En mand med vægt bag ordene

Se Torbens CV fra ledelsesvalget i sommeren 2019 her.

”I BaptistKirken er der højt til loftet og plads til mangfoldig spiritualitet og teologi. Det er en god byggesten, når Guds hus bygges i Danmark.  Der er privilegier ved at have en stærk folkekirke understøttet af staten. Jeg tror dog også, at kirken i Danmark har brug for dem, der taler for adskillelse af stat og kirke. En frikirke som BaptistKirken har en vigtig stemme her!”

Torben Andersen taler altid med vægt. Han har været næstformand i BaptistKirkens ledelse de sidste to år, så han kender dagsformen for det kirkesamfund, han nu skal være generalsekretær for. Han var også formand for BaptistKirken i en kort periode i 2004, indtil sygdom i familien og stress lagde ham ned og satte en stopper for dén tjeneste.

”Det var hårde år for min kone Else Marie og mig. Det gjorde os trætte på en måde, som vi nok aldrig kommer helt over. Derfor kan min fysik bekymre mig. Det er to ret krævende jobs, jeg nu skal kombinere. Men der er så meget andet, der er spændende og energigivende at tænke på,” siger den 61-årige, der har kommet i baptistkirken hele sit liv.

”Det var hårde år for min kone Else Marie og mig.”

Bornholm

Han er vokset op i Østerlars på Bornholm. Som 17-årig oplevede han Guds personlige tiltale og måtte tage stilling til, om han ville følge Jesus.

”Konkret handlede det meget om at vælge kirken til og fodbolden fra. Jeg blev døbt i 1975. Samme sommer deltog jeg i Baptisternes Verdenskongres i Stockholm, hvor Billy Graham talte. Det var stort.
Få år efter, en aften i forbindelse med min bibellæsning, mødte jeg Guds kald til tjeneste gennem beretningen om Samuels kaldelse. Jeg hørte ingen stemme i rummet, men jeg svarede ved højlydt at udtale ordene fra historien: ”Tal Herre, din tjener hører” – og så fik jeg et syn, hvor jeg så mig selv stå på en prædikestol og forkynde evangeliet.”

”Tal Herre, din tjener hører.” Torben Andersen

Torben fortalte om denne oplevelse kort efter ved et møde i menigheden og en af præsterne stod straks frem og sagde, at det var Gud, der talte og kaldte. Han tilføjede: ”Vi er mange, der har bedt om, at du ville få en afklaring.”

Torben understreger: ”For mig er det vigtigt at få et sådant kald bekræftet i sin kirkelige sammenhæng!”

Lægprædikant som 18-årig

Han omtaler Bornholms Baptistmenighed som en god læreplads. På det tidspunkt var der mange mødesteder på øen, og allerede som 18-årig fik han debut som lægprædikant.

Efter HF, Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse, tjeneste i Ungdomsforbundet og i Kristuskirken som ungdomspræst, kom kaldet med posten fra Bornholm. Han kunne ikke sige nej.

”Bornholms menighed viste mig enorm tillid, men det var en stor opgave. Sikkert for stor. Da Else Marie og jeg – vi var blevet gift et par år forinden – flyttede til øen, talte menigheden over 300 medlemmer. Jeg var ung og ene præst, bortset fra en ungdomsmedarbejder en del af tiden.”

Man siger, at en profet ofte er miskendt i sin fødeby. Hvordan var det at komme ‘hjem’?

”De minusser, der måske var ved at vende tilbage til min barndoms ø som præst, tror jeg blev opvejet af, at jeg kendte sproget, kulturen og forholdene med Rønne som hovedkirke og kredsene ude på øen.”

Hviler i sit kald

Han nævner også Bornholm, når jeg spørger til ’gode tider’: ”Det var her vi fik vore piger. Jeg var ung og fremtiden lå åben. Men når det gælder at hvile i mit kald, tjeneste og teologiske ståsted, ja, så tror jeg tiden er fuldt ud lige så god nu. Modenhed gennem både medgang og modgang har givet mig erfaringer, som jeg værdsætter højt. Min prioritering af tid til fordybelse og arbejde med bibelen er kun vokset gennem årene. Især tiden efter perioden med stress og sygdom har givet mig et andet perspektiv på flere områder. Bl.a. har jeg lettere ved at sige nej til opgaver i dag. Teologisk er jeg blevet mere bred efter et fjernstudie i Prag og en master i praktisk teologi. Det er en hjælp i dagligdagen og har givet mig forståelse af andre holdninger end min egen.”

Fælleserklæringen

Torben lægger vægt på den netop vedtagne Fælleserklæring:

”BaptistKirken er en kirke på vej med Kristus. Jeg håber virkelig, og vil gøre mit til, at vi i fællesskab og i de lokale menigheder kan tage papiret til os, bruge det og udveksle ideer og erfaringer. Det handler jo kort sagt om at have fokus på mission i Danmark og styrke fællesskabet mellem menighederne. At være i tjeneste for medmennesket lokalt, nationalt og globalt. Skal det lykkes endnu bedre, er den sidste pind i erklæringen oplagt: Forny vores måde at formidle det kristne budskab på!

I øvrigt glæder jeg mig også til samarbejdet med de øvrige ansatte i BaptistKirken og alle de frivillige i ledelse og udvalg. På ansættelsesområdet sker der jo væsentlige tilførsler af ressourcer i denne tid. Med dig (Lone Møller-Hansen) som kommunikationsmedarbejder og Jan Kornholt som menighedsudvikler synes jeg, det tegner rigtig spændende – og begge dele har også været i mine overvejelser omkring at vove mig ud på bølgerne og ind i en tjeneste som generalsekretær i BaptistKirken.”

Drømme

Er jobbet en drøm for dig? ”Det har ikke været en drøm, men jeg har brugt så megen frivillig tid på det nationale kirkefællesskab i min præstetjeneste gennem årene, at en ansættelse synes naturlig nu. Dog har jeg lovet Else Marie, som bakker mig helt op, samme antal friweekender mv. som før. ”Du har jo haft det i dig hele tiden!” – har hun lige så stille sagt til mig i overvejelsesfasen. Men beslutningen er min egen, det står jeg ved!

”Du har jo haft det i dig hele tiden!”
Else Marie Andersen

Jeg hørte engang en sige: ”Drømme er som tændingen på en bil. De skal få os i gang og holde os i gang, men de gør ikke arbejdet!” Det er vigtigt at turde drømme og tænke stort om fremtiden. I det findes en stor motivationsfaktor til det arbejde, der skal gøres nu, men Jesu kald til sine disciple var først og fremmest et kald til at følge ham og tage ved lære af ham nu – og åbne sig for Helligåndens kraft og ledelse. Sker det, ja, så vil fremtiden blive stor!