Inden Jesus startede sin tjeneste, fastede han i 40 dage. Den faste markerer vi netop nu, for fasten er startet, men hvilken betydning har den i dag?
Når jeg hører om nogen, der faster, er det sjældent ud fra Jesus’ eksempel. Nogle faster fra mad som et led i en slankekur, fra shopping for at nedsætte deres forbrug eller fra sociale medier, fordi de er afhængige.
Begyndelsen på fasten har fået mig til at tænke på, hvad jeg kan faste fra – og endnu vigtigere: hvorfor skal jeg faste?
Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald.
I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.
Jeg kommer ikke til at gøre det hele, men måske skal jeg gøre noget i år – for Gud fortjener, at jeg giver afkald på noget for at fokusere mere på ham.
Hvad faster du fra?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Kære Astrid
Tak for din refleksion om, hvad faste er. Godt, du begynder med Jesu faste forud for hans tjeneste. Den brugte han sikkert ikke til at overveje, hvad han skulle ‘faste fra’ – altså et egoistisk trip …
Derimod tror jeg, han undersøgte, hvad faste betød.
Og her fandt han svar hos profeten Esajas (kap 58) – fasten, Gud ønsker, er ‘faste til’ – en indsats til gavn for andres ve og vel. Det var i hvert fald sådan, han handlede resten af sit liv efter 40 dages faste. – Også i år vrimler aviser og blade med bud på, hvad faste er. Det meste vrøvl skrives af kristne … der ikke ser sig over skulderen hverken til Ny Testamente (Jesus) eller Gammel Testamente (Esajas) … – du gik halvvejen! Tak for det. Men Jesus stod i en tradition, som må med også i dag. I hvert fald når vi som kristne skal forstå og praktisere, hvad ‘faste’ er til for …