Guds rige og politik

Ole Lundegaard:

• præst i Herlev Baptistmenighed
• indtil 2004 underviser i Ny Testamente, græsk, homiletik og liturgik på ‘Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi’ (SALT) i København og på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse

Læs fx John Howard Yoder:

• ‘Kirke med Krop’, Unitas 2005
• ‘The Politics of Jesus’, 1981

Havde ‘Guds rige’ en politisk dimension i Jesus’ liv og forkyndelse?

Spørgsmålet kan besvares enkelt ved at minde om, at Jesus blev slået ihjel som en politisk oprører.  Hans ord, handlinger og liv affødte altså politiske svar i form af forfølgelse og til sidst henrettelse (man korsfæstede ikke folk for religiøse forseelser). Over Jesus´ hoved hang et skilt, som Pilatus havde fået skrevet: ‘INRI’, forbogstaverne for ‘Jesus af Nazaret, jødernes konge’. Den romerske statholder bekendtgjorde dermed, at han korsfæstede den jødiske konge. Jesus gik ikke ‘ind i politik’ på den måde, vi forstår det i dag, men hans ord og handlinger var åbenbart så politisk farlige, at man hellere ville have en morddømt zelotleder,^[1] Barabbas, gående frit end Jesus.

Templet – den bærende samfundsinstitution

Da Jesus kom til Jerusalem, fulgte store skarer ham, og han skabte uro i templet ved at smide vekselererne og de handlende ud derfra.^[2] I templet var man nødt til at veksle sine penge til templets egen møntfod, hvis man skulle købe fx et dyr til ofring. Templet tjente godt på at veksle penge og sælge dyr. Det hører med til historien, at templet også fungerede som nationalbank og var det sted, man opbevarede skøder på ejendomme. Derfor vakte Jesus’ ord om at ’rive templet ned’ furore, og det er ikke en tilfældighed, at der i rettergangen mod Jesus netop henvises til det.^[3]

Når Jesus var sammen med urene mennesker og fx spiste sammen med ‘toldere og syndere’, udfordrede han samfundets balance og svækkede dets struktur.

Konflikten med myndighederne

Jesus’ henrettelse var et resultat af hans konflikt med de ledende kræfter i samfundet. De samfundsbærende jødiske grupperinger – især farisæere og saddukæere – mente, at han underminerede samfundets etablerede strukturer, som bl.a. bestod i, at man rubricerede mennesker i klare kategorier:

• de urene – spedalske, toldere, syndere, hedninger uden for system og indflydelse
• de rene – farisæere, skriftkloge, saddukæere inden for med indflydelse

Når Jesus var sammen med urene mennesker og fx spiste sammen med ‘toldere og syndere’,^[4]  udfordrede han samfundets balance og svækkede dets struktur. Det er den mest sandsynlige forklaring på deres fjendtlighed mod ham.

Politik og religion som samme virkelighed

Christiansborg med Slotskirken i forgrunden.

I det jødiske samfund delte man ikke tilværelsen op i en religiøs og en politisk sfære, som vi gør. Alt religiøst var politisk og omvendt. Det hele havde at gøre med livet sammen som mennesker. Moseloven var ikke snævert en lov om religiøse forhold, men en lov om menneskers liv sammen – under Gud.

En spirituel læsning

Vi har vænnet os til at tolke mange af Jesus’ ord spirituelt. Når Jesus i synagogen i Nazaret taler om at bringe syn til blinde, frihed for fanger, og godt nyt til fattige, har vi vænnet os til at tænke på ’blinde’, ’fanger’ og ’fattige’ i overført betydning. Men der er ingen grund til ikke at forstå det konkret. Sådan tolkede de første kristne ifølge Apostlenes Gerninger det netop også. Jesus’ lignelser handler ofte om menneskers liv sammen – for Guds ansigt. Tænk bare på lignelsen om den uretfærdige godsforvalter,^[5] arbejderne i vingården,^[6] lignelsen om den rige bonde^[7] og flere andre.

Vi har vænnet os til at tolke mange af Jesus’ ord spirituelt, men der er ingen grund til ikke at forstå det konkret.

Har Jesus’ forkyndelse af Guds rige en politisk dimension i dag?

Jesus var utvivlsomt klar over de politiske konsekvenser af sit budskab. Han udpegede en særlig vej for sine disciple, en vej præget af ikke-vold, økonomisk lighed og et fællesskab, der ikke var baseret på køn, etnisk eller social gruppe. Er vi tro over for Jesus´ forkyndelse af Guds rige, hvis vi lukker evangeliet inde i kirken? Hører det ikke til som en kraft, der forandrer liv for mennesker – under Gud?
Hvis vi antager, at Jesus faktisk mente, hvad han sagde og gjorde, må vi erkende, at vi som kirke ofte nedtoner eller helt udelader de politiske konsekvenser af Jesus’ budskab. Vel sagtens fordi det er svært at håndtere. Mange har prøvet at omforme evangeliet til et partiprogram. Det kan man ligeså lidt, som man kan tjene to herrer. I den baptistiske tradition har det altid heddet, at vores loyalitet er mod den ene Herre, vi tror på og bekender os til. Og den måde, vi følger ham efter på, vil altid have politiske konsekvenser, for troen handler om menneskers liv med hinanden – for Guds ansigt.

^[1] Zeloterne var en jødisk oprørsgruppe

^[2] Se fx Matthæus-evangeliet kap. 21, vers 12-17

^[3] Se fx Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 61

^[4] Se fx Lukas-evangeliet kap. 15, vers 1-2

^[5] Se Lukas-evangeliet kap. 16, vers 1-13

^[6] Se Matthæus-evangeliet kap. 20, vers 1-16

^[7] Se Lukas-evangeliet kap. 12, vers 13-21