Det vigtigste er uddannelse!

Jeppe Bruus:

• 37 år og cand. scient. pol. fra Københavns Universitet
• medlem af folketinget for Socialdemokraterne siden januar 2014
• kæreste med Mette Laurberg, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne
• far til Dicte 2 år og lillesøster født januar 2016
• medlem af Tølløse Baptistmenighed

At det blev Socialdemokraterne faldt naturligt. Mine forældre var plejeforældre gennem tyve år, og jeg oplevede, at nogle af vores plejebørn har skabt sig gode liv og andre gik det mindre godt. Siden har jeg brændt for de små og svageste i samfundet, især børnene. Det er vigtigt for mig, at alle børn får lige mulighed for at uddanne sig og skabe et godt liv.

Fylder din kristne opvækst i dit politiske arbejde?

Man er altid rundet af sin opvækst, uanset hvad den er. På den måde betyder min baptistiske baggrund bestemt noget for mig, men jeg føler mig ikke særlig kaldet til at være politisk aktiv. For mig handler det om noget grundlæggende næstekærligt, om ikke at være ligeglad med de svageste.

Hvad er forskellen på rød og blå blok?

Der er forskel på rød og blå blok. Det ser måske ikke sådan ud, når vi fx stemmer for stramninger på udlændingeområdet, men vi gør det ikke af de samme årsager som de borgerlige. For mig drejer det sig helt basalt om min bekymring både for de mennesker, der kommer hertil, og for de 20 % af befolkningen, der kæmper for at skabe en tilværelse med mulighed for uddannelse og job og for at forsørge sig selv og deres familier. Og bekymringen for, om vi evner at skabe gode liv for de mennesker, der kommer til landet. Hvis vi skal magte det, betyder antallet noget.

Jeg tror på, at velfærdssamfundet er den bedste måde at indrette os på. Med stærke fællesskaber, fri uddannelse, fri adgang til sundhed og en stærk offentlig sektor.

I forhold til at hjælpe folk på flugt er vi meget uenige med regeringen.

I forhold til at hjælpe folk på flugt er vi meget uenige med regeringen. Det er helt skørt at skære i udviklingsbistanden. Gennem den har vi mulighed for at hjælpe i nærområder, men også lokalt, så mennesker kan skabe bedre liv. Hvis vi ikke bliver i stand til at levere tryghed, sikkerhed, adgang til mad, sundhed og uddannelse til mennesker i flygtningelejrene, presser vi folk ud i desperat flugt.

De stærke fællesskaber, hvordan skaber man dem?

Vi skal have positive forventninger til hinanden, turde stille krav til hinanden, men også vise tillid. Undertiden tager vi i misforstået godhed ansvaret fra folk, men alle har gavn af at bidrage med noget – stort eller småt. Og man skal ikke tage fejl af, at langt de fleste faktisk gerne vil have noget fornuftigt at tage sig til.

Men det kræver mange ressourcer. En enkelt lærer til op mod 30 elever i en folkeskoleklasse – det giver ikke de bedste vilkår for at skabe et stærkt fællesskab blandt eleverne. Det gør det svært at have overblik over, hvor hver enkelt elev er lige nu. Uddannelse er den vigtigste vej til at bryde en negativ social arv, og derfor et af de allervigtigste steder at investere.

Det er stadig en af vores største udfordringer, at 15-20 % kommer ud af folkeskolen uden at læse og skrive godt nok. Det betyder, at man resten af livet får sværere ved at have et stabilt arbejdsliv. Løsningen er selvfølgelig en folkeskole, hvor vi har positive forventninger til, at alle børn kan lære de helt basale færdigheder. Men en del af svaret er også en tidlig indsat over for familier, hvor børn kommer til verden med udsigt til en usikker og svær barndom. Det kræver flere ressourcer til den del af kommunernes arbejde og færre sager pr. socialrådgiver.

Og så er jeg i politik, fordi jeg ikke kan lade være.

Hvad er din vision for samfundets udvikling – hvor skal vi være om 100 år?

Vores danske velfærdsmodel – med et arbejdsmarked, hvor løn og arbejdsvilkår aftales mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, og hvor staten leverer fri adgang til uddannelse og sundhedsvæsen samt sikrer understøttelse til dem, der er uden for arbejdsmarkedet – er den bedste måde at sikre, at alle har lige muligheder for at skabe deres egen tilværelse. Stærke fællesskaber på arbejdsmarkedet og i vores offentlige sektor er forudsætningen for, at alle får muligheden for at være fri – uanset hvor og af hvem man er født.

Det har gennem årtier vist sig at være en robust samfundsmodel, der er i stand til at modstå de største kriser. Men den er ikke en selvfølgelighed. Vejen til at sikre modellen er, at vi hele tiden forbedrer den, så alle kommer med.

Hvad er din vigtigste drivkraft i dit politiske arbejde?

Det er den uretfærdighed, som mange mennesker – særligt børn og unge – møder i deres liv. Ikke fordi folk ikke vil dem godt, men fordi vi ikke er stærke nok til i fællesskab at sikre børn mod overgreb eller mod at blive kørt ud på et sidespor. Der er meget, der ikke går, som jeg synes, det skal, men heldigvis er der også ting, der lykkes. Og så er jeg i politik, fordi jeg ikke kan lade være. Hvis man kan lade være, så skal man det!

Hvad er BaptistKirkens rolle?

Vi skal støtte de ildsjæle i migrantmenighederne, der arbejder på at skabe gode fællesskaber, for mange migranter bruger kirkerne som socialt samlingssted. Det skal BaptistKirken være med til at værne om.