Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.
Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret
Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.
Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.
Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.
Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse
Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.
Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.
Præstetjeneste i mange menigheder
Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).
Illustrativ forkyndelse
Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.
Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)
Internationale relationer
Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.
I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.
Forkynd evangeliet
Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”
Æret være Erik Løvind Andersens minde!
Tak for nekrologen, Torben! Jeg har kendt Erik siden ungdomslejren på Bornholm, sommeren 1962, men der gik mange år inden vi mødtes igen! Det har været i 1982 ifm. det første præstekonvent jeg deltog i som studerende på Det Teologiske Seminarium i Tølløse! Samme år tilbragte jeg ca en måned i praktisk i Nørresundby Baptistkirke, hvor han dengang var præst! Her opdagede jeg hans talent som tegner og det “projekt”, der af nogen blev omtalt som “Eriks skøre tegninger”! Ikke desto mindre var disse, ofte temmelig enkle streger, aldeles sigende om de bibelske skrifter, temaer…og mennesker, og de bragte altid smilet frem! Den evne besad jeg ikke, absolut ikke, men til gengæld fik jeg lov at udfolde mig på andre områder! Efter de fire uger var Erik afskedshilsen: Ligegyldigt hvor vi vil mødes fremover, da vil platformen i den kirke jeg er, være åben for din sang! Det blev en tilskyndelse fra en præst til en kommende, som varmede og stak i modsat retning af det, som vi også må erkendes findes blandt præster; skarp konkurrence og ind i mellem jalousi! Senere, da jeg kom til Sydfyn i 1983/84 “byttede” vi missionsuge i hhv. Nørresundby og Oure/Svendborg, og jeg mindes med gensidig fornøjelse og til velsignelse for menighederne! I 1996 landede vi i Dianalund og tilknyttede os dermed Midtsjællands Baptistmenighed i Nyrup, hvor familien Løvind Andersen nu befandt sig! Det resulterede i et nyt samarbejde, hvor jeg fik opgaver som organist og korleder. og det ophørte først, da Erik og Bodil drog nordpå! I perioden hvor vore årsmøder afholdtes på Lindenborg mødtes vi, men det blev, desværre kun til korte samtaler! Mit indtryk i de år var, at Erik “følte” sig en smule udenfor ift. vort kirkesamfund! Jeg har selvfølgelig fulgt Erik i årene efter Nyrup, hvor han har “opereret” i mange kirkelige sammenhænge og der understreger vel også det Torben fortæller om hans store evangelisk/økumenisk hjerte! Og så blev han vel også en af de præster i vort kirkesamfund, der som fuldt ansat aktivt nåede den højeste alder. Ingen tvivl at det har været båret af en stærk tro “til kaldet” og, som Torben også nævner, hans fysik og udholdenhed, bl.a. vist gennem sin konstante løbetræning gennem mange, mange år! Desværre kan jeg ikke være med når båren bæres ud, men jeg vil altid mindes Erik! Alt det bedste for Bodil og resten af familien! Æret være Eriks minde!