Ny britisk undersøgelse viser det, vi selv oplever i praksis: Almindelig fællessang er ikke mere smitsom end samtale. Dermed er der ikke længere belæg for at kræve to meters afstand ved fællessang. Det er på tide, at vi kan få lov til at opleve både fællessang og fællesskab i kirkerne.
Den britiske pendant til Sundhedsstyrelsen, Public Health England, samt det britiske kulturministerium, Department of Digital, Culture, Media and Sport, har bestilt en rapport fra Bristol University, hvor man har en afdeling, som forsker i luftbårne aerosoler.
Rapporten viser, at sang ved lav volume ikke er mere smitsom end tale. Faktisk skal vi helt op på høj volume, før sang skiller sig alvorligt ud fra tale, og selv her sker det kun med en faktor imellem 1,5 og 3,4.
Rapporten bekræfter det, vi har set i praksis i danske sammenhæng. På fodboldtribunerne må vi sidde med en meters afstand, også selvom vi synger. På skoler, musikskoler, aftenskoler mm, tilrådes der fortsat to meters afstand af sundhedsmyndigheder i forbindelse med sang, men samtidig gives der tilladelse til fravigelse af de generelle regler, hvis det ”er en forudsætning for at efterleve kravene i de almindelige bestemmelser for undervisningen”. I realiteten har det ført til, at vi en lang række steder har sang med væsentligt kortere afstand end to meter, uden at det har ført til øget antal kendte smitteepisoder.
Loyale, ansvarsfulde kirker
Kirkerne har længe og loyalt fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Også selvom det har store konsekvenser. I flere fri- og folkekirker blev lokalerne som regel fyldt rimelig godt op før Corona, og det indebærer, at en lang række gudstjenestegængere, ikke har haft mulighed for at komme til gudstjeneste, med de krav, der gælder til kirkerne om to meters afstand, hvis der skal synges fællessang.
En kirke, der normalt har 200 til en gudstjeneste, har måske kun plads til lidt over 50 mennesker, der sidder spredt ud i hele kirkesalen. Det er der ikke meget fællesskabsfølelse over. Hverken for dem, der er plads til eller de mange, som der ikke er plads til.
Den engelske undersøgelse, samt de hidtidige danske erfaringer, må give anledning til at ændre kirkeministeriets retningslinjer for gudstjenester. Der er ikke længere belæg for at hindre både fællesskab og fællessang.
Hvis sang ved lav volume ikke er mere smitsom end tale, så må afstandskravet sænkes til 1 x 1 meter ved gudstjenester, som også er den anbefalede afstand ved cafeer, skoler, foredrag og alle mulige andre steder, hvor folk mødes i vores samfund.
Kirkerne har med sin hidtidige adfærd vist, at de er ansvarlige. Der er derfor al grund til at have tillid til, at de kan administrere ansvarlige retningslinjer, også med 1 x 1 meters afstand. For naturligvis kræver Corona fortsat fuld opmærksomhed på adfærden:
Undgå kram og tæt kontakt
I forbindelse med fællessang, skal menigheden sidde med ansigtet i den samme retning. Der skal opfordres til, at menigheden synger afdæmpet på den gode danske fællessang manér. Vi skal undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer. Der skal være god anvisning til hvilken vej folk bevæger sig ind i kirkesalen og ud igen, så ophobninger undgås. Der skal være særhensyn til særligt sårbare personer, osv.
Desuden er det let at lave eventuel smittesporing i forbindelse med en gudstjeneste. De fleste kender andre til en gudstjeneste og dermed kan der lettere følges op, hvis en smittebærer har været til stede.
Alt dette kan kirkerne sagtens administrere.
Det har kostet meget, både for kirker og enkeltpersoner, at restriktionerne har været så skarpe. Nu hvor belægget for de to meters afstand ikke længere er til stede, så må vi bede om en hurtig tilretning af retningslinjerne, så vi igen kan opleve både fællessang og fællesskab til gudstjenesterne.
Mikael Wandt Laursen
Generalsekretær, FrikirkeNet
Indlægget har også været bragt i Kristeligt Dagblad
Giv din mening til kende