En kirke i udvikling

Casper Thorup

Casper indrømmer det gerne: ”Martin Luther havde helt sikkert nogle gode pointer, som mange katolikker i dag og især pave Frans ville have sagt amen til. Havde den daværende pave taget Luther seriøst, var det måske ikke endt så katastrofalt. Men man havde jo en del store udfordringer: Evangelisering i Den Nye Verden, befrielsen af Jerusalem og truslen fra de muslimske hære, der erobrede mere og mere af Europa. Derfor var det nemmere at trække autoritetskortet og lukke munden på den lille tyske augustinermunk.”

Alle paver er reformatoriske

Historien viser måske noget andet, men Casper synes alligevel, det er en misforståelse, at katolikker skulle gå ind for status quo: ”Jeg vil faktisk sige, at alle paver er reformatoriske på deres egne måder, men det er klart, at de har meget forskellige fokusområder og udtryksmåder.

Hvis man ser på Kirken siden Det andet Vatikankoncil (1962-65), så har den faktisk vendt sig ud mod verden. Hvor man tidligere forkastede andre trossamfund som kættere, der burde vende tilbage til folden, har det været skelsættende, at man er gået ind i det økumeniske samarbejde med alle kristne konfessioner.”

Forandringer på vej

Det kan godt være, at mange går og venter på et opgør med flere af de tabuer, som Den katolske Kirke har, men til det konstaterer Casper: ”Jeg tror, man bliver ret skuffet, hvis man forventer en ændring af Kirkens lære på disse områder. Jeg kan ligeså godt sige det, som det er – det kommer ikke til at ske!” Casper mener sådan set heller ikke, at der er behov for det, for som han siger: ”Selvom det er høje idealer, er det idealer, som er værd at bevare, fordi de er sande.”

Det har været skelsættende, at man er gået ind i det økumeniske samarbejde med alle kristne konfessioner.

Han er dog ikke i tvivl om, at der er forandringer på vej: ”Den pastorale tilgang til emnerne er helt bestemt i forandring. Men da det er følsomme emner med meget forskellige tilgange, så træder Kirken varsomt. For nogle år siden sagde den daværende pave Benedict, at brugen af kondomer i visse situationer kunne være det mindste af to onder, fx for at undgå spredning af Hiv-smitte. Det betød ikke, at prævention blev accepteret, men at der var undtagelser, hvor det trods alt var bedre end alternativet”.

Jeg tror, man bliver ret skuffet, hvis man forventer en ændring af Kirkens lære på disse områder.

Ingen fælles nadver

På trods af denne mere åbne stil, så mener Casper, at det økumeniske samarbejde har en grænse: ”Der er naturligvis ting, som Kirken ikke kan ændre. Når det kommer til teologiske dogmer, er Den katolske Kirke urokkelig”, konstaterer han og uddyber: ”I forhold til nadveren, som vi katolikker kalder kommunion (latin for fællesskab), så lærer kirkefædrene os, at det er selvsamme kød og blod som døde for os på korset, og at det er forbeholdt dem, som er forenet med Kirken. Derfor kan man ikke modtage den hellige kommunion i Den katolske Kirke, hvis man ikke kan tilslutte sig dens lære.”

En nuanceret kirke

Det allervigtigste for Casper et dog, at Kirken fortsætter i den retning, den er i: ”Jeg tror generelt, at Kirken vil blive meget nuanceret, og at vi vil komme til at se både traditionelle latinske messer og et mere moderne udtryk, fx Hillsong-musik. Desuden tror jeg, vi vil opleve en meget mere evangeliserende kirke, der udnytter tidens teknologiske muligheder. Tænk, hvis Paulus havde haft Facebook, YouTube eller bare en telefon? Beløbet på hans medie-regning havde været længere end Biblen selv! Så jeg tror, vi vil se store ting ske i de kommende årtier.”