tekster”, som forfatterne skriver i forordet.

Jeg skal retfærdigvis skrive, at ”Nadveren kort fortalt” er en opsummering af en rapport om både dåb og nadver, som fylder 115 sider, hvor nadverdelen er skrevet ned til 15 sider. ”Perspektiver på den kristne nadver” er tre gange så lang, og kommer derfor også bedre rundt om nadveren.

Præcis som vi har gjort det i BaptistKirken, har Folkekirken set på de to ”sakramenter”. Sidste år udkom ”Perspektiver på den kristne dåb”, skrevet af samme Teologiske Forum. Men hvor Folkekirken ser på det ud fra et snævert luthersk perspektiv, åbner både dåbsbogen og nadverbogen fra BaptistKirken op for de mange forskellige nuancer og gør det værdigt.

Det skal være ”rigtigt”

Folkekirken har åbenbart brug for stadig at lægge distance til de katolske perspektiver – især omkring hvorvidt der sker en forvandling af brød og vin, sådan som katolikkerne tror det. De har tilsyneladende brug for, at noget er ”rigtigt”. Derfor kræver det også en ordineret præst og biskoppeligt tilsyn, for at man må fejre nadver. Her er baptisterne og nadverbogen mere nysgerrig og undersøgende. I baptist-bogen står bl.a. at diskussionen ”om ’transsubstantion’ (den katolske forvandlings-tanke, red.) eller ’realpræsens’ (den lutherske tanke om, at Jesus er nærværende i nadverelementerne uden at de forvandles, red.) har mindre betydning, når nadveren, som det jødiske påskemåltid, forstås som en fejring af Guds trofasthed og frelse.”

Den folkekirkelige bog koncentrerer sig stort set om liturgien. Det er ikke i fokus i baptist-bogen. I stedet handler den meget om liv. Her sættes nadveren både i perspektivet mellem tro og levet liv, festen i kirken og hverdagen, troen omsat til tjeneste og at bruge nadveren til mission.

Med udgangspunkt i, at Jesus kaldes Livets brød, kaldes nadveren for Herrens bord, takkemåltid, mindemåltid, fællesskabsmåltid, pagtsmåltid, kærlighedsmåltid og rejsemåltid. Og alle disse perspektiver undersøges så for deres dybere mening.

Et sakramente?

Tre perspektiver, som jeg hæfter mig ved:

Det første er spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt, at nadveren anses for at være et sakramente. Måske er det en strid om ord. Baptist-bogen noterer kort, at et sakramente er ”en hellig handling, hvor deltagerne kunne få personlig del i den guddommelige natur ved at indtage helligt brød og vin”. Den folkekirkelige har brug for at understrege nadveren som et sakramente, en frelseshandling. Her understreger baptisterne, at ”Nadveren er ikke et middel eller en betingelse for at få lov til at være med i pagten.”

Nadveren som offer?

Det andet er tanken omkring offer. I baptisternes ”Perspektiver på den kristne nadver” gøres der opmærksom på, at Jesu offer på korset ikke skal gentages. Derfor er der i en baptistkirke ikke et alter – der skal ikke længere ofres noget – men et nadverbord, som vi samles om. Det er godt at blive mindet om. Samtidig står der (s. 11) at ”Nadveren er et tegn på, hvad verden skal blive, fordi den kender Den Opstandne; Nemlig vores offergave og lovprisning.”

Den lutherske ”Nadveren kort fortalt” gør op med dén offertanke. Mest ud fra det perspektiv, at vi mennesker ikke skal sætte os selv i centrum i nadveren. ”Det (jeg går ud fra det henviser til nadveren, red.) kan aldrig blive en menneskelig offergave. Nadverens gave er, at det, der skete i Jesu død og opstandelse, bliver delt ud i nadveren. Nadverens bevægelse går således oppefra og ned. Fra Gud til mennesker. Fordi det alene er Gud, der frelser.”

Et grænseoverskridende fællesskab

Det er vi sådan set ikke uenige i som baptister, men vi lægger vægt på, at troen – og også nadveren – er dobbeltrettet. Vi modtager for at give videre. Det er en teologisk tvist, som vi kan hygge os med at være lidt uenige om. Uden at det skal ødelægge fællesskabet, som netop konstitueres i nadveren. Der står nemlig videre i Folkekirkens ”… kort fortalt”, igen med et Luther-citat: ”Nadveren er en ’styrke, hjælp og bistand’ til troen, dens frugt er fællesskab og kærlighed. Vi nyder i nadveren godt af Kristus og alle kristne nyder godt af os”.

Her er den tredje afgørende forskel. For som baptister lægger vi vægt på, at nadveren kalder os til fællesskab med og tjeneste for verden. Ikke kun for kristne. ”Nadveren forkynder det grænseoverskridende fællesskab, som Gud har med mennesker i Jesus,” skriver baptisterne. Med henvisning til, hvordan Jesus havde måltidsfællesskab med mennesker, som det var uset, at en jøde spiste sammen med.

Småting

Jeg savner nogle refleksioner i Folkekirkens ”Noget om nadveren”. Blandt andet overvejelsen over, hvorfor man bruger oblater og ikke rigtigt brød. I selve rapporten står der kort, at nogle kirker bruger brød, fordi det skal minde mere om et rigtigt måltid, som den første nadver var. Men ingen forklaring på, hvorfor man vælger at bruge oblater. Jeg fristes til at tænke, at det er fordi det er nemt og billigt. Men ikke smagfuldt og en fysisk erfaring, som vi alle gerne vil gøre nadveren til. ”Kristi nærvær i nadveren kan således ikke ses uafhængigt af menighedens nydelse af brød og vin,” skriver lutheranerne oven i købet selv. (Nadveren kort fortalt side 9.)

”Perspektiver på den kristne nadver” har efter min mening to skønhedsfejl. Det ene er, at teksten nogle steder springer i størrelse for at få en lige margin. Det er synd og generer læsningen. Det andet er, at jeg mangler et register over de brugte billeder; hvem der f.eks. har malet et maleri og hvor gammelt det er. Det kan evt. rettes i et kommende genoptryk.