Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Frie bliver vi aldrig alene…

Den sorte borgerrettighedsforkæmper og baptistpræst Martin Luther King stod i påsken 1963 i spidsen for en ikke-voldelig demonstration mod racediskriminationen i Amerika. Han blev efterfølgende fængslet, og en fangevogter gav ham en avis. I den var et åbent brev fra otte præstekolleger, der kaldte hans protester for ’ukloge og ubetimelige’. De bebrejdede ham for at være yderliggående.

Leif Bork Hansen skribentbilledeLeif Bork Hansen

  • sognepræst 1969 -2012, sidst ved Lyngby Kirke
  • anerkendt Kierkegaard-forsker
  • medvirkede til at skjule 29 udvisningstruede asylansøgere fra Serbien
  • idømt 20 dages betinget hæfte for dette i 1999
  • ’I mødet med flygtningene blev Martin Luther King og Desmond Tutu de store inspiratorer for mig i deres insisteren på, at vi skal nå hinanden i vores forskellighed’

I ’Brev fra fængslet i Birmingham’ svarer Martin Luther King, at han først var blevet skuffet over at blive kaldt yderliggående, men at han siden var blevet mere og mere tilfreds med den betegnelse. Han spørger:

Var Jesus ikke yderliggående i kærlighed: ’Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer og bed for dem, som forfølger jer’.[1] Var Amos ikke yderliggående i retfærdighed: ’Nej, ret skal vælde frem som vand, retfærd som svulmende bæk’.[2] Var Paulus ikke yderliggående i det kristne evangelium: ’Jeg bærer Jesus’ sårmærker på mit legeme’.[3] Var Martin Luther ikke yderliggående: ’Her står jeg, jeg kan ikke andet, så hjælpe mig Gud!’ … Derfor er spørgsmålet ikke, om vi skal være yderliggående, men om hvorledes vi skal være det. Skal vi være yderliggående i bevarelse af uretfærdigheden eller i udbredelse af retfærdigheden?”

Den fremmede i yderste forstand er Jesus selv.

 

Det er det særlige for Martin Luther King – fulgt op af ærkebiskop Desmond Tutu i Sydafrika – at i deres opgør med racediskrimination og apartheid gælder det ikke om at bekæmpe den anden, men om at nå den anden! Frie bliver vi aldrig alene, det bliver vi kun sammen med hinanden. Det er afgørende for Danmark og Europa, at vi gør op med europæisk og vestlig ‘apartheid’, at vi indser, at det kun er sammen med den anden, den anderledes og fremmede, at vi er mennesker.

Angsten for åbenheden

Søren Kierkegaard har i ’Begrebet Angest’ gjort rede for angsten for åbenheden. Han tager udgangspunkt i Det Nye Testamentes beretninger om dæmonbesatte. Kierkegaard taler først om en angst for det onde, en angst som vi alle kan forstå. Men han beskriver en dybere form for angst, det han kalder angsten for det gode eller angsten for åbenheden. Det er, hvor jeg i berøringsangst ikke vil have med den anden at gøre, men reagerer med lukkethed over for den anden, den fremmede. Den form for angst kalder Kierkegaard dæmonisk. Således råber en dæmonbesat efter Jesus: ’Hvad har du og jeg med hinanden at gøre?’ Eller en dæmonbesat beder Jesus gå ad en anden vej. – Den fremmede i yderste forstand er Jesus selv.

Billede 3Den yderste vision: ’Jeg var fremmed …’

Intetsteds træder det tydeligere frem, end hvor Jesus i sin afsluttende domsvision siger: ’Jeg var sulten, I gav mig ikke at spise. Jeg var tørstig, I gav mig ikke at drikke. Jeg var fremmed, I tog ikke imod mig. Jeg var nøgen, I gav mig ikke tøj. Jeg var syg og i fængsel, I så ikke til mig’. Og når vi spørger, hvornår vi har set ham i en sådan forfatning, vil han svare: ’Hvad I ikke har gjort mod én af disse mindste, det har I heller ikke gjort imod mig’.[4]

’Glem ikke gæstfriheden …’

På en væg i den berømte Shakespeare-boghandel i Paris står der: ’Be not inhospitable to strangers lest they be angels in disguise’.[5] Nogen har ment, at det var et citat fra Shakespeare, andre at det var af en anden digter, Yeats. Citatet stammer fra Det Nye Testamente: ’Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster’.[6]

Abraham bød ifølge Det Gamle Testamente fremmede indenfor, og det viste sig, at det var engle, han fik på besøg.[7]


1 Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 43-48; Lukas-evangeliet kap. 6, vers 27-29

2 Amos kap. 5, vers 24

3 Galaterbrevet kap. 6, vers 17

4 Matthæus-evangeliet kap. 25

5 Oversat: Vær ikke ugæstfrie mod fremmede – de kunne være engle i forklædning

6 Hebræerbrevet kap. 13, vers 2

7 1. Mosebog kap. 18

Giv din mening til kende