Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Et forhold, som vokser

Torsdagstanke

Et forhold, som vokser

Jeg er for nyligt blevet gift og det er jo i sig selv en dejlig ting! Men igennem den tid, hvor vi har datet, været forlovet og nu i ægteskabet, oplever jeg på ny en sandhed omkring Gud:

Gud er relationel, og han VIL gerne kendes af mennesker.

Jeg troede, jeg kendte min mand rigtigt godt, dengang vi ”bare var venner”. Og selvom det er sandt, at vi var gode venner, så kender vi hinanden endnu bedre nu, fordi vi har taget os tiden til at lære hinanden bedre at kende.

Jeg indså under vores forlovelse, at det er det samme med Gud. Gennem bibellæsning og tid med Gud, kender jeg Ham bedre nu, end jeg gjorde for 13 år siden, da jeg gav mit liv til Jesus. Gud ønsker inderligt, at vi vil kende Ham – så meget at Han sendte Jesus, ”den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte”.

Gud er ikke bare en fjern, usynlig Gud. Han er nær og synlig gennem Jesus, og jo mere jeg kigger til Jesus, jo bedre lærer jeg Gud at kende. Det er et forhold, som vokser og udfolder sig gennem livet – lidt ligesom forholdet mellem ægtefæller.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

En kommentar til "Et forhold, som vokser"

Kristian Henningsen

Er medlem af baptister i ilulissat. Grønland.

6. maj 2023 kl. 04:16

Giv din mening til kende