Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Forvaltere af jorden

Forvaltere af jorden

Steen Jensen og Bjarke Bjerg er begge landmænd. Steen driver en økologisk gård på Sjælland, Bjarke en konventionel bedrift i Nordjylland. De har aldrig mødt hinanden, men de har svaret på de samme spørgsmål.

Bjarke Næsby Bjerg, 47 år:

  • uddannet på Nordjyllands Landbrugsskole og Vejlby Landbrugsskole
  • ejer og driver tre gårde som en enhed
  • “Se videoen: ‘So God made a farmer’ af Paul Harvey. Den giver et indtryk af, hvad det vil sige at være landmand.”

Gården:

  • konventionelt landbrug
  • 1-2 ansatte
  • ca. 400 ha. ejet
  • slagtesvin: 7.500 årligt produceret
  • afgrøder: hvede, raps, maltbyg, hestebønner, frøgræs
  • samarbejder med flere landmænd om forskellige opgaver

Hvorfor er du landmand?

Bjarke:
Jeg voksede op på en gård, men overvejede andre uddannelser. Jeg blev landmand, fordi jeg elsker at se planter og dyr vokse og at opleve, at min indsats har en meget synlig positiv eller negativ konsekvens. Omvendt er det hårdt, når sygdom eller uvejr truer dyr og planter.

Steen:
Jeg var bybarn, men havde feriejob hos familiens traditionelle landmænd og gartnere. Jeg har altid haft fokus på klima og miljø, så det var naturligt at vælge økologisk landbrug, men jeg er ikke ideologisk frontløber.

Hvad er fremtiden for dansk landbrug?

Steen:
Hvem tør spå om det? Det afhænger af klodens udvikling, både befolkningsmæssigt og klimatisk.
Udviklingen – eller politikerne – stiller konstant krav: Landbruget må gøres mere robust pga klima-udfordringerne; staten opkøber arealer for at beskytte drikkevandet. Det formindsker landbrugsarealerne.
Landbruget selv peger på mere intensiv dyrkning med øget gødskning og teknisk hjælp, så produktionen øges fx ved genmodificering af afgrøderne. Det skal vi undgå, for vi kender ikke de fulde konsekvenser – og det er ikke nødvendigt. Der er ikke knaphed på landbrugsjord, og med en mere bæredygtig produktion og tilpasning af vores madvaner er der rigelig føde til os alle.

Bjarke:
Dansk landbrug har gode fremtidsudsigter i en global verden med stærkt stigende indbyggertal, for vi ligger i top med udbytter og effektivitet. De fleste landmænd udvikler sig hele tiden i retning af større effektivitet og mindre miljøbelastning, men det er en udfordring, at landbruget skal være rentabelt i et meget omkostningstungt samfund som det danske. Danske landmænd skal producere det, forbrugerne efterspørger. Det skal ikke dikteres politisk.
Om 20-30 år tror jeg, at begreberne ‘konventionel’ og ‘økologisk’ er udfaset og afløst af et gennemtænkt landbrug, der er effektivt og miljømæssigt forsvarligt. Det er nødvendigt, hvis vi skal passe på vores jord og samtidig brødføde 9-10 milliarder mennesker. Virkeligheden kommer nok til at overhale fantasien med fx plantefars og kunstigt kød, specielt til den voksende bybefolkning. Marksprøjten bliver nok afløst af mindre selvkørende robotter, som luger ukrudt 24/7 – evt. delvis drevet af solceller? Eller også får vi sprøjtemidler, som er 100% ufarlige for mennesker og dyr. Det er på vej i dag.

Steen Jensen, 51 år:

  • uddannet på Den Økologiske Landbrugsskole
  • ejer og driver Buresøgård økologisk

Buresøgård:

  • økologisk drevet i ca. 20 år
  • ingen ansatte
  • 13,5 ha ejet og ca. 95 ha. tilforpagtet
  • alsidigt landbrug: kødkvæg, får, høns, planteavl, lidt grøntsager, stalddørssalg
  • 120 stk. kødkvæg – heraf 37 ammekøer
  • afgrøder: græs, kløvergræs, konsumkorn
  • produktions- og maskinfællesskab med kollega: ca. 120 ha planteavl

Hvordan ser fremtiden ud for dig som landmand?

Steen:
Jeg fortsætter i 10-15 år mere med dyrehold og forlænger den nuværende driftsform indtil pensionen, men mistro i befolkningen kan gøre det for svært at have kødkvæg – så kan produktionen nedlægges.

Bjarke:
De seneste 5 år har jeg overvejet delvis økologisk landbrug, men jeg er ikke imponeret af økologisk landbrug med hensyn til CO2-udledning. De økologiske marker, jeg har kendskab til, kræver dobbelt så meget diesel pr. ha., og der avles ca. det halve i forhold til en konventionel mark. Klimaaftrykket er altså betydeligt større pr. produceret enhed. Jorden, jeg ejer, har jeg egentlig kun lånt på ubestemt tid, og det er mit kald som landmand at få mest muligt ud af vores indsats, som en lille brik i spillet om at mætte alle munde på jorden.

Hvilken indvirkning har din produktionsform på miljø og klima?

Steen:
Jeg sår kløver, bruger kun gødning fra eget dyrehold og kompost. Dyrene får ikke korn og kraftfoder, kun græsfoder fra engarealer. Det lægger ikke beslag på dyrkningsjord. Den græsmark, der bliver afgræsset, binder dobbelt så meget CO2, som den der ikke bliver afgræsset. Det betyder, at gården har et lille aftryk på CO2-balancen.

Bjarke:
En veldrevet kornmark optager ca. 15 ton CO2. Det betyder, at markerne på min bedrift optager ca. 6.000 ton CO2 om året. Efter 20 år i faget er jeg faktisk stadig vildt imponeret over Guds skaberværk mht. fotosyntese.
Jeg er ikke bange for brugen af kemikalier på markerne, men det ville da være fint, hvis udviklingen gør det unødvendigt. Analyser viser, at det vand, der udledes fra mine og omkringliggende marker til Ryå, er væsentlig renere end EUs krav til fiskevand. Det sviner mere, når byernes rensningsanlæg løber over ved skybrud.

Hvad er det bedste ved livet som landmand – og det værste?

Steen:
Det bedste er en udendørs livsform med varierede arbejdsdage og vejrafhængighed. Det værste er mangel på anerkendelse fra resten af samfundet – og økonomien: priserne stiger langsommere end udgifterne. Salgsprisen på produkterne er generelt faldet i min tid. Investering i maskiner og bygninger – og dermed gældsætningen – er meget stor i forhold til omsætningen. Derfor skal jeg løbe hurtigere og producere mere. Det er en stressfaktor.

Bjarke:
Det bedste er at se tingene vokse. Der er ikke to dage om året, der ligner hinanden. Veksling mellem kontor og praktisk arbejde er fantastisk. Det værste er det voksende bureaukrati og mængden af regler med nultolerance, når der er kontrol. Det kan til tider mindske lysten til erhvervet. Økonomien kan også være en hård faktor.

Hvordan opfatter du forholdet mellem menneske og natur?

Steen:
Vi har ansvar for naturen, for vi er bevidst tænkende individer i modsætning til dyrene. Vi er frie – ikke styrede af instinkter – og med frihed følger ansvar. Menneskene har gjort sig til hersker over naturen og udnytter den helt vildt.Vi har frigjort os fra naturen og føler, at vi kan klare os uden, men det kan vi ikke. Alting hænger sammen i et kredsløb, så når en dyreart forsvinder, påvirker det noget andet, og i sidste ende rammer det os selv.
Hvorfor er det ikke fremherskende at arbejde for næste generation? Den merværdi, der skabes i naturen, kommer altid næste generation til gode uden at skade andre. Vores produktion af merværdi burde også komme næste generation til gode, men vi opbruger den selv. Jeg er selv en del af den kultur, så jeg fordømmer det ikke. Men det kan gøre nok gøre mig modløs.

Bjarke:
Selv om både økologer og konventionelle landmænd driver jorden intensivt, føler jeg stadig, at vi passer på naturen. Her på gården tilfører vi med GPS-præcision de næringsstoffer, planterne bruger. I dag synes jeg, at landmænd generelt er gode til at lave fx vildtstriber og små oaser til dyrene. Når vi færdes på markerne, kan vi se, at mængden af vildt er steget de sidste 10 år.
Jeg har tilbragt rigtig meget tid i naturen og er overbevist om, at naturen er mere robust og stærkere, end man generelt siger. Men alt, hvad vi gør, har en konsekvens. Når menneskeheden brænder alle fossile brændsler af på et par hundrede år, opstår der en form for ubalance, men jorden går ikke under. Hvis isen skulle smelte, bliver der vel plads til kartoffelavl på Grønland.

Giv din mening til kende