Den forholdsvis enkle røde murstensbygning fra slutningen af 1800-tallet falder harmonisk ind med de andre bygninger. Jeg træder forsinket ind midt under lovsangen. Nogle synger med hænderne i vejret, og andre sidder med foldede hænder. Jeg smiler nervøst til nordjyderne.
Kirkesalen er delt i to etager, og menigheden fylder mere eller mindre hele den nederste sal. Solide træstolper malet traditionelt i mørkerødt og grønt bærer anden sal og det store træloft. Bagerst hvisker pibeorgelet, som stadig er i brug, om en anden tid, mens lovsangsbandet spiller nyere rytmiske toner. Flere burmesiske unge styrer lyden, mens et spædbarn klukker.
Vi vil være sammen!
Under Corona har nye ansigter sluttet sig til, men antallet af kirkegængere faldt fra 50-70 til omkring 30-40 personer. Derfor har omsorgsudvalgt haft travlt med at opmuntre dem, der må holde sig hjemme. Nu er de ved at være oppe på 50 igen.
Det store dåbsbassin bag nadverbordet er den vigtigste kulturbro.
Enkelte burmesiske børnefamilier er til at få øje på denne formiddag, for de er nemlig meget aktive i de faste kirkeaktiviteter. Og når burmeserne mødes i kirken til gudstjeneste i Myanmar Christian Fellowship Nordjylland, nærmer de sig 70-80 personer. Omkring to-tredjedel af dem er også medlem af kirken. Begge sider ønsker flere fælles brobygger-aktiviteter for de voksne.
Det store dåbsbassin bag nadverbordet er den vigtigste kulturbro. Og lige hen over dåbsgraven skinner lyset igennem en farverig glasmosaikrude af et splintret kors. Men som så mange andre dåbsbassin i landet, bliver dette ikke brugt så ofte som før. Korset virker bekendt, for det bruges som logo på mange af baptistkirkernes hjemmesider og nyhedsbreve.[1]
Under ombygning
Træværket er tungt, men smukt, og de tilsvarende kirkebænke, som står opmagasineret, er skiftet ud med stole på grund af Corona. De er dog til debat. For bænkene skaber en historisk og æstetisk helhed og giver fornemmelsen af, at Corona ikke får lov til at ændre alt. Men mange gråguld-medlemmer kan også lide stolenes komfort, som desuden giver nye muligheder, når de er mange til gudstjeneste. Indtil videre venter bænkene tålmodigt. Det gør børnene også, for de venter på at indtage et snarligt totalrenoveret rum i kælderen.
Præsten, Torben Andersen, som også er generalsekretær for Baptistkirken i Danmark, indtager talerstolen. Skærmen viser økumeniske citater og billeder, som understøtter dagens tema: Levende Tro. For den ydmyge menighed søger en ny fuldtidspræst i samarbejde med den travle Torben, én som netop kan skabe kontinuitet og danne en rød tråd til kirkens fremtid.
Skærmen viser økumeniske citater og billeder, som understøtter dagens tema: Levende Tro.
Stadig som før
Kirkefrokosten er klar, og her får jeg øje på mange, jeg kender fra Sommerstævnet, lederkonferencer og andre baptistarrangementer. Jeg taler med Christina Dalgaard Andersen, formand for ungdomsgruppen MAC (Mad About Christ), hvor de kan hygge i et kristent fællesskab. Gunde Højris, kirkens kasserer og omsorgsblæksprutte, sætter sig smilende og sikrer sig, at jeg får mad og kaffe nok. Flere hilser og fortæller om nye tiltag og idéer i svøb, blandt andet menighedsrådsformand, Elisabeth Andersen, som er en dansk gift amerikaner med øje for børnearbejde, integration og lokalsamfundets muligheder.
Jeg mærker en glæde og taknemmelighed over at få lov til at komme i kontakt med en bred vifte af den enkle og solide flok, som jeg kender bedre, end jeg vidste.
[1] Glasmosaikruden af Karl Heilesen, se www.hjoerringbaptistkirke.dk
Giv din mening til kende