Et åbent sted

Der var mange tekniske grunde til at gå i gang med indgangspartiet, og kirken trængte også til i højere grad at signalere ‘kom indenfor’. Mange tanker, bekymringer og drøftelser ledte til byggeriet.

Kirken trængte til i højere grad at signalere ‘kom indenfor’!

I flere omgange er der blevet foreslået ændringer af kirkens oprindelige indgangsparti med den store trappe. Der var et stort behov for et vindfang, for hvirvelvinde gennem indgangen har ofte resulteret i løse papirer over det hele. Endelig var der meget koldt om vinteren, og den store trappe var vanskelig både for gangbesværede og når en kiste skulle bæres ud. Rummet under kirketrappen bar præg af indtrængende fugt – også et problem, der skulle tages hånd om.

En svær opgave

Kirkens fornyelse fandt sted i to omgange. I 2011 fyldte menigheden 150 år. I den blev kirkeskibet moderniseret. Karl Heilesens mosaikrude i kirkens korparti – ’Guds nådes sol’ – har i flere år budt os velkommen. Nu blev de tunge bænke sat ud til fordel for nye farverige stole. Ved indgangen kom der en lysglobe, der indbyder til at ’tænde lys’ og bede, når vi går ind i kirken. Karl Heilesens åbne ’Opstandelseskors’, der hang forrest i kirken, blev flyttet for at skaffe plads til en ny skærm, der bl.a. bruges til salmeteksterne. Nu hænger korset på kirkens bagvæg, hvor det minder os om, at vi også tilhører den korsfæstede og opstandne Herre, når vi går fra kirke ud i hverdagen.

Arkitektonisk var det en svær opgave. Hoveddøren ligger et par meter over terræn, og der er kort afstand til den befærdede vej gennem Tølløse.

Arkitekt Søren Grarup fra Tegnestuen DOMO i Brande havde løst lignende opgaver andre steder, og hans oplæg til menigheden blev vel modtaget. Alle de forskellige udfordringer var løst på en måde, som langt de fleste af menighedens medlemmer tog til sig – vi var klar til at gå i gang. Blot skulle vi lige klare det med økonomien.

Økonomi og frivillighed

Prisen blev beregnet til knap 2.500.000 kr. Menigheden rådede selv over en sum penge efter salget af Seminariets kollegium, og medlemmer tegnede sig for store beløb. Sammen med et favorabelt lån fra Midtsjællands menighed mindskede det byggelånet betragteligt.
Byggesummen forudsatte, at frivillige fra menigheden kunne udføre den del af arbejdet, som ikke krævede maskiner eller faglig indsigt.

Stor inspiration for menigheden

Byggeprocessen varede fra foråret 2013 og til festgudstjenesten i januar 2014. Det vigtigste er, at vi har fået en kirke, som man kan se ind i og se ud af – et åbent sted, som i høj grad inviterer indenfor.

Hele processen blev en inspiration for menigheden. Vi samlede os om at løse en kæmpe opgave, og da resultatet stod færdigt, var der en rigtig stor og fælles glæde over resultatet.

Er alt så blevet bedre i Tølløse?

Den anden del fandt sted i 2012-14, fordi kirken fyldte 70 år i 2013. På samme måde som kirkeskibet skulle tilbygningen også have et kunstnerisk udtryk med et budskab. Den nye skulptur i smedejern, der står i hjørnet til højre foran den gamle indgangsdør, kan tolkes på flere måder. Den lægger op til tanker om Gud som Skaber af universet og til en samtale om, hvad der er centrum og periferi i den kristne tro. Den er lavet af Jørgen Pedersen, Ugerløse, og Rolf Hegedys projicerede den i grønne farver op på ét af de store vinduer ud mod hovedgaden i Tølløse.

Nej ikke alt, men de nye rammer har inspireret til nye aktiviteter. Onsdag er KirkeCaféen åben. Enhver kan frit gå ind og se, hvad der sker, og være med, hvis det fænger. Programmet byder fx på bibelkundskab og foredrag om litteratur, historie og film. Kl. 15 er der kaffe for alle. Forud er der ’kreativt værksted’ og eftermiddagen slutter med fællesspisning.
Familiekirken bruger det nye indgangsparti til undervisning, leg og hygge, og mange møder holdes i det store lyse rum.

Nye udfordringer

Det sidste år har menigheden været uden præst. Allan Ibsen tog imod kald fra Nørresundby-Vodskov menighed. Det chokerede naturligvis først, men menigheden kunne sende ham af sted med de bedste ønsker – og så tage fat på at løse nye opgaver, der nu ligger foran.
Vi er menighed i en stationsby, som vores unge flytter fra i forbindelse med uddannelse – uden at vende tilbage. Heldigvis er andre unge flyttet hertil, men det er en stor opgave et knytte kontakt til tilflyttere, som ikke har baptistmenigheden som deres førstevalg. Derfor ville vi gerne have en yngre præst, som kunne hjælpe os i den udfordring.

Vi har fået en kirke, som man kan se ind i og se ud af – et åbent sted, som i høj grad inviterer indenfor.

På de store vinduer – i børnehøjde – ses Henning Aardestrups glade figur af barnet, der tager imod med åbne arme. Da kirken blev bygget i 1943, skete det efter en landsindsamling i alle menigheder. Kirken var aldrig blevet så stor i krigens tid uden en fælles indsats. Den skulle være ’Ungdommens kirke’ for alle menighedernes unge, der kom på Højskolen i Tølløse. ’Barnet’, der nu bryder de store glasflader, fortsætter denne tankegang: I denne kirke mødes både gamle, unge og – selvfølgelig – børn! Her hører alle aldre hjemme, og her bliver vi – uanset alder – modtaget som Guds børn.

Det glæder os meget, at Christian Bylund og hans familie har sagt ja til at være vores nye præstefamilie, og at vi har en dejlig kirke at mødes i og arbejde ud fra. Det er et meget stort håb, at den nye præstefamilie falder godt til.

Et spændende forløb fortsætter

Byggesagen med alle overvejelserne: Kan vi klare det? Kan vi betale det? Bliver det godt? Det frivillige arbejde med mursten, beton og maling – det klarede vi, og det var både udfordrende, spændende og skabte nyt fællesskab. Dér, hvor vi står lige nu, har vi meget godt at se tilbage på – og meget spændende at se frem til.

Se Projekt “Åben kirke” Tølløse om udvidelsen.