En helt almindelig juleaften - og dog anderledes

Lyt til artiklen:

Niels Christian Nielsen fortalte i en samtale om diakoni, at Solveig og han gennem et par år havde lavet juleaften i kirken for mennesker, som ellers skulle sidde alene. Mod min forventning fortalte han, at der ikke var nogen eller kun få, som arrangerede det på selve juleaften – den aften, som er svær at overskue alene. Man afholdt arrangementet lillejuleaften eller juleaften om eftermiddagen.

Eskild Eskildsen, min mand Laust og jeg blev hurtigt enige om, at det skulle da prøves, og det har vi aldrig fortrudt. Ikke kun de, der kommer, får noget ud af det. Det gælder også for os.

Juleaften i kirken

Kort beskrevet, mødes de tilmeldte i kirkens krypt efter juleaftensgudstjenesten. Laust laver mad, og der serveres en helt traditionel julemenu. Deltagerne betaler for maden, men skønner vi, at det er svært, kan man også deltage uden at betale.

Vi spiser, hygger, danser om juletræ og spiser godter.

Vi spiser, hygger, danser om juletræ og spiser godter. Hele december måned har vi samlet små gaver ind fra menighedens medlemmer, og de bruges til et gigantisk pakkespil.

Gaver gives kun til børnene. Vi har et rigtig godt samarbejde med et andet initiativ i Jammerbugt: ”Giv en julegave”, som laver gaver til børn i sårbare familier. Her henter vi alderssvarende gaver til ”vores børn”.

Forberedelser og invitation

Det er kun os, der tilbyder en fest selve juleaften.

Planlægningen begynder sidst i oktober. Det er kun os, der tilbyder en fest selve juleaften. Det opdagede vi hurtigt, og derfor kontakter vi alle baptistkirker i Nordjylland og samtlige folkekirker i provstiet med anmodning om at sætte vores opslag op i kirken. Der er også skabt en kontakt til hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune, som formidler vores tilbud. Selvfølgelig er vi også så moderne, at vi bruger Facebook, og alt det betyder, at der kommer mennesker fra hele Nordjylland.

Fra nær og fjern

Der kommer næsten altid 20-25 personer, så behovet er der helt klart. Hvem kommer så? Vi har gennem årene set meget forskellige mennesker: Den enlige mand, som efter en skilsmisse ikke kan rumme familien. De to gamle mandlige venner, som gerne vil være sammen. Kvinden, som af grunde, vi ikke kender, er blevet fravalgt af familien. Og børnefamilien, som pludselig oplever, at juleræset er blevet for meget og gerne vil have hjælp til en god aften. Vi har altid haft et islæt af flygtninge – iranere, syrere, etiopiere og ukrainere – som gerne vil opleve en dansk juleaften og mærke en nærhed på den store aften.

Nogle kommer tilbage, men der også mange, som kun kommer én gang.

Deltagerne er anonyme. De behøver ikke ved tilmeldingen fortælle, hvem de er, eller hvorfor de kommer. Når vi alligevel ved noget om det, skyldes det, at der i løbet af aftenen dannes relationer og fortælles livshistorier. Det er vigtigt for os, at det er deltagerne, der vælger det. Nogle kommer tilbage, men der er også mange, som kun kommer én gang. Vi ved, at vi ofte er et pusterum i en måske svær tid, og at mennesker herefter igen kan finde tilbage til familien.

En lille opfordring

Tilbuddet om vores juleaften sendes ud i god tid, men vi har en meget sen deadline. Vi oplever, at den gamle tante, som venter på nevøens invitation, finder ro, fordi hun véd, at hun har et alternativ. Hun venter selvfølgelig på invitationen.

Jeg vil så gerne påminde den unge generation – husk tidligt at invitere de gamle eller i det mindste fortælle dem, hvorfor det ikke er muligt i år. Vi har oplevet hjerteskærende situationer, hvor mennesker helt panikslagne ringer til os dagen før, fordi de har fundet ud af, at den juleaften, de havde regnet med, ikke findes. Der er selvfølgelig altid en ekstra plads.

Juleaften i Baptistkirken i Pandrup er ikke første valg og skal heller ikke være det, men vi er en varm og gæstfri mulighed for mennesker, som ellers skulle sidde alene.

Læs også ‘En sund kirke ser forvandlede liv’.