Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Døbt i en krybbe…

Torsdagstanke

Døbt i en krybbe…

Juleevangeliet kender vi, tror vi. Men der står jo ikke dét, vi tror: At der fx var ’tre vise mænd’. Eller at ’Maria red på et æsel’. Vores fantasi spiller os et puds!

Kort før jul modtog jeg en video, hvor Juleevangeliet bli’r fortalt for børn – af et barn på 4 år. Her var der også overraskelser. Hvad hører en 4-årig, når hun lytter til voksnes genfortælling?

Englene synger ikke ’Halleluja’, men ’Halle jule’! Og om Jesus’ fødsel siger den 4-årige: ’Så fik de Jesus ud af maven og døbte ham i en krybbe’! Det fik mit smilebånd på gled!

Mon børn forstår, hvad det vil sige at blive ’svøbt i en krybbe’? I vores kultur véd børn derimod, at en baby bliver døbt – og så må det jo blive ’døbt i en krybbe’!

Hvor meget smitter din kirkekultur af, når du genfortæller Juleevangeliet? Og hvor meget lægger du til – eller trækker fra? Glædelig jul!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Giv din mening til kende