Søren Kofoed
- Journalist, TV2/Bornholm
- Tilhører Bornholms menighed
Forsoning og tilgivelse er ikke en del af pensum på journalistuddannelsen eller af mediernes rolle. Og dog. Det vender jeg tilbage til.
Den fjerde statsmagt
Medier kaldes ofte den fjerde statsmagt, og ytringsfriheden er en af vores grundlovssikrede rettigheder. Journalistforbundet skriver: ”Journalistik er i sin essens – uanset målgruppen – at indsamle, kritisk vurdere og forståeligt formidle så objektiv information som muligt. Det er journalistikkens kerneopgave i respekt for fagets etiske regler at holde øje med, om magthavere og ansvarlige på alle områder overholder lovgivning, gældende regler og deres egne normer… Målet er at oplyse borgerne og dermed give dem grundlag for at tage stilling og agere i samfundet og privatlivet.”
Vi skal være kritiske
Det er ikke kun fine ord, men noget de fleste medier gør dagligt – der er altid undtagelser. Men mediernes rolle er – og skal altid være – at forholde sig kritisk til det, der foregår i samfundet, og til dem, der begår sig i samfundet. Det betyder, at tingene ofte – for forståelsens skyld – bliver sat lidt hårdt op mod hinanden og også forsimplet.
Uden en konflikt kan en artikel, et tv- eller radioindslag hurtigt blive lidt kønsløst, kedeligt og naivt.
Mange gode historier ligger i konflikter. Uden en konflikt kan en artikel, et tv- eller radioindslag hurtigt blive lidt kønsløst, kedeligt og naivt. Medierne vil også altid lede efter den, der måtte have gjort noget forkert for at stille vedkommende til ansvar. Er der tilgivelse og forsoning i det? Både ja og nej. Hvis noget ikke kommer for dagens lys, er der hverken mulighed for tilgivelse eller forsoning.
Konstruktiv journalistik
Medier vil altid præsentere mere end et synspunkt i en sag, uden at det nødvendigvis fører til enighed eller forsoning. Det er ikke mediernes rolle. Og dog: Flere medier er faktisk begyndt at tage en rolle på sig, der kan fremme tilgivelse og forsoning. Det hedder konstruktiv journalistik: Frem for kun at beskæftige sig med negative og konfliktbaserede nyheder peger journalistikken her på løsninger. Historierne er stadig kritiske, men ikke negative, og de skal virke opløftende på seere/lyttere/læsere, så det giver håb og lyst til engagement. På min arbejdsplads (TV 2/Bornholm) står der i vores strategi: ”Vi vil gøre Bornholm til et bedre sted at leve, ved at være aktivt samfundsudviklende gennem konstruktiv journalistik…”.
Flere medier er faktisk begyndt at tage en rolle på sig, der kan fremme tilgivelse og forsoning.
Frirummet
Et andet eksempel er Frirummet, et initiativ som de frie skoler – højskoler, efterskoler og friskoler – står bag. De frie skoler mente, at den demokratiske samtale var under pres, og tilliden til folkevalgte og medier var dalende. Derfor udviklede de en debatform, som trækker konfliktens fronter op, og gennem refleksion over tvivl og dilemmaer søger de initiativer for det fælles bedste.
Sociale medier er værst
Læs også:
Hvad er journalistik?
journalistforbundet.dk/journalisterne-i-dj/foreningen/hvad-er-journalistik
Konstruktiv journalistik:
Frirummet:
Mangel på tilgivelse og forsoning er ikke ’værst’ i de etablerede medier, de store dagblade, radioen eller TV. Det værste finder man på de sociale medier, hvor der i høj grad mangler et filter. På Facebook, Twitter og flere andre steder er der god plads til det, der i fodboldsproget kaldes mandagstrænere. Her kan enhver rendestensredaktør næsten frit komme med uforsonlige kommentarer – dog inden for injurielovgivningens rammer. Selv deltager jeg ikke i debatter på Facebook, og jeg forsøger faktisk at lade være med at læse dem. Det går ud over mit humør. Skal man den form for uforsonlighed, der trives godt og i stor stil på sociale medier, til livs, kræver det, at mennesker ser indad.
Fri debat
Jeg går hundrede procent ind for en fri debat. Det skal være hævet over enhver tvivl. Indimellem virker det bare som om, alt for mange glemmer, at vi her i landet har ytringsfrihed og ikke ytringspligt.
Giv din mening til kende