Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Friendly fire

TORSDAGSTANKE

Friendly fire

’Friendly fire’ eller ’venlig beskydning’ er et begreb, der anvendes i forsvaret. Man kan undre sig over, hvordan beskydning kan være venlig, og det er da heller ikke så hyggeligt, som det kunne lyde.

Begrebet dækker nemlig over beskydning fra egne eller allierede soldater, fordi der er taget fejl af fjender og allierede. Det må være ganske forfærdeligt at blive beskudt, men det må være endnu værre, når beskydningen kommer fra egne venner og allierede.

Under en samtale med en præst forleden kom vi til at snakke om ’friendly fire’ indenfor kirken. Hvordan skal det forstås? Der er heldigvis ingen, der skyder med våben i vores kirker, men hvad med i overført betydning?

Når vi er samlet i kirken, befinder vi os normalt blandt venner og allierede. Alligevel kan det hænde, at der bliver skudt med skarpe ord og kritik, der kan få modtageren til at føle sig under beskydning. Jeg kan desværre godt komme i tanke om et par episoder, hvor jeg har været med til at skyde ‘friendly fire’ i kirken. Har du været med til det? Skulle vi ikke øve os på at indstille skydningen?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

En kommentar til "Friendly fire"

Jamie Lynn Cunningham

Interessant vinkel, men jeg vil gerne udfordre den… Jeg oplever ofte, at mange mennesker ikke er i stand til at skelne mellem “undren”, “konfrontation” og “kritik”. Desuden er mange ikke i stand til at skelne mellem saglig perspektivering og personangreb.

Der er meget stor forskel på at bede andre om en forklaring og reflektion frem for at skyde skarpt, men det er som om vi har mistet evnen til at se forskel, og endnu vigtigere HÅNDTERE forskellen hensigtsmæssigt.

Jeg oplever generelt, at mange danskere og især baptister er hurtigt til at lukke af og lukke ned for dem, der undrer sig over noget. Jesus var i aller højeste grad provokerende i sin samtid med sine spørgsmål, undren over traditioner/praksis og lignelser.

Dem, der fulgte ham, lod reflektionen sejre. Dem, der slog ham ihjel, mente han skød skarpt imod dem, uden at reflektere over egne motiver.

Er vi i stand til at kende forskel og indgå en dialog, der går efter bolden frem for personen?

14. december 2023 kl. 08:12

Giv din mening til kende