Hvad forener baptister?

Det blev klart, da baptister fra menighederne i Østdanmark mødtes i Korskirken i Herlev for at tale om det centrale i den fælles tro og liv. Over tredive deltagere fra mange forskellige menigheder var mødt op til samtalen.

Anledningen til de regionale samtaler om baptisters tro er blandt andet, at Baptistkirken i Danmark kigger på forordet til vedtægterne. Kan de formuleres, så vi klarere giver udtryk for det, der forener os og er særligt for os? Danske baptister har ikke nogen egentlig trosbekendelse, og derfor kan det være godt at sætte ord på, hvad der forener det mangfoldige fællesskab.

Jan Kornholt fortalte også om menighedsudvikling.

Hvad er fælles med alle kristne?

Denne aftens samtale blev ledt af Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark. Udgangspunktet var timeglas-modellen: Først at tale om det almene, så om det særlige, for så til sidst at brede samtalen ud igen for at finde ud af, hvad det alt sammen betyder i den større sammenhæng.

At baptister som et kristent trossamfund har det grundlæggende til fælles med alle andre kristne, var der ingen tvivl om. Flere tilkendegav, at vi deler troen på Gud som treenig, Fader, Søn og Helligånd, med alle andre kristne. At Jesus er Guds søn, og at Bibelen er vores grundlæggende autoritet, var der også stor enighed om.

Hvad er særligt for baptister?

Det kan være svært at formulere sin egen identitet. Skal den defineres i modsætning til andre, eller er det muligt at sige noget om, hvordan det almene får et særligt udtryk, uden at det defineres negativt?

I aftenens samtaler om baptisters tro var der bred enighed om, at for baptister er den personlige tro og bekendelse væsentlig, som det også kommer til udtryk i dåbssynet. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er ”personligt”? Det spørgsmål gav anledning til debat. Personlig tro er noget andet end privat tro, for personlig tro har også at gøre med fællesskabet.

Johannes Aakjær Steenbuch leder samtalen.

Personlig tro står i modsætning til kulturkristendom, nævnte en deltager. Andre lagde vægt på, at det ikke måtte føre til snobberi, eller at baptister føler sig bedre end andre kristne. Og kan man egentlig ikke også være ”kulturbaptist”?

Baptist er noget, man selv vælger at blive, når man lade sig døbe, og ikke noget man er, fordi ens familie fx er det. Det gav anledning til et spørgsmål: ”Hvor mange er jer er egentlig vokset op som baptister?” Ni ud af ti rakte hånden i vejret. Noget betyder det alligevel, hvilken kultur man er vokset op i.

BaptistKirkens formand Per Beck.

Selvom dette punkt var det, der gav anledning til mest debat, var der bred enighed om, at det væsentlige for baptister er friheden til at tro og efterfølge Jesus.

Hvad betyder det i praksis?

Men hvad betyder det så i den større sammenhæng? Hvilken forskel gør det, at baptister forstår kristendommen på netop deres måde? Flere lagde vægt på efterfølgelsen af Jesus, som det centrale. I praksis handler det om det daglige liv, men også om at give troen videre. Det fælleskirkelige eller økumeniske engagement har også en plads.

Som ved de andre regionale samtaler om baptisters tro blev deltagerne bedt om at formulere nogle få sætninger på Post-its, som blev samlet sammen af generalsekretær Torben Andersen og formanden for BaptistKirken Per Beck, der også var til stede denne aften i Herlev. Sætningerne danner grundlag for arbejdet med en ny formulering til forordet – præamblen – til BaptistKirkens vedtægter i foråret.

Generalsekretær Torben Andersen