Danske Baptisters Spejderkorps (DBS):
- Antal spejdere: 909, heraf 303 førere og 129 andre voksne
- Antal kredse: 21 – og én på vej på Nørrebro i København
- Alle spejderkredse er tilknyttet en baptistmenighed
- Se yderligere www.dbs.dk
Derfor ønsker vi at udfordre førerne til at vokse i troen, men vi har desværre ikke formået at give inspiration og vejledning ud over vores træninger. Vi ønsker, at menighederne involverer sig i at skabe gode relationer til spejdere og førere, for det personlige møde er den bedste vej til at udvikle tro. Et supergodt aktivitetsmateriale gør ingen forskel her. Et bedre samarbejde med menighederne om at danne gode kristne fælleskaber, der kan udvikle troen, er vejen frem.
Alle spejderkredse har førere med meget forskellig baggrund – spændende fra overbeviste kristne til dem, der ikke tror på Gud. Hvordan skal menighederne gribe det an?
Det er en gave til menighederne, at spejderarbejdet åbner kirken for mange forskellige mennesker. Det rykker virkelig ved spejderførerne, når der skabes fællesskaber på tværs. Når menigheden fx arrangerer fællesspisning i forbindelse med spejdermøderne eller fælles weekend for spejdere og menighed. For familier med børn, der er spejdere, skaber det et forhold til kirken som et ståsted i deres liv.
Vi ønsker, at menighederne involverer sig i at skabe gode relationer til spejdere og førere, for det personlige møde er den bedste vej til at udvikle tro.
Men jeg ønsker også, at menighedsrådene tænker førerne ind i menighedens undervisning, så de inspireres til at vokse i troen. Spejderarbejdet rummer et stort potentiale for menighederne, men det kan helt klart udnyttes bedre.
Der er stor aldersspredning blandt førerne, og de har vidt forskellige behov. Hvad skal menighederne tilbyde dem?
Uanset alder er nærvær, fællesskab og interesse for spejderarbejdet det vigtigste, menigheden kan tilbyde. Menighederne skal ikke lave forkromede planer for kontakt med spejderkredsen, men de skal turde være synlige, vise interesse og tage del i spejderarbejdet. Selvom kredsene er selvstændige enheder, er det vigtigt, at menighederne bruger spejderarbejdet som et aktiv.
Det drejer sig ikke blot om en repræsentant i kredsrådet, men om direkte støtte ved at være til stede. Fx ved at arrangere ting sammen med spejderne, at tilbyde kurser til førerne eller stå for maden på spejderweekenderne. Det er underordnet, hvad det er, når bare det skaber et godt fællesskab mellem spejderkreds og menighed.
Aktiviteter er ikke det vigtigste, men arrangementer etablerer rammer for fællesskab. Giv menighederne nogle forslag til rammer.
Det væsentlige er kredsens behov, udfordringer og sammensætning af førere. Derfor vil jeg gerne opfordre og udfordre menighedsrådene til at invitere sig indenfor hos spejderne for at etablere en dialog. De tre første spørgsmål kan være:
- Hvordan kan menigheden hjælpe med at lette spejderkredsens arbejde?
- Hvordan kan menigheden hjælpe med at møde spejdernes forældre?
- Hvad skal der til, for at fællesskabet om kirken kan vokse?
Det er en gave til menighederne, at spejderarbejdet åbner kirken for så mange forskellige mennesker.
I en samtale herom skal de konkrete idéer, der giver mening for både spejderkreds og menighed, nok komme frem. Det vil virke bedst, hvis dialogen foregår på en spejderweekend; eller endnu bedre på sommerlejren, hvor menighedsrådet kommer forbi, ser hvad der foregår og måske laver aftensmad. Det kan give en god snak med førerne og de ældste spejdere, når lejrbålet er færdigt. Den fremgangsmåde vil lette førerne for et ekstra møde, men også vise, at menighedsrådet har interesse for spejderarbejdet.
Giv din mening til kende