Guds Plan B

Jamie Lynn Cunningham:

• født og opvokset i USA
• ledig fleksjobber med et fysisk handicap
• fraskilt enlig mor

Mine søskende og jeg krævede meget tid og mange penge. Min far taklede presset ved at være nærmest besat af genbrug og at gå på jagt. Begge dele kræver tid og tålmodighed. Enhver jæger og lystfisker ved, at der går ikke meget til spilde, når man selv parterer sin fangst. Min far gemte også de mest mærkelige ting – selv fryseposer vaskede han op og satte til tørre!

Min mor klarede presset ved hjælp af en ny amerikansk trend i 80’erne – kreditkortet! Brug og smid væk! Tag et kviklån! Og for at klare et stort forbrug og en stigende gæld med høje renter, må man arbejde flere timer. Så har man pludselig heller aldrig tid til hinanden. De endte også med at gå fra hinanden – som gælden og afstanden voksede.

Som den ældste gjorde jeg, hvad jeg kunne for ikke at være en belastning eller tidskrævende. Og den amerikanske fundamentalistiske kristne højrefløj gjorde sit til at holde enhver fast i troen på, at økonomisk velstand er et klart tegn på Guds velsignelse og accept.

Uendelige ressourcer

Ressourcerne i ‘Guds eget land’ blev betragtet som grænseløse, og det var blot et spørgsmål om vilje og hårdt arbejde for at opnå rigdom. Derfor var min mors taktik både udbredt og accepteret – det skaber jo økonomisk vækst! Det var først i 1980’erne, at vi begyndte at høre lidt om forurening og om at passe på miljøet, men genbrug var stadig et tegn på fattigdom og måske endda ikke-rettroende adfærd! Så derfor blev mine indsamlinger af plastik og alu-dåser i naturen samt hyppige besøg på bagagerumsmarkeder og Kirkens Korshær som teenager set som mærkelige.

Mærkelig på nye måder

Så kom jeg til Danmark i 1995, hvor mange unge danskere så op til USA’s velstand, som de kendte gennem TV-serien Beverly Hills, mens fællesskabstanken og til en vis grad oliekrisen og krigstidstænkning stadig prægede især den ældre generation. Jeg havde ikke særlig mange penge som udvekslingsstudent og senere som nygift studerende, så jeg brugte mine erfaringer med at udnytte ressourcerne og min tid. Det gjorde mig i høj grad mærkelig på nye måder blandt unge danskere, men fornuftig blandt de ældre.

Jeg opdagede familieudflugter i naturen, tid til hygge og PAUSER.

Danskernes forhold til tid var også fremmed for mig. Butikkerne lukkede meget tidligt og havde endda søndagslukket! Jeg opdagede familieudflugter i naturen, tid til hygge og PAUSER. Det sidste var meget fremmed for mig. ‘Kom til sagen!’ og ‘Klø på!’ var mere min stil, men jeg har opdaget, hvor stor betydning hygge og pauser har for familiens trivsel – og for at kommunikationen omkring fælles beslutninger lykkes. Men selv dét er ved at ændre sig. Begrebet ‘stress’ er nærmest en epidemi nu.

At klare hverdagen kræver et NEJ TAK

Jeg praktiserer ‘Plan B’ og udtrykket ‘nej tak’.

Jeg har stadig ikke mange ressourcer, men jeg er ekspert i at klare hverdagen med lidt. Jeg praktiserer ‘Plan B’ og udtrykket ‘nej tak’. Nej tak til reklamer, der promoverer forbrugerisme. Nej tak til for mange aftaler, fordi tid til mig selv og min datter også er en aftale. Nej tak til udsalg, fordi planlægning kan sikre imod fejlkøb og overforbrug. Nej tak til jagten på lykke og perfekthed, fordi livet gør ondt, og menneskers behov er der nok af. Nej tak til bebrejdelser og frygt, fordi opmuntring og kærlighed er vor Herres taktik. Nej tak til had, griskhed og uretfærdighed, fordi det ikke hører Guds rige til.

I Bibelen har jeg aldrig selv kunnet finde opfattelsen af økonomisk velstand som entydigt tegn på Guds velsignelse. Tværtimod – Jesus søgte ikke rigdom eller travlhed, men fællesskab og nærvær i Guds Plan B: Død og opstandelse. Det kræver max tillid til Guds løfter og formaninger mod frygt og bekymringer.