Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Guds hjælp til vejen frem

Bent L. Hansen

Serie af samtaler med nydøbte

Guds hjælp til vejen frem

Dåben har for Rasmus Ibsen, 18 år, altid været en vished, og den 26. november 2023 var tiden inde.

Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vindue

Rasmus er vokset op i kirken og har gode minder fra dengang, han som lille løb rundt i kirken eller var sammen med sin far til familiespejd, og da han sammen med Jeppe og Noah gik i kristendomsklassen.

Rasmus fortæller, at de seneste år har været svære år for ham og familien. Det har blandt andet haft den konsekvens, at han måtte gå ud af gymnasiet efter et halvt år og tage et arbejde. Og han er ikke kommet i kirken igennem de seneste år. Det har været svært, fordi Rasmus har forbundet kirken med sin far.

Tiden var inde til at blive døbt. Jeg ville gerne vise andre, at jeg tror på Gud. Jeg har det godt indeni.

I det efterfølgende halve år var Rasmus fokuseret på at få hjælp til at finde sin vej blandt andet af familie, af venner og af en psykolog, og Rasmus er overbevist om, at Gud var og er der og hjælper igennem de svære tider. Med bøn og bibellæsning oplevede Rasmus, at forbindelsen til Gud blev mere åben. Han følte sig trøstet og opmuntret, og han er kommet til at se lysere på livet og stå ved, hvem han er. I sommer begyndte han på HF og er glad for sit nye liv med gode venner: ”Nu har jeg fået det bedre. Tiden var inde til at blive døbt. Jeg ville gerne vise andre, at jeg tror på Gud. Jeg har det godt indeni”.

Tid til se fremad

Det blev en dejlig dag i Tølløse Baptistkirke, hvor han sammen med Jeppe og Noah blev døbt. Rasmus går med et kors og har fortalt om sin tro og beslutning i skolen og har fået god opbakning: ”Det er jo en stor ting i mit liv og naturligt for mig at fortælle om min tro”.

Det er jo en stor ting i mit liv og naturligt for mig at fortælle om min tro.

På spørgsmålet om, hvad fremtiden mon bringer, kan Rasmus ikke forestille sig andet end, at han vil holde sig tæt til Jesus: ”Mit mål er at komme mere i kirken igen. Jeg var der til jul, og det var fint”, og så drømmer han om at blive folkeskolelærer: ”Jeg har haft nogle dårlige lærere i Folkeskolen, hvor jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre”.

Giv din mening til kende