Drømmen brast

”Min far var stort set ikke til stede i mit liv, så jeg var meget sulten efter accept. Min mand var den første, der havde sagt, at jeg var flot”. Sådan fortæller Jamie om den mand, hun forelskede sig i. Hun var taget hjem til USA for at få en uddannelse, men han kom og friede til hende i julen samme år. De blev gift allerede året efter, og hun tog med til Danmark. Bagklog siger hun, at hun måske lige så meget flygtede fra sin dysfunktionelle familie.

Han var overbevist ateist. Hun er troende – og har spurgt sig selv mange gange, hvorfor hun giftede sig med en ikke-kristen mand.

Hun tog en universitetsuddannelse og blev gymnasielærer, men levede stadig som i et fængsel.

Social kontrol

Tilbage i Danmark blev hun udsat for stærk social kontrol. Skjult i ’jeg elsker dig’ forbød han hende at deltage i sociale arrangementer, da hun læste HF. De var meget fattige. Hun havde ikke adgang til deres bankkonti, ’for det kan du ikke styre’, og undskyldningen var altid, at de ikke havde råd. Det var et meget ulige forhold, fordi hun var i Danmark på hans nåde. Der var sat penge ind på en konto som garanti for, at han kunne forsørge hende.

Hun tog en universitetsuddannelse og blev gymnasielærer, men levede stadig som i et fængsel: ”Jeg er meget intelligent og snotdum”, erklærer hun.

Det var et meget ulige forhold, fordi hun var i Danmark på hans nåde.

Samtidig var hun fundet ind i en baptistkirke og oplevede glæden ved det: ”Jeg kunne bare mærke, at Helligånden var til stede. Men det var en kamp at komme af sted hver gang. Jeg er opdraget til, at man klæder sig ekstra pænt på, når man går i kirke. Jeg lagde make-up, og min mand sagde: ’Hvem skal du score?’”

Hvor vil du gå hen?

På et tidspunkt fik hendes mand job i Ungarn. Her oplevede hun en ny frihed, for han arbejdede meget og tjente mange penge, så for første gang kunne hun købe tøj til sig selv. Her opstod længslen efter at få et barn, skønt de havde aftalt, da de blev gift, at de ikke skulle have børn. Men han gav hende lov på den betingelse, at han ikke skulle have besvær med barnet.

Det var skamfuldt at bryde ægteskabet. Et kæmpe nederlag.

Hun håbede, at han ville ændre sig, når barnet kom, men det skete ikke. Tilbage i Danmark blev hun mere og mere isoleret og stod alene med ansvaret for deres lille datter.

”Efter endnu en nedværdigende kommentar pakkede jeg min taske. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle tage hen. Heidi var ikke ret stor, og jeg var bange. For første gang blev han chokeret. Da jeg gik, sagde han kynisk: ’Hvor vil du gå hen? Du har ingen steder at gå hen!’ Jeg brød sammen, for han havde ret.”

En frygtelig mand

Jamie har set filmen ’En frygtelig kvinde’. Der er en scene, som rammer hende hårdt: ”Folk tror, det er overdrevet. Men det er det ikke. Psykisk terror betyder, at man drypvis forsvinder. Jeg var ved at brække mig under filmen.”

Psykisk terror betyder, at man drypvis forsvinder.

På et tidspunkt er det en aftale, at de skal i parterapi, have rengøringskone, og han skal hente Heidi i dagplejen en gang om ugen – og de skal på ferie. Intet af det sker, og da det går op for hende, at de ikke skal på ferie, slår det klik. Sløret løftes. Hun ser, at han ikke elsker hende.

Da insisterer hun på, at hun vil til missionsstævne i Mariager.

Bagefter forlader hun ham: ”Men det var skamfuldt at bryde ægteskabet. Et kæmpe nederlag. Jeg husker, jeg havde ondt i maven, da jeg skulle fortælle det i kirken. Skam, skam, skam. Jeg blev vildt overrasket, for reaktionen var tværtimod: ”Hvorfor har du ikke gjort det noget før?”

Ikke at Jamies liv siden har været en dans på roser. I statsforvaltningen troede de ikke på hendes historie. Derfor har de delt forældremyndigheden 9-5. Og siden da har det været en konstant kamp.

Handicappet

Hun blev syg i 2011 – dvs. hun havde haft symptomer i mange år. En svulst i ryggen. Operation og halvsidet lammelse, kørestol – og afskedsbrev til Heidi, fordi der var stor risiko for, at hun ikke vågnede op efter narkosen. Hun har genvundet førligheden, men hun mistede sit job undervejs, og hele tiden lurer angsten for at miste Heidi og retten til ophold i Danmark.

Løfterigt billede

Jamie Cunningham, 41 år:

• har boet i Danmark fra 1997
• har datteren Heidi, 12 år
• var gift med Heidis far i 11 ½ år

”Efter skilsmissen tør jeg komme i det kristne fællesskab, og mit kristne liv er blomstret op. På et sommerstævne oplevede jeg det som en befrielse, da de i ’Healing Rooms’ – et forbønssted, hvor man beder for bl.a. syge – bad og profeterede over mig. Hun fortalte, at hun så en lyshåret pige i en frodig have, og at pigen var beskyttet midt i det kaos, der var rundt om hende. Hun havde det godt, og jeg skulle ikke bekymre mig. Det syn har holdt mig oppe igennem hele processen.”

Hvad har du været mest ked af?

”Ikke at kunne give Heidi et stabilt familieliv, heller ikke i skilsmissen. Jeg har følt, at jeg har ført dysfunktionen fra min egen familie i USA videre, fordi jeg ikke har været i stand til at vælge en relation, der var god for mig. Og så har jeg følt mig som kvinden ved brønden^[1]. Den historie har fyldt mig med skam – indtil sidste gang, jeg hørte den. Da hørte jeg, at hun trods alt var budbringeren, så en hel by kom til tro!”

Læs også: Fars nye kone – mors nye mand

^[1] Johannes-evangeliet kap. 4