På lørdag runder vi Grundlovsdag. Og politikerne har igen talt sig varme ved Folketingets afslutningsdebat. Når det gælder religion og trossamfund, har de gennem året ofte været oppe i det røde felt. Beslutningsforslag om religion er steget med 3% over de seneste 5 år.
Man mærker hensigten og bliver forstemt: Muslimerne skal trynes. Og alle andre trossamfund bli’r ramt. Problemet er, at de fleste (?) embedsmænd og politikere generelt anser religion for noget negativt. Hvornår bliver det almindeligt at skelne mellem syg og sund religiøsitet – og handle derefter?
Et af årets forslag – fra De konservative – gik ud på, at der skal fremsættes et lovforslag om, at flere ikke-anerkendte trossamfund skal tvinges til at lade sig registrere, så de kan kontrolleres af Kirkeministeriet. Et sådant forslag om tvang til registrering kan undre. Ifølge Grundlovens §67 må vi vel regne med fortsat at have religions- og forsamlingsfrihed uden registrering – hvis det er dét, vi som trossamfund ønsker?
Glædelig Grundlovsdag!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Du er ind på noget som er både meget relevant og meget overset. Jeg har opdaget, at religionsområdet er et af de få områder indenfor nyere lovgivning mod psykisk vold, økonomisk vold, materiale vold og sex chikane/seksual vold, som endnu ikke er lykkedes politikkerne at få fat i… netop pga. af religionsfrihed.
Min vurdering er, at det skyldes, at en trossamfund, registreret eller ej, er en blanding af de forhold der findes på en arbejdsplads, derhjemme, i skolen og institutionen, samt fritids- og foreningsliv. Alle disse områder er underlagt nye love fra ca. 2019 og frem til nu, men ikke os.
Så spørgsmålet er om, vi bør gå forrest og støtte samfundet (herunder de religionskritiske politikker med fokus på forbud) i at få tillid til vores trossamfund. Netop ved at sætte os mere ind i trivsel og forebyggelse mod de voldsformer, som politikkerne egentligt forsøger at få ramt.
Det ville kræve dog enorm meget selvrefleksion og villighed til at indse, at vi, baptister, tillader mobning og udelukkelseskultur, sex chikane, psykisk vold, klikedannelser, osv. i vores egne rækker.
Det ville kræver et opgøre med nogle mønstre, man ikke har hidtil været opmærksom på som skadelige. Det ville kræver, at vi er villige til at blive aktive og bevidste i den kirkekultur og menighedskultur vi selv er en del af og er med til at skabe.
Er vi villig til det? Eller vil vi lade politikkerne bestemmer for os, fordi de ikke har tillid til os… måske endda med god grund?
Vi skal vågne op, og hurtigst muligt!
Er det godt nok kun 3 pct. Jeg ville tro det var 300 pct.