Normalt vil jeg læse temaet for dette nummer som en vrissen ordre fra et menneske med kort lunte, der maser sig frem med albuerne ude til siderne. Sådan er det ikke tænkt! Det er tænkt som en kærlig hvisken i hjertet: ’Kom. Det er meningen, du skal flytte dig.’
Der er en grund til, at vi er skabt med fødder og ikke med rødder. Det er meningen, vi skal flytte os. Derfor bliver vores samvær med Gud også betegnet som en vandring. Gud er med på vores livsvandring.
Vi kender det fra bibelhistorien om jødernes 40 år i ørkenen, hvor de bestandigt bevæger sig rundt som nomader, ledt af Gud fra en ildsøjle om natten og en røgsøjle om dagen. Jesus bevæger sig også konstant – i pendulfart mellem Galilæa og Jerusalem. Heller ikke han er længe på samme sted.
Der er en grund til, at vi er skabt med fødder og ikke med rødder.
baptist.dk beskriver i dette nummer flere åndelige vandringer. Metodistpræsten Anne Thompson skriver om ’Helliggørelse’. Præsten fra ’I Mesterens Lys’, Ole Skjerbæk Madsen, beskriver ’Christfulness’ som et kristent modstykke til Mindfulness – om, hvordan vi bliver ét med Kristus. ’Yogafaith’ er et nyt tiltag, hvor krop og sjæl kobles sammen i åndelige og fysiske øvelser – med kristent fortegn. Det fortæller Rie Skårhøj om.
Bladet rummer også personlige vidnesbyrd om, hvordan fællesskaber og enkeltpersoner er blevet flyttet igennem det, der kaldes huddling – et engelsk udtryk, der handler om at stå sammen og løfte hinanden i fællesskab. Johnny Wendell beretter rørende ærligt om sin vandring med både Gud og mennesker, og fra Vrå og Holstebro er der beretninger om, hvordan menigheder har flyttet sig fra krise til glæde og optimisme.
For at se, hvor du skal flytte dig hen, skal du se op! Det er budskabet fra Daniel Øhrstrøm. Hvis vi hele tiden ser ned, risikerer vi at gå vild eller gå ind i noget. Ved at kigge op får vi øje på Gud og hinanden. Og så får vi forhåbentlig lyst til at flytte os. Både personligt og som menigheder. Af lyst og glæde.
Giv din mening til kende