Håb ved udkanten

Lyt til artiklen:

Ved udkanten af Holstebro, gemt for enden af en midtjysk villavej, finder man en minimalistisk hvid

baptistkirke og et enkelt ophøjet kors fra 1977. Menigheden har næsten lige så mange medlemmer nu, som da den blev selvstændig i 1982. Omkring 40 medlemmer udgør den lille flok fra et bredt geografisk område vest for Viborg og nord for Brande, men antallet af aktive deltagere til søndagsgudstjenester er kun omkring 15 til 20 i gennemsnit, og de savner børnefamilier.

Løfter i flok

Menigheden formår alligevel at planlægge og gennemføre det meste i fællesskab og endda uden en fastansat præst siden 1998. Selv forkvinde Hanna Ringgaard mener, at de alle deler autoriteten ligeværdigt. Flere beretter nemlig om den store tillid, de har til hinanden, en oprigtig nysgerrighed på hinandens tro og liv og et fælles ønske om at løfte i flok.

Har man lyst til gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.

Kirkens vedligehold, indretning og udearealer er altid blevet stolt klaret i fællesskab. ”Fordelen ved at være en lille menighed som os er, at alle fra otte til firs+ kan bidrage med det, de kan og har lyst til”, siger et menighedsrådsmedlem. ”Har man lyst til at gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.”

Opgaver til alle

Nogle i Holstebro Baptistkirke er rigtig gode til elektronik og det digitale, for alle gudstjenester har været live streamet siden Covid-nedlukningen. Andre er bedre til at skabe overblik og fastholde kontakter med fx lokale tværkirkelige projekter under KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste) og Nørrelandskirken (folkekirken). Flere skiftes til at stå for kaffe og prædiken, mens andre taler med unge, der overvejer dåb. Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb, beretter mange.  Og de mener, at fast bibellæsning, bøn og at dele tro i ’bibellæsningsgruppen’ og ’pigegruppen’ samt ved ’samtaleaftenen’ er med til, at tilliden til Helligåndens påvirkning er blevet så stærk. Man bruger BaptistKirkens nye materiale i forbindelse med Genstart2025: ’Spor at gå’.

Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb.

Det gennemgående fokus er dialog!

”Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed”, siger et meget begejstret medlem. Flere oplever også, at især opbakningen til det tværkirkelige samarbejde i Holstebro er med til at forny menighedens selvforståelse. ”Det er et stort vidnesbyrd for de andre kirker, netop fordi vi ofte stiller med flest frivillige”, forklarer et menighedsrådsmedlem.

Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed.

Drømmer om fremtiden

Baptisterne i Holstebro er meget stolte af deres bidrag til KirkeCare, der passer på de unge i byens natteliv, og til Café Grace, der laver aktiviteter i et socialt belastet boligområde. De oplever også megen åndelig udvikling personligt og fælles, efter fire kvinder deltog i BASIS, BaptistKirkens kursus i teologi for menighedsmedlemmer. Kurset har sat gang i en mere dynamisk samtale og nysgerrighed, hvor ’Ordet er frit’ under gudstjenesten har fået lov til at blomstre til en tillidsfuld måde at dele liv og forbøn.

Menigheden oplever, at deres trofaste bønner om at kunne fortsætte som menighed uden præst viser dem nye veje og måder at være menighed på. Enkelte medlemmer kan godt forestille sig at skulle leje mindre lokaler i byen for at frigøre menigheden fra vedligeholdelsespligter, mens andre håber på en sund vækst.

Den nye opfordring fra BaptistKirken til aktivt at tage stilling til fremtiden vækker dog også lidt bekymring for, om nogle kan finde på at forlade den gode proces, de oplever i Holstebro. Uanset, er håbet at nå ud til hinanden og andre med Guds kærlighed.