Her i landet er der religionsfrihed. Det står enhver frit for at sammensætte sin egen tro. Først i det øjeblik man indgår i en menighed, der definerer sig som et kristent fællesskab, bliver trosfriheden begrænset. Fællesskabet forpligter. Der er frit valg på alle hylder, men der er grænser for, hvor meget vingummi man kan blande i chokoladen og stadig fastholde, at det er ren chokolade.
Hvad er ægte kristen tro, og hvad er ikke?
Hvor går grænsen mellem at tale tidens sprog og at optage elementer, der er væsensforskellige, fremmede og definitivt ukristelige i forkyndelsen? Kristne har altid diskuteret troens grænser, men kristne har også altid formidlet troen på Jesus Kristus i tidens sprog og ind i tidens kultur.
Det væsentlige er ikke, hvor grænsen går, men hvor centrum er. Kristen tro defineres ved ‘at det driver på Kristus’. Sådan udtrykte Martin Luther sig. Kristen tro er tro på Jesus Kristus som Guds Søn og verdens frelser. Uanset sprogdragt, ritualer og etik.
Grænselandet
Grænselandet mellem forskellige trosudtryk og overvejelser om, hvad centrum er, har altid optaget kristne, og kan også i dag føre til en ophedet diskussion og stor uenighed.
‘Hvor går grænsen?’ er titlen på et blad, der søger at tegne et kort over grænselandet mellem den kristne tro og de mange forskellige religiøse tilbud. Vi søger at vise skellet mellem sand kristen tro og synkretisme – eller religionsblanderi – på almindeligt dansk. baptist.dk har bedt mennesker med kendskab til grænselandet om at beskrive det og markere grænsen, hvor de ser den. Men grænsen er ikke altid let at få øje på, og undertiden krydser vi den måske uden at registrere det.
Hensigten med dette blad er at rejse spørgsmålet og få os til at se nøjere på vores egen praksis, mens vi overvejer, hvor meget det omgivende samfunds kultur har smittet af på vores tro.
Har du hældt for meget vingummi i din chokolade? Eller er det stadig ren chokolade?
Giv din mening til kende