Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre

Fakta om kristne og faste:

• Kristne har i 1600 år haft en rytme med faste forud for hver højtid. Påskefasten er årets store faste. 40 dage – svarende til Jesu faste. Da søndagene er opstandelsesdage, faster man ikke dér. Fasten starter askeonsdag – to dage efter fastelavnsmandag.

Selv faster Jesus i 40 dage lige efter, han er blevet døbt. Han bliver af Helligånden drevet ud i ørkenen, som en slags forberedelse på hans tjeneste. Fasten svækker ikke hans åndelige evner, tværtimod. Han er ”fit for fight” og svarer årvågent igen på Djævelens fristelser, f.eks. at gøre sten til brød.^[1]

At tænke stort om livet

Som baptister har vi lagt afstand til fasten og andre gamle kristne traditioner.  Bl.a. fordi vi slår fast, at ingen handlinger kan gøre os fortjent til Guds nåde og kærlighed. Hvorfor skal man så faste?

Den svenske præst og forfatter Peter Halldorf skriver i bogen ”Vejledning om fasten”: ”Nåden er den kristnes største privilegium. Livet er gratis fra begyndelsen. Frelsen er en ufortjent gave. Men når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os, der vælger, hvordan vi vil forvalte dem… At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske.”

Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige… Fastens mål er et liv med dybde.

Faste skal at flytte fokus!

Man kan vælge at faste fra hvad som helst. Tidligere var faste udelukkende at afstå fra mad, men helt andre ting kan i dag tiltage sig magten over vores liv. Fjernsynet eller internettet – og måske endda specielle sites, spil på mobilen eller sociale medier som Facebook. Faste handler altså bl.a. om at prioritere tiden på en anden måde, som kan komme både én selv og andre mennesker til gavn. Samtidig er fasten en anledning til at spare penge og give dem til nogen, der helt ærligt har mere brug for dem. Det kan være menighedens arbejde blandt fattige i Danmark eller et af BaptistKirkens missionsprojekter.

Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herre
n vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger:
Her er jeg!
Esajas 58:5-9

Faste er som beskæring

Faste handler ikke kun om at afstå fra det, der skader vores sjæl. Tværtimod handler det om at afstå fra noget godt, for at få noget bedre. Det er ligesom en beskæring af et frugttræ. Beskæring sker, for at træet kan koncentrere sig om at sætte frugt og ikke skyde unødvendigt mange grene. Sådan er det også at være menneske, især i dag. Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige. Vælge nøje, hvilke tilbud, vi tager imod, for ikke at sprede vores opmærksomhed og blive overfladiske. Man sætter en grænse for sit liv for at få et liv med dybde.

Bøn og faste hører nøje sammen i Bibelen. Vi kan skærpe vore sanser ved at flytte vores fokus fra det ydre til det indre – fra det, vi kan købe og som kan distrahere os, til mere tid til det indre, åndelige liv – med daglig bøn, læsning af gode åndelige bøger og ikke mindst Bibelen. Så er man for alvor klar til festen, når den kommer.

Fasten skal være frivillig. ”Hvor Herrens ånd er, er der frihed”. Kun noget, du gør af fri vilje, kan få lov til at forvandle dig.
.

Læs også Klaus Abildgaards refleksioner over Peter Halldorfs nye bog fra 2023  “Sporene af det skjulte” med daglige læsninger til fasten.  

.
Læs også Johannes Aakjær Steenbuchs artikel ‘Når fastetiden er slut, er det tid at faste fra fasten‘

^[1] Matthæusevangeliet 4:1-11